sekundet inden det går galt

før det skete. det tændte og slukkede.

2Likes
4Kommentarer
123Visninger
AA

1. før.under.efter

 

Et eller andet sted vidste hun godt at det ville ske. hun kunne mærke det. Det har hun altid kunne. Lide inde far kørte gjaldt, viste hun at der ville ske noget slemt. Lige inden han døde på hospitalet, døde hun indvendig. Og denne aften var det som om, noget tændte, og så slukkede, tændte, slukkede, tændte slukkede. Som et lys der gik ud, og så pludselig lyste igen, for så bare at gå ud.

Hun overvejede faktisk, at aflyse. Tage sit dumme zombie kostume af, smide det ud, og lægge sig i sengen. Måske kunne hun lade som om hun var syg. At fortælle om lyset der tændte og slukkede inde i hende, var ikke en mulighed. Og hvis hun spillede syg, ville hendes mor bare rive hende tilbage til lægerne. Hospitalet. Og det samme ville højst sandsynligt ske, hvis hun aflyste.

Så det eneste hun kunne gøre var at vendte. Vendte på dørklokken. Og når den så rigide, tage sin maske på. Masken med det falske smil, den hule latter, og de bløde øjne. Som hvis man kikkede længe nok ind i, viste tårene bag det sorte.

Og der lød det. Dørklokken. Den bliv ved med at lyde, da hun gik ned af trappen. Den tændte og slukkede. Tænd. Sluk. Hun åbnede døren, og hørte sig selv, grine. Rose deres kutymer. Hun mærkede sig selv kramme dem. Lukke døren og gå væk fra huset. Som stirrede tomt tilbage på hende. Som en tavs sang, i den lammene nat. Farvel. Det var det den sang.

De skulle ikke rasle ved hende. de skulle rasle ved en anden. Det var det de blev enige om. Det var det de blev enige om. Selv om alt i hende brændte. Var det det de blev enige om. Og da de begyndte at gå, ville hun løbe. Væk. Hjem. Men hvor skulle hun løbe hen. Hjem. Hvor var hjem. Hjem.

”hvad er det for en stank”

De var stoppede op.

”er det her ikke kirkegården? ”

En gysen krøb ned af ryggen på hende. et skrig skyd gennem luften. Nogen trak i hende. Ville have hende væk. Men hun rørte sig ikke. Og det gik op for hende at hun var alene. De var løbet. Kun den rådne stank holdte hende med selskab.

Endnu et skrig

Hun parsede hænderne mod hendes øre.

Skrig.

Hun faldt på knæ.

Skrig.

Det brændte inde i hende. ilden tætne og slukkede.

Skrig…

hun så op. Stirrede op i et råddent anset. Havde stadig hænderne presset mod ørene. Prøvede ikke at indånde den foragtelige stank.

Det tætne. Skrig. slukkede. Skrig. Og denne gang tætne det det ikke. Det slukkede. Det forbliv slukkede.

 

 

 

          … Mørke… Hjem.       

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...