Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 okt. 2016
  • Opdateret: 6 nov. 2016
  • Status: Igang
Mød Laura som er helt almindelig pige som går i high school, og ikke har det så godt som alle andre tror hun har det, men hvad sker der når hun støder på den berømte Justin Bieber i gaden på vej hjem? Sker der noget mellem dem, eller opstår der problemer for Justin? Følg med i historien, hvis i vil vide mere XD

3Likes
1Kommentarer
1493Visninger
AA

3. Nummer?

Kapitel 3.

Lauras synsvinkel.

Okay vi har stået her inde i 10 min vil jeg tro.

Mig: "Okay, jeg tror det er væk nu :)"

Justin: "Ja, jeg går ud og tjekker,"

Mig: "nej nej, jeg gør det det kan være at de er derude"

Han smiler og trådte et skridt tilbage, jeg smiler igen og går hen mod døren. Okay lige nu håber jeg bare at de er væk, jeg er ret sulten lige nu, så jeg må hjemad. Jeg stikker lige så stille mit hoved ud af døren, og ser at der ikke er nogle. Jeg går ud af døren, okay hjerte slap lig lidt af ik. Jeg kan høre dig helt her over.

Jeg kom til enden af gang, og gik hen til hjørnet, jeg kigger lige så stille ud af hjørnet. Oh god, hvor er jeg dog lettet, der er ikke nogle paparazzi.

Okay, nu tilbage til Justin. Gisp, fuck. Mit hjerte sprang lige et slag over.

Mig: "Fuck, du gav mig et chok,"

Justin: "Undskyld, men jeg lader dig ikke være alene med dem, altså hvis de var har :)"

Mig: "Jeg kan godt klare mig selv,"

Justin: "Ja, så siger vi det,"

Vi smiler til hinanden, og går hen mod udgangen. Jeg kigger ud mod vinduet, ser om paparazzi er det. Heldige os, de er der ikke.

Justin: "Hej, tak fordi vi lige måtte låne toillettet :)"

Receptionen: "Selv tak :)"

Vi går ud af hoveddøren, vi går den til højre og er tilbage mod cafeen. Kæft hvor er jeg sulten, jeg kunne spise en helt gris. Nej okay så sulten er jeg heller ikke. 

Mig: "Når men så ses vi vel :)"

Justin: "Øm ja... Laura?"

Mig: "Ja? :)"

Justin: "Øhm må jeg... må jeg få din nummer?"

What, spurgte den selveste, Justin Bieber, lige om min nummer. Jeg er helt væk, what Justin vil have mit nummer, mit. Men jeg smiler og rækker mit arm ud, og ser ventet på ham. Han forstod min hentydning, det tog sin tid før han forstod den ahah. Han rakte mig mobilen, og jeg skrev min nummer ind.

Mig: "Sådan :)"

Jeg rakte ham mobilen tilbage, og vi smiler til hinanden. Jeg går hen mod cafeen, og kigger ud af øjekroge at Justin han smiler, jeg kunne kigge på hans smil hele dagen. Jeg smiler og er helt vild lykkelige.

Justin: "Når men vi ses,"

Mig: "ja, vi ses"

Okay, skal vi kramme nu eller skal vi give hånd? Det er det jeg hander ved sådan en situation, man ved ikke hvad man skal gøre. Jeg kigger lidt på ham, og ser også at han heller ikke ved hvad han skal gøre. Okay, en kram skader ikke, men jeg ved ikke hvad han tænker.

 

ODA <3

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...