Jeg hader dig, men jeg elsker dig

Jeg har valgt at tage udgangspunkt i ordene fortvivlende smerte. Historien er en historie der dækker over den værste måde jeg kunne miste min mor på. Den dækker over en historie der kunne være sand, der kunne blive sandhed, og alle de følelser bare tanken får til at storme gennem mig. Den beskriver den fortvivlende smerte ved at miste den man elsker højest.

0Likes
0Kommentarer
74Visninger
AA

1. Der er ikke mere plads at tage af

Følelsen af vinden mod min hud var bidende kold, og den skar gennem mig som en kniv. Følelserne boltrede sig inde i min krop, og mit væsen blev sekund for sekund revet i tusinde stykker. Mine fingre var følelsesløse, jeg var ikke en gang sikker på at de længere sad fast på min krop, og mit hoved føltes så fyldt og tungt, som kunne det sprænge i luften hvert øjeblik. Når jeg lukkede mine øjne var det som om at hele verdenen svimlede sammen omkring mig, og jeg kunne mærke at jeg faldt til jorden. Min krop skælvede, men de ru læber og de udtørrede tårer kunne slet ikke sammenlignes med de følelser der overvældede mig. Det var som om min verden var blevet sort, intet andet eksisterede end den fortvivlende smerte der fyldte mig.

Jeg faldt på mine knæ, hænderne støttende mod den vinterkolde jord, og ikke et ord kom over mine læber i et øjeblik. I et øjeblik stod verdenen stille, men så kom skriget, smerten kunne ikke holdes inde i min krop længere. Der var ikke mere plads at tage af, ikke mere hjerte at rive i. ”Jeg hader dig!” råbte jeg af mine lungers fulde kraft, idet jeg hamrede min knytnæve i jorden, ligeglad med de sten der borede sig ind i min hånd, det var lige meget. Smerten målte sig alligevel ikke med den smerte jeg følte indeni.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...