Daddy Bieber <3

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 okt. 2016
  • Opdateret: 14 feb. 2017
  • Status: Igang
For to måneder siden vendte 18 årig Emma hjem til danmark, efter og ha brugt hele sin sommerferie i Canada sammen med sine forældre og to søskende. Hvor hun besøgte sin tante Kelly og hendes mand mark. På sin ferie mødte Emma den berømte bad Boy Justin bieber, som tog hendes hjerte med stormen og som blev hendes sommerflirt. Desværre varede det kun den sommer for selvom at Emma havde, fået Justin's nummer og Facebook og med Justin som gerne ville holde kontakten. Sidder Emma nu tilbage med et knust hjerte, med Justin i tankeren. Og desværre er det ikke det eneste Emma er blevet efterladt med, nej for hun er nemlig gravid og står nu over for nogle svære beslutninger. Som skal hun prøve og komme i kontakt, med Justin eller skal hun bare glemme alt om ham og stå alene med deres barn. Hvad der kommer til at ske må tiden vise

34Likes
33Kommentarer
12177Visninger
AA

2. Kapitel 2. Tilbage i Canada 8 måneder senere. Emma's synsvinkel.

 

8 måneder er gået siden jeg var hos lægen hvor jeg besluttet mig, for at jeg ville beholde Justin's og mit barn som bliver en dreng. Og de sidste 8 måneder har virkelig været hårde men okay, der er så osse sket en hel del. For vi er nemlig tilbage i Canada, Yes mine forældre valgte nemlig og flytte dem selv og deres ejendomsmægler firma dertil.

Mest begrund af de gerne ville væk fra Danmark men osse, fordi at de var begyndt at savne resten af vores familie der. Til at starte med var jeg ikke skide vild med tanken, om at skulle flytte dertil og et eller andet sted kunne jeg jo osse bare ha valgt og blive hjemme i Danmark.

Men jeg valgt så og flytte med til Canada, dog bare i min egen lejlighed. Grunden til at jeg valgte og flytte med er fordi at jeg, gerne vil føde min søn i Canada som jeg så har valgt skal hedde Sean.

For jeg har altid sagt til mig selv at hvis jeg nogensinde blev, mor til en lille dreng skulle han have det navn. Også er der jo Justin Ja ham har jeg stadig intet hørt fra, det er ikke fordi at jeg ikke har prøvet og få fat på ham det for har jeg skal.

Men efter fire måneders mislykkes forsøg på at, komme i kontakt med ham kan man vel godt sige at jeg ligesom gav op. Nogen vil måske mene at det var rigtig dumt at jeg gav op, men hvad fanden kunne jeg gøre? Ikke en skid.

Jeg prøvet at kontakt ham via Facebook, Instergram Snap Twitter og endda osse hans nye telefon nummer som jeg fik fat i men intet held. Også sagde jeg ligesom til mig selv at hvis, han var interesseret i og have kontakt med mig så havde han måske kontaktet mig tilbage.

Eller i det mindste havde, holdt kontakten til mig den gang jeg forlod Canada første gang. Så nu hvor jeg stadig ikke er i kontakt med ham, har jeg mere eller mindre accepteret at jeg ligesom kommer til at være alene mor.

Selvfølgelig ved jeg godt at det bliver pisse hårdt selvom jeg, har min familie som altid vil hjælpe mig men ærlig talt så er det bare ikke det samme. Og nu hvor jeg er tilbage i Canada så kunne jeg selvfølgelig bare, ha taget kontakt til hans mor.

Men nej det vil jeg ikke, jeg vil sgu ikke bare møde op på hendes adresse og sige hej kan du huske mig du skal være farmor og jeg leder efter din søn. Nej så vil jeg hellere lade det hele gå sin gang.

Når men som sagt så er jeg flyttet i min egen lejlighed som, mine forældre har købt til mig og en lejlighed som jeg faktisk er rigtig glad for. Selvfølgelig har jeg altid været glad for at bo hjemme, for det meste.

Men det er nu osse meget dejligt og endelig, have sit eget sted hvor det kun er mig der bestemmer og som jeg endelig kan gøre klar til mig og min søn.

Jeg satte mig træt og udmattet ned på sofaen efter en meget, lang dag hvor jeg havde brugt dagen på at indrettet, børneværelse sammen med min kusine Victoria som havde været så sød og hjælpe mig med at få ordnet det sidste. Så nu kunne jeg endelig sætte mig ned og smække, en god film på også bare slappe af.

Jeg startet filmen som var Dear John, nu meget god film som min kusine har anbefalet. Dog nået jeg kun lige og starte den, før det ringet på hoveddøren. Okay jeg har kun boet her i to måneder, og har kun min familie ikke rigtig nogen venner sådan rigtigt endnu så hvem kan det mon være? Tænkte jeg og rejste mig op for at gå ud og åbne.

ØJBLIK! Råbte jeg da der blev ringet på endnu, engang. Jeg nåde endelig hoveddøren og åbnet den og blev pæn chokeret da jeg så hvem det var. "Ryan hvad laver du her?" Mumlet jeg og kigget meget overrasket på ham. "Så er det altså rigtigt at du er tilbage i Canada?!" Mumlet han og smilet stort til mig.

"Øhm ja det er rigtig men hvordan ved du, at jeg er tilbage og bor her?" Spurgte jeg og kigget fuldstændig forvirret på ham. "Jeg mødte din søster inde i byen tidligere, også fortalte hun at i var flyttet har til og at du bor her" små grinte han og kigget på mig. "Ja selvfølgelig gjorde hun da det, kom ind" mumlet jeg og sendte ham et lille smil.

Det kunne være at jeg lige skulle sige at det, er Justin's bedste ven Ryan. "Ja jeg kan da i hvert fald se at det, er rigtig nok det Maja fortalte mig" sukket kan og kigget på mig. Og jeg var ikke et sekund i tvivl om at, han snakket om min graviditet. "Er det Justin's barn Emma?!" Spurgte han meget direkte og kigget mig i øjnene.

"Ryan" Sukket jeg kort og ged mig i panden med, begge hænder. "Er det?" Spurgte han og kigget igen på mig. "Forhelvede Ryan du kan sgu da, ikke bare møde op her på den måde også forventet at jeg vil fortælle dig hvem faren er" svaret jeg ham stille. "Emma man skal næsten være idiot for ikke at, kunne regne ud af det er Justin's barn" mumlet han og kigget på mig.

"Ryan forhelvede altså Justin ved, ikke noget og jeg vil sætte pris på hvis du ikke fortæller ham det for han skal ikke høre det fra dig" Mumlet jeg. "Jeg er godt klar over at Justin ikke ved det og at, du har prøvet at komme i kontakt med ham.

Men at han ikke har svaret, dig eller noget. Han har fået en kæreste som hedder Sofia, og det kan være grunden til at han ikke har svaret" Sukket Ryan og kigget på mig som nikket kort.

"Hvad køn er det så?" Spurgte han og sendte mig et smil. "Det er en dreng og han skal hedde Sean" svaret jeg ham og sendte ham et bredt smil. "Det er osse et sødt navn. "Har du endelig Spist endnu?" Spurgte han og kigget afventet på mig.

"Nej ikke endnu, hvorfor da? Når tænkte bare på om du vil med ud og ha noget og spise?" Grinte han og kigget på mig.

"Øhm ja så giv mig lige to minutter, så kan vi gå" svaret jeg ham kort og satte kursen imod sov værelset.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...