Livet som gidsel

Livet som gidsel, er en dagbog hvor alle mine tætteste sider kommer frem. Hvordan det er at miste sig selv, havne i et hul, hvordan tiderne bliver bedre men samtidig bliver værre. Altid husk du er smuk som du er, og du er mere værd end man lige tror. Usikkerheden dukker aktivt frem.

0Likes
0Kommentarer
18Visninger
AA

1. 8/10/2016 - Baggrundshistorie

Livet som gidsel - Tabet om at miste sin far.

Jeg sidder ofte, gemt væk i mine tanker. Og vurdere hvordan livet er nået hvor det er nået til. Mine barndom har ikke været den nemmeste, tværtimod. 

2 år gammel mistede jeg min far, mistede den mand jeg skulle have lært fra. Tja, det var hans eget valgt, et skud og han var væk. Det chokere mig ofte hvordan det kom så vidt, hvordan han selv kunne bestemme livet ikke var noget værd mere. Jeg synes tanken er ret imponerende og samtidig for stor til at kunne håndtere. Jeg prøver ofte at sidde mig ind i hans hovede, lytte til hans tanker, men det er som om jeg er for langt væk fra de psykiske smerter. 

Nu tænker du sikkert det er chokerende, og forfærdeligt at jeg ikke har nogen far. Du kan have ret. 

Jeg er i dag 16 år gammel, lever livet, køre højt på selvtillid og selvværd. Jeg er omgivet af mennesker der kun vil mig det bedste, og det er jeg evig taknemmelig for. Ensomheden slår mig sjælendt og jeg føler jeg konstant er omgivet af venner og familie som med kæmpe hjerter krammer mig. 

Men nogle dage kan være en hård kamp, eller nærmere perioder. I min familie er døden et nært emne som man skal kunne snakke om håndterligt, det kan chokere andre mennesker at man er så ærlig omkring døden, at vi alle bliver ramt og livet ikke altid er som man skulle tro. 

Livet som teenager er ikke det fedeste når det handler om fortid, især ikke for mig. Jeg synes ofte det er en hård kamp at skulle igennem når døden kommer på tale. Jeg prøver helst at undgå emnet, jeg synes det er pinligt at sige at min far er gået bort. Tanken om folk vil tro jeg bruger det som opmærksomhed rører mig hver evig eneste gang. 

Jeg går til psykolog, udelukkende fordi jeg ikke fungere med det ansvar jeg føler jeg har. At infomere folk om døden, fortælle forvirrede teenager at livet ikke altid vil være en leg. På et tidspunkt vil nedturende komme og de vil true din psyke. 

Min psyke bliver ofte dræbt, skudt ned og ikke genoplivlig. Det er en vane, det er ikke noget jeg mærker til. Hver gang døden kommer på tale, kommer tankerne i løb, hvad tænker folk mon? 

 

''Husk du altid er perfekt som du er,, 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...