Slip mig fri!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 okt. 2016
  • Opdateret: 8 okt. 2016
  • Status: Igang
Michael er en mand i 30'erne som arbejder som psykolog - For at finde ud af mere må du læse teksten nedenunder xP

0Likes
0Kommentarer
36Visninger
AA

3. Kapitel 3

>>Godmorgen Rosa<< Sukkede han da han endelig var kommet på det samme kedelige arbejde.
>>Saras klient liste ligger på dit bord<< Sagde hun uden at kigge op. Han takkede og traskede ind på kontoret. Han tog sedlen op og begyndte at læse.

Hun skulle kun have en klient i dag. Sikke en kedelig dag for hende, tænkte han og lagde papiret ned.

Da han var færdig med hans 3. Klient blev det tid til Saras. Han gik ud i gangen og blev mødt af et par smukke mørke grønne øjne.
>>Molli?<< Spurgte han og kiggede på hende. Hun rejste sig op og svang det skulder korte hår til siden. Uden at smile til ham gik hun ind på hans kontor og satte sig i stolen.

>>God eftermiddag<< smilede han til hende. Han følte sig helt varm indeni, hun var bare så smuk.

>>Hej<< Hviskede hun lavt. Michael gik helt i stå, sikke en blød stemme hun havde.

>>Hvordan har du det?<< Hun hev på skuldrene og han kunne se smerten i hendes bløde øjne. >>Hvis du skulle beskrive dig selv med 3 ord, hvilke ville det så være?<< Smilede han.

>>Trist, tror jeg<< svarede hun nervøst.

>>Kun trist?<< Spurgte han og fik helt ondt i sindet.

>>Perfektionist måske<< Sagde hun.

>>Okay!<< grinede han. >>Og hvordan kan det være?<<

>>Jeg kan godt lide at være kreativ<< Svarede hun.

>>Tegne? DIY? Sy, hækle, strikke?<<

>>Jeg kan godt lide at tegne<< Svarede hun. Han prøvede at finde frem til en gnist i hendes øjne, men der var ingen lykke i hende.

>>Du ser ud til at have det rigtig skidt<< Sagde han og prøvede at få øjenkontakt. Hun kiggede bare ned i bordet og nikkede. >>Hvor længe har du haft det sådan?<< Spurgte han, det plejede han egentlig ikke at spørge om, men noget ved hende gjorde at han ikke ville stoppe.

>>9 år<< Svarede hun, og kiggede endelig op. Michael måbede, aldrig havde han mødt sådan en smuk ung pige, have det så dårligt.

>>Har du gået til psykolog før?<< Spurgte han. Hun nikkede. >>Hvor længe?<<

>>3 år<<

>>Hvordan har du det, Molli?<< Spurgte han.

>>Ikke godt<< Svarede hun. Og man kunne se tårene rende ned af kinderne.

>>Nej<< Sagde han. >>Det kan jeg godt se. Hvordan har du det ikke godt? Trist, vred, træt, ensom?<<

>>Jeg er meget trist, og vred, jeg er også tit ensom, jeg har ikke været i skole i 4 måneder. Og har ingen venner<< Michael kunne godt mærke at han blev helt ked af det indeni. >>Det er ikke fordi jeg ikke har lyst til at leve<< sagde hun. >>Jeg kan bare ikke<<

>>Har du nogensinde skåret i dig selv eller prøvet selvmord?<< spurgte han. Han kunne nu godt se at hendes håndled var fyldt med ar. Hun nikkede

>>Ja. Det har jeg<< svarede hun.

Michael kiggede længe på hende. >>Hvad kan du godt lide at lave?<< spurgte han og smilede.

>>Tegne<< Svarede hun.

>>Må jeg se nogen af dem?<< spurgte han. Hun nikkede og tog en sort taske frem.  Hun tog et stort ringbind med kranier op af tasken. Hun rakte ham ringbindet, han åbnede det og blev mødt af en grav, et sort papir, med én enkel ting. En grå grav. Og én død rose på jorden. Han bladrede. Et hvidt kranie med mørkerøde blomster flyvende rundt om det. Det var et sugar skull. >>Kan du godt lide Sugar Skulls?<< spurgte han. Hun nikkede. >>Det kan jeg også godt<< svarede han. Han rejste sig op og gik hen til skrivebordet, åbnede det, og tog et lille sugar skull op. Han gik hen til hende og gav hende det. >>Her<< sagde han og smilede. >>Du må gerne få den<<. Hun takkede og lagde den ned i tasken.
>>Jeg har også tegnet en glad<< sagde hun og han kunne endelig se en lille gnist i hendes øjne. Han rynkede øjenbrynene og så spørgende på hende. Hun rakte ud efter ringbindet og fandt en grøn tegning frem, hun gav ham det tilbage og smilede. Det var hende. Hun havde tegnet sig selv, og en pige. En lille pige. De lignede hinanden og så glade på hinanden. Han smilede for sig selv og bladrede om på næste side. Det var den samme tegning, bare mørk rød baggrund, Molli tegningen holdte den anden på i hånden, i begge hænder. Hovedet i den ene hånd, kroppen i den anden. Han gispede af den grusomme tegning og kiggede rædselsslagen på Molli. >>Hun er død nu<< sagde hun og kiggede ned i bordet. >>Min lillesøster<<. Han kiggede på hende og fik ondt indeni.

>>Det er jeg ked af, hvad skete der med hende?<< spurgte Michael.

>>Jeg skubbede hende<< Hviskede hun. Og en tåre faldt ned fra hendes kind, på hendes sorte bukser. >>Det var ikke med vilje<< Nu græd hun. Michael satte sig ved siden af hende og gav hende et kram. Hun hulkede i hans arme.

>>Det skal nok gå, Molli<< trøstede han. >>Det skal nok gå<<

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...