Slip mig fri!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 okt. 2016
  • Opdateret: 8 okt. 2016
  • Status: Igang
Michael er en mand i 30'erne som arbejder som psykolog - For at finde ud af mere må du læse teksten nedenunder xP

0Likes
0Kommentarer
33Visninger
AA

1. Kapitel 1

Michael åbnede døren ind til kontoret. Det var stadig lige så kedeligt som det altid var. Han smed den tunge brune mappe ved siden af sko knagerne han fik sidste år af sin sekretær.

>>Og nu regner jeg også med at du bruger dem! Så vi ikke har alle de lugtende sko smidt rundt omkring<<

Hun var altid så sur. Hun hadede sikkert sit job, næsten lige så meget som Michael. Da han valgte psykologiuddannelsen, havde han regnet med at han skulle hjælpe ordentlige mennesker. Men det vildeste han havde prøvet indtil videre, var en gammel kone som var ked af hun aldrig havde fået et ordentligt barn.

>>Men fru. Jensen, du ved godt at at dine børn bliver som deres forældre. Alt smitter, det er lidt ligesom en virus. Hvis du altid går og er trist, vil dine børn også være det. Så sådan smitter det lidt ligesom af<<

Ååh men de burde da være store nok til selv at finde ud af hvordan man opføre sig, plejede hun altid at svare igen.

Der var faktisk også engang hvor en ung dreng kom ind, 15 år. Han forklarede at han kun gjorde det for at slippe for sine forældre. Jeg kunne nu egentlig godt forstå ham, de var lidt kuk kuk. Jeg gav ham lov til at komme forbi kontoret hver Onsdag efter skole, for der var hans forældre tidlig hjemme fra arbejde.

>>De tror jeg er satanist fordi jeg godt kan lide metallica. De har sat overvågningskameraer op i hele huset for at holde øje med om jeg gør noget satanisk pis på dem om natten<<

Michael kunne godt forstå ham. Han plejede også selv at lytte til sådan noget da han var på hans alder.

>>Du kan komme hver Onsdag når dine forældre er tidligt hjemme, men jeg kan allerede se at der er intet galt med dig, så du får lov til at sidde i venteværelset og lave lektier og høre musik.<<

Han kommer stadig hver Onsdag, nogen gange også Fredag, men det er kun fordi at Sara, Michaels kollega har en klient han godt kan lide.

Michael regnede med at det sikkert ville blive en helt normal kedelig dag, med de samme kedelig klienter.

Michael smed sig i den kolde sorte læderstol som stod helt stille foran skrivebordet, han åbnede den øverste skuffe og tog et cream farvet papir ud.

Først ville Katrine Morgedal komme kl. 8-9:25. Så skulle han snakke med Fru. Jensen 9:30-10:10. Så var det blevet Maria Smiths tur fra 10:30-11:20. Sally Nolan fra 11:25-11:50, og så ville det endelig være pause.

Til frokost plejede han at gå ned i kantinen og købe sig en frikadelle sandwich, en kop sort kaffe med 2 skefuld sukker og en jordbær kage til siden. Efter frokost var det tid til Lauridz Bakke Dild fra 12:40-13:30, Aura Razmira fra 13:35-14:05. Eliot Thomsen fra 14:10-14:50 og så havde han endelig fri.

Michael lænede hovedet tilbage i stolen da der pludselig blev banket på døren.

>>Michael<< Lød en hæs stemme.

>>Åh gud<< Sukkede han, han havde fuldstændig glemt at han skulle have taget Rosas vagt. >>Kom ind<< Svarede han og satte sig ordentligt op. Døren blev åbnet og ind kom hans sure sekretær, Rosa.

>>Sara vil tale med dig<< Sagde hendes hæse stemme. Hun hostede et par gange inden hun gav ham dræberblikket og begav sig ud i gangen igen.

Sara, tænkte han. Hvad mon hun vil. Han havde ikke haft snakket med Sara siden hun droppede ham 3 måneder siden.

>>Michael, der er noget vi er nødt til at snakke om<< Lød det fra Sara gennem telefonen. >>Jeg har tænkt længe på det, og jeg tror ikke vi passer sammen. Du er al for god til mig, og vi vil ikke kunne komme til at have det liv du drømmer om. Undskyld. Vi ses i morgen<< Og så lagde hun på. Alle følelserne kom pludselig frem igen, og Michael følte sig helt træt. Han havde ikke lyst til at snakke med hende igen. Men han rejste sig slatten fra stolen og gik ud i gangen, der stod smukke sara. Smukke Sara med langt lysebrunt hår i en hestehale, smukke brune øjne der gemte sig bag nogle store sorte briller. Han skimmede hurtigt hendes normale farverige kontortøj inden han gik hen mod hende. Hun stod i døren og snakkede med en klient.

>>Ja! Og så må du jo hilse de andre!<< Smilede hun. >>Hvis der er noget som helst med ham, må du endelig ringe. Jeg er desværre ikke på arbejde de næste par uger, så du bliver stillet over til en anden<< Damen hun snakkede med takkede pænt og gik hurtigt ud af døren, og forsvandt.

Michael kløede sig lidt i nakken før han gik helt hen til Sara.

>>Godt du kom!<< Sagde Sara og inviterede ham ind på kontoret. >>Ser du…<< Tøvede hun da hun havde sat sig. >>Jeg er ikke på arbejde de næste par uger da jeg skal..<< Sara tøvede igen. Hun kiggede flovt ned i jorden. >>Jeg skal på bryllupsrejse<< Fik hun endelig sagt og kiggede på Michael.

Bryllupsrejse, tænkte han. Så det var derfor hun ikke ville være sammen med ham. Hun havde en anden.

>>Ved han det<< Spurgte Michael og kiggede på Sara. >>Ved din mand at vi var i seng sammen?<< Michael kiggede fornærmet på Sara. >>Ved din mand at du var ham utro? Var det derfor du droppede mig?<< Michael råbte næsten, og Sara havde våde øjne.

>>Michael<< Snøftede hun og Michael kom endelig til sig selv. Han havde banket hænderne ned i skrivebordet og alle de andre kolleger og klienter kiggede ind af døren på dem. Han kiggede undskyldende på Sara.

>>Og hvorfor ville du fortælle mig det?<< Spurgte han flovt.

>>Jeg ville<< Tøvede hun. >>Høre om du gad tage mine vagter? Du skal nok få lønnen!<< Hun blev ved med at kigge i bordet. Michael sukkede.

>>Fint<< Svarede han. >>Du kan give papirerne og tiderne til Rosa.<< Sagde han. Det var sjældent at han var sådan. Men han syntes at hun havde fortjent det. Imens gik han ind på sit eget kontor. Klokken var halv 8 så der var kun tredive minutter til den første klient ville komme.

Mhm, ja okay. Ja. Mhm. Nej. Ja det er klart. Måske ja. Nej det tror jeg ikke. Det burde du prøve. Nej ikke det. ja. nej. ja. nej. ja. nej. ja. nej. ja. nej. ja. nej. ja. nej. ja. nej. ja. nej.

Endelig, Tænkte Michael da han så på klokken. 15:30.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...