Stille

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 okt. 2016
  • Opdateret: 8 okt. 2016
  • Status: Færdig

0Likes
0Kommentarer
15Visninger

1. Sidste Jul

 

“Nej far, stop! Stop, stop far!” råbte den lille dreng mens prøvede at holdefast på hans fars stærk arm.

“Gå i dit værelse, gå nu!” råbte manden med en flaske i hånden og skubbede drengen ned på gulvet.

“Gå min dreng!" sagde moderen med tårer i øjnene og blå mærker i ansigtet, mens hun prøvede at smile med et mildt og varmt blik, som kun en mor kunne have. “Det skal nok gå” sagde hun. Han løb i hans lille værelse, lukkede døren og sat sig ned på gulvet. Der var kold, beskidt og ingen lys. Alt var mørk. Han kunne stadig høre moderens hysterisk råbende stemme, men man kunne mærke, at hun havde ikke mere kræfter. Hendes vejrtrækning var næsten klaustrofobisk. Han legede med en musik boks med en julesang. Han kunne lide den, musik boksen var fra sidste år, hans mor gav ham den. Hans tårer faldt på musik boksen, mens han snoede nøglen igen og igen, bare for at ikke høre hans mor skreg. Pludselig hørte han en lyd af glasskår, og så var der stille. Han lukkede musik boksen og lød.  Han ville hjælpe hende, men hvordan? Han var en dreng på ni år, tynd og lille, og han var alene og bange for faderen. Han rejste sig og gik mod væggen og sat et glas og prøvede at lytte, men der var stille i stuen. Alt for stille. Han åbnede døren lidt, så han kunne se den bleg lys og grønne glas stykker.

Der var ikke den første gange, når faderen var fuld, og ikke den første gange han slog moderen. Sådan var livet i denne familie for mange år, men nu begyndte ham faderen at være mere og mere aggressiv, ligesom en glubsk dyr med røde øjne, våd ansigt og uendelig tørst for spirtus og stoffer. Ingen kunne hjælpe, ingen var der.

“Mor?" sagde drengen med en lav stemme, men ingen svarede. Han gik ind i stuen og hans mor lå på den kold gulv, med ryggen mod ham.

“Mor!" gentog han med tårer i øjnene der faldt uden vilje, men hun var stille. Hendes sort hår var så smuk i den bleg lys, og hun lå der ligesom hun sov midt i stuen. Hendes giftering skinnede på hendes små og næsten hvid hånd og hendes kvindelig krop var inert og livløse.  Der var blod på den brunt trægulv og på den hvide vægge. Han vidste det, det gik alt for galt.

“Mm...mor? M…" gentog han med dirrende stemme, men tårerne sank hans ord. Hans far kom fra køkkenet med en klude. Han gloede på ham, hans øjne var røde og hans vejrtrækning dybe.

“Hvad glor du på?" en mands dybe og tør stemme spurgte, og lugten af spirtus var ulideligt. Det var voldsom.

“Du har dræbt hende! Du har slået hende ihjel!"  sagde drengen, mens han prøvede at holde hans stemme klar. Faderen svarede ikke, han sat sig i sofaen men kluden i ene hånd, mens med den anden masserede sin pande. Drengen gik mod hans mor og prøvede at opløfte hende med hans lille arme, men hun var død og kold, og hendes blod strømmede fra hendes næse og pande.

“Gå i din værelse!" råbte faderen og kastede kluden mod den lille dreng.

“Jeg hader dig! JEG HADER DIG for evighed" råbte drengen grædende og løb i hans mørkt værelse. Han kiggede på den lille vindue. Der var en smuk december nat, gadebelysningen reflekterede deres bleg glød i den hvide og blød sne. Snefnuggene faldt i den kold vinter luft lige som en ballet danse. Der var rolig udenfor. Han tog et billede af hans mor og kyssede det, mens tårerne faldt på hans lille og rund ansigt.

“Mor...jeg elsker dig!" sagde han og kiggede på billedet. Bagefter tog han fra under sengen en lille gave. Der stod en gavemærke på med "Til Mor". Tre politi biler og en ambulance parkerede foran huset. Deres blå og rød glød belyste hans lille og mørk værelse. Snefnuggene var så smukke i disse farver, og alt var langsomt og uden lyd, næsten som en meget mærkelig drøm.

“Glædelig Jul...mor" sagde han mens to politi betjente tog ham ud af huset.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...