The Secret Twin 2 - Harry Styles

Flere år er gået siden vi har hørt om Harry og Selenas genforening. Selena er i mellemtiden blevet uddannet læge, og arbejder på hospitalet i centrum af London. Louis og Selena er blevet forlovet og hvad der sker for Harry, er der ingen der rigtig ved noget til.

Harry er i mellemtiden blevet en skygge i medierne, og blevet mere indelukket, på trods af hans specielle stilart, og skuespilkariere.

Men denne specielle pige fik ham til at åbne de grønne øjne igen.
- Men hvor tæt på, er denne veninde egentlig i virkeligheden?


- det er ikke nødvendigt at have læst 1'eren, men det er du velkommen til ;)

18Likes
29Kommentarer
10349Visninger
AA

5. Weird thoughts

Cassidy Stewards

(Cassie)

Selvom jeg kæmpede for at måle Niall's værdier til perfektion, blev mit blik og mine tanker hele tiden ladt over på Harry.
Selvfølgelig skulle jeg have tænkt over det! Selena Styles' bror er da Harry Styles. Hvor dum har man lov at være? Især når Louis, som er hendes forlovede var i band med ham.
Jeg er da efterhånden kugleskør.
Det lykkedes mig dog at fastholde fokus på Niall, og jeg kunne mærke Selenas ængstelige arbejde. Nu gjaldt vores arbejde pludselig for alle her i rummet. Han var deres ven.
Årh, hvorfor havde jeg ikke tænkt på det med Harry noget før!?
"Cassidy!" Råbte Selena hårdt af mig, og det gik op for mig jeg vare stod og stirrede passivt ud i luften, imens min patient havde vejrtrækningsproblemer.
Til sidst skubbede Selena mig væk, og fik sat en nakkestøtte op til Niall, og sørget for han fik det han manglede.
Hun trak sig væk med et træt suk, og dækkede sit ansigt med sin ene hånd.
"Selena..." Jeg lagde min hånd på hendes ryg, men hun vristede den fri fra sig.
"Find en fast vagt til Hr. Horan. Jeg er tilkalderen."
Hun gik ud af rummet uden at skænke os et blik, selvom Louis forsøgte at fange hende på vej ud.
Jeg rømmede mig nervøst og kiggede hen på de pårørende. Jeg kunne bare ikke tage mig sammen til at sige deres navn, og det vidste jeg selv var meget ynkeligt.
"Jeg... Ja, jeg bliver nødt til at be' jer gå ud."
Jeg hentydede til at forvise dem fra rummet, og tavse gik de. Jeg fik styr på Niall, og så han var vågen. Det skræmte mig, for jeg vidste han kendte Selena bedre end mig, og Harry endnu bedre.
Og hvor det dog irriterede mig at Harry var Selenas bror.
"Niall, mangler De noget?" Jeg lod min autoritet som sygeplejerske tage over, og opgav at være venlig.
Han sendte mig et lille smil. "Cassidy?" Han tvivlede mit navn. Jeg nikkede.
"Godt. Det er ikke første gang det sker," han hostede og hev kort efter vejret. "Lad dem ikke standse jer." Han lukkede øjnene et sekund.
"Tak for servicen."
"Selv tak, Hr. Horan."

 

-


Dødtræt smed jeg mig i sofaen da jeg klokken 8 endelig var hjemme. Al trafik havde været hektisk og forsinket, fordi så mange var på vej til arbejde, og jeg havde ikke en forlover der hentede mig fra arbejde, som Selena.
Resten af min vagt havde jeg været alt for fraværende, og det havde været en rigtig lorte vagt. Ærgerligt nok, var det Harry der havde fyldt mine tanker til bristepunktet, og nu var jeg så træt at mit hoved var ved at sprængtes. Hvad fanden skulle jeg gøre?

Jeg ville ønske at han ringede til mig, for jeg savnede lidt hans selskab. Selvom jeg kun havde været i hans selskab to korte gange, var det nok for jeg vidste han skulle gennemsøges. Måske var jeg for klæbrig, skulle jeg bare lade helt være? Det at han var Selenas bror ændrede vel ikke noget?
Nu måtte jeg tænke mig om. Selena hun er 2 år yngre end jeg. Det var Harry også.
Så måtte de være tvillinger. Nej hvor utroligt.
Jeg lukkede udmattet øjnene, og gæt hvad der dukkede op for mit syn. Ham ja. Hvordan han så bedrøvet på sin ven, som jeg havde været med til at redde. At hans medtrafikant havde mistet livet, havde han ikke fået lov til at lide under at vide.
Jeg husker hvordan han med triste øjne havde set til, da Selena blev vred over os. Men helt ærligt, vi vidste det jo ikke. Og hvorfor skulle det betyde noget? Harry var vel den samme mand, selvom han var Selenas bror?
Det gjorde mig bare ængstelig, at jeg havde en trang til at vide hvor han var henne lige nu, og om han var okay. Han havde bare sådan en speciel tilgang til tingene, og da jeg ved en fejl - og jeg fortryder det stadigvæk - sagde at han virkede perfekt, mente jeg det kun fordi, han virkede som om han havde opfyldt mine drømme. Oplevet alt det jeg ville opleve. Jeg var kendt som den eventyrlystne, som den der altid så lyst på tingene. Men det gjorde jeg jo ikke. Det var bare en kamp om, at jeg ville glemme mig selv, også leve livet.
Harry kunne bare virke ligeglad med sig selv, helt naturligt. Ikke fordi jeg ville virke ligeglad med mig selv, men bare ikke være... Egoistisk. Tænke på alle andre.
Da jeg selv blev efterladt her i mit eget liv, havde jeg bare været så fokuseret på at hjælpe andre, og jeg ønskede virkelig for Selena at hun fik det bryllup hun fortjente.
Men jeg kunne ikke lade være med at beundre Harry, for han gjorde det hele naturligt, og havde en positiv, god måde at se tingene på.
Og hvorfor troede jeg nu, at jeg kendte ham? Det var jo helt åndssvagt det her.
Og skrev han ikke snart?

 

 

Et par timer efter, med savl ned af mundvigen og håret ud til alle sider, vækkede min telefon mig fra min søvn.
Jeg greb irriteret ud efter den, for jeg havde virkelig trængt til at hvile mig, også kom det her bare.
Det blev pludseligt lidt mystisk, da jeg så det var et ukendt nummer der havde skrevet.
Nu blev jeg med det samme nysgerrig, og også lidt glad, for hvad hvis nu det var Harry?
Jeg åbnede hurtigt telefonen, og fandt så en mindre roman af en besked der ventede på mig.


Hej Cassie. Eller Cassidy.
Du må undskylde ulejligheden igår aftes, det var ikke meningen at vi skulle støde ind i hinanden på den måde. Det er sandt ja, Selena og jeg er tvillinger. 
Jeg burde nok have fortalt dig det, men tidspunktet kom aldrig før det hændte i virkeligheden.
Tak for igår. Det var en sand fornøjelse at se dig igen. 
Harry.


Okay, en mindre roman var det vidst ikke lige, men det var en sød besked, som jeg skyndte mig at svare tilbage på:

Hej Harry :)
Det kan umuligt blive vores fejl, at vi mødtes så pludseligt igår - du og Selena er jo bare født samtidigt!

Ej. Det kunne jeg ikke skrive. Slet det sidste, Selena.
Godt.


Hej Harry :)
Det kan umuligt blive vores fejl, at vi mødtes så pludseligt igår. 
Jeg må nok indrømme, at jeg nok savner dit selvskab mere end jeg ville tro det ville gøre, og derfor vil jeg ikke tvivle med at se dig igen.
Skal vi opsummere museet klokken 12 imorgen? Bare ved cafeen overfor, du ved?
Cassie.
(Jo, jeg hedder Cassidy, men jeg vil helst kaldes Cassie, hvis det ikke går noget.)


Uden jeg rigtig lod mærke til hvad jeg lavede, trykkede mine fingre send, og jeg blev lige helt frosset.
Havde jeg lige inviteret ham ud? Og sagt jeg savnede ham?
Hvad var der dog galt med mig?
Normalt ville jeg have ringet til Selena, men nu turde jeg ikke. Hvis jeg sagde hvad min mistanke var, ville hun med det samme gætte det handlede om Harry.
Jeg kunne da ikke være forelsket i min bedste venindes bror.
Under inden omstændigheder.

Lidt efter kom der et svar fra Harry: 
- Selv tak, Cassie. Vi ses imorgen

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...