The Secret Twin 2 - Harry Styles

Flere år er gået siden vi har hørt om Harry og Selenas genforening. Selena er i mellemtiden blevet uddannet læge, og arbejder på hospitalet i centrum af London. Louis og Selena er blevet forlovet og hvad der sker for Harry, er der ingen der rigtig ved noget til.

Harry er i mellemtiden blevet en skygge i medierne, og blevet mere indelukket, på trods af hans specielle stilart, og skuespilkariere.

Men denne specielle pige fik ham til at åbne de grønne øjne igen.
- Men hvor tæt på, er denne veninde egentlig i virkeligheden?


- det er ikke nødvendigt at have læst 1'eren, men det er du velkommen til ;)

18Likes
29Kommentarer
10603Visninger
AA

28. soccer and kiss

Selena Styles

Både Cassidy og Harry havde begge været utrolige fjerne de tre sidste dage. Nu var det så blevet fredag, og jeg håbede at de ville være lidt mere på, ikke være så fjerne. Grunden til at de var så fjerne, var nok af to forskellige grunde.
Vi havde alle aftalt at vi skulle tilbringe weekenden med hinanden, som i gamle dage. Harry sagde bare at han lige havde en ting han skulle først. Men sådan var det også i de ældre dage, måske fik jeg rigtig min bror tilbage, nu når ingen af os havde Gemma længere.

”Selena?” jeg vendte mig om og faldt ind i Louis der bare grinede højlydt af mig. Jeg havde valgt fra nu af, ikke skulle have overarbejde. Det var jo ikke fordi vi manglede penge, vi havde rigelig til flere generationer.
Derfor kunne jeg også grine af ham.
”Louis?” jeg lagde mit hoved på skrå, og Louis der bare svang mig op i brudestilling. Jeg grinede højlydt inden Louis gik med mig ind i køkkenet. ”Jeg kan jo ligeså godt lære det nu” han kiggede drillende på mig, og jeg vidste med det samme hvad han hentydet til.
For det er jo en tradition at gommen bærer bruden over dørtrinnet, på bryllupsdagen.
”Så klare du det dårlig” jeg duppede kort til Louis bryst. Hans bryst der hoppede op og ned af grin.
Vi var kommet tilbage til før ulykken og eksplosionen.
”Nå da” i det sekund Louis blev færdig med sætningen åbnede vores hoveddør og ind kom en masse grin, larm. Benjamin og Luke kom løbende ud i gangen, og Louis og jeg grinede bare hjertelig af dem.
”Lad os hilse på de andre” jeg skubbede mig selv ned fra pladsen på Louis arme. Louis nikkede bare uden nogen form for protest. Vi gik sammen der ud, og kiggede grinende på Harry der lå nede på gulvet med Luke og Benjamin over sig.
Benjamin havde været i skole for første gang i dag, og Luke havde været i børnehave for første gang siden udgangsforbuddet.
De havde været nervøse, men de var glade for at se de andre og ligeledes havde de andre haft det med Benjamin og Luke.
”Hygger du dig Harry?” han kiggede lidt omtumlet på mig. Harry havde vidst allerede været der hvor han skulle være i dag. For han så ikke synderlig fattet ud, i hvert fald ikke lige nu.
”Hjælper du mig ikke i stedet?” hans undertone var lidt hård, men det var nok kun Louis og jeg der lagde mærke til det. For de andre kendte ikke Harry som jeg gjorde, han ville jo altid forblive min tvilling, min sukkergris som jeg en gang kaldte ham for.
”Rolig. Er der nogen der har pisset på din sukkermad?” Louis kom mig i først i svaret til Harry. Harry rystede bare irriteret på hovedet og Cassidy gik med tøvende skridt ind i stuen. Måske skyldtes det at hun stadige var forelsket i Harry, og se Harry frustreret er der vel intet sjovt i. 

”Luke kom her” han gjorde som han blev bedt om, velopdragende drenge.
Harry og Louis kiggede i lang tid på hinanden, og jeg havde fattet pointen. De ville være alene, og jeg følte mig overset.
”Hvad skal vi moster?” han lod svagt hans hænder ramme mine. Jeg kiggede smilende ned på Luke der stod og kiggede op på mig. Benjamin stod ved siden af Luke og kiggede også på mig.
”Vi skal ind til de andre” jeg bukkede mig ned og gav Luke et lille kys på hans pande. Luke fniste inden både Luke og Benjamin hev mig ind i stuen.
Så kunne Harry og Louis snakke alene sammen.
”Nå” jeg satte mig ned ved siden af Cassidy, Luke hoppede op på mit skød, og Benjamin hoppede op ved siden af Cassidy. De havde opbyggede et skøn bånd sammen.
”Er der noget interessant at snakke om?” jeg holdte Luke ind til mig og kiggede rundt på de andre.
”Jeg skal snart hjem” Liam kiggede på os, og jeg rømmede mig kort. Jeg havde faktisk savnet Liam, han var den rolige af dem alle.
Den velovervejet.
”Okay, men du kommer jo til vores bryllup?” han sendte mig et smil, inden han snakkede igen. ”Det skal jeg, og den til tid er du jo blevet fru Tomlinson” jeg rødmede kort, jeg havde ikke vænnet mig til at skulle have en anden titel ind ’forlovet’. 
”Og…” jeg afbrød mig selv ved at Cassidy sad urolig ved siden af mig. Jeg kiggede hen mod hende, de andre var begyndt på en anden samtale.
Benjamin og Luke der var hoppede ned og begyndt at lege.
”Cassie, er du helt okay?” jeg lagde min hånd på hendes knæ. Hvis det ikke var løgn, så rystede Cassidy også utrolig meget. Jeg sendte hende et smil, som hun rystende gengældte.

”Ja, jeg er bare lidt træt” jeg løftet misbilligt med øjenbrynet. Hun kiggede flovt væk inden hun kiggede tilbage på mig, og min samme ansigtstræk som for få sekunder siden.
”Jeg ved det ikke Selena” jeg kunne mærke at hun ikke ville snakke videre om det, så jeg lod det ligge. Hun skulle på ingen måde føle sig utryg.
 

-

 

Drengene var hoppede ud i vores baghave for at spille fodbold, Luke og Benjamin hoppede på den trampolin vi havde købt til dem. De alle råbte og skreg i glæde, de havde altid gået meget op i det der fodbold.
Jeg forstod ikke hvad de så i det, hvad sjovt er der i at løbe efter en bold?
”Forstår du hvorfor de går så meget op i det?” Cassidy satte sit hoved på skrå og kiggede undrende ud mod dem. Jeg grinede højlydt og fik de andre til at stoppe op og kigge undrende på mig.
”Hvad er der at sige, de er drenge?” hun hoppede med på mit lange grin. Jeg havde snart vejrtrækningsproblemer, kun fordi jeg grinte så meget at det var svært at trække vejret ordentlig.
”Det kan vi godt blive enig om” Cassidy hev også efter vejret. Jeg ved ikke hvorfor det var så utrolig sjovt, men det var det åbenbart. Jeg kunne nemlig stadige ikke lade være med at grine af det.
”Hvad griner du af?” Louis skubbede mig tilbage i stolen inden han gav mig et kys på næsetippen.
”Jer” jeg kiggede op i hans gråblå øjne og han grinede med et lille hovedryst.
”Det er typisk dig” han hev mig op og stå og trak mig ind i et kram. Jeg havde ikke kunne lade være med at tænke på at han gerne ville udvide vores familie.
Det burde vel ikke skræmme mig, for det er jo helt naturlig. Men det skræmte mig, måske fordi jeg ikke havde nogen moderlig knogle i min krop. Hvordan ville det så ikke være at skulle beskytte en baby, en skrøbelig vidunder?

”Typisk mig?” jeg lagde mit hoved lidt tilbage så jeg bedre kunne se ham. De andre, hvilket ville sige Niall, Liam, Harry, Cassidy, Luke og Benjamin var gået ind igen. Jeg og Louis stod på vores terrasse og delte mundvand igen.
”Men det er det jeg kan lide ved dig” Louis svang mig op i brudestilling igen og trådte ind i varmen med os. Jeg lagde tungt mit hoved mod hans bryst som han gik med lange skridt ind i stuen til Harry og Cassidy.
Havde jeg sagt at jeg stadige havde det underlig ved at de delte mundvand sammen, foran mig? For det havde jeg, jeg havde det underlig ved min bror og min bedsteveninde delte mundvand. Men man må glæde sig over de små ting, det er jeg stadige i gang med at vænne mig til.
”Hygger i jer?” Louis lagde mig ned i sofaen, og Harry og Cassidy trak sig væk fra hinanden. Deres kinder var lyserøde, jeg var åbenbart ikke den eneste der synes det var en anelse mærkelig.
Men vi var alle glade, det er det vigtigste.
”Selena, i morgen ikke?” Harry valgte at ignorer Louis drillende spørgsmål. Louis der satte sig mut ved siden af mig inden jeg igen lagde mig ind til ham.
”Jo?” jeg gabte kort.
”Der tager jeg Cassidy med ud i nogen timer” jeg kiggede hen på Harry. Cassidy der sad urolig ved siden af ham. Jeg nikkede bare smilende.
”Det er helt i orden. Så laver vi andre bare noget sammen her” jeg sendte ham et rolig smil, men der var bare det – ingen af dem så specielt rolige ud.
Var der sket noget igen?
”Vi kunne bage kage” Benjamin kom ind med et smil på læben. Louis der trak mit ansigt til sig, sendte mig et håbefuldt smil. Ville den dreng også have kage.
”Kage er altid godt, ikke Selena?” jeg, Harry og Cassidy grinede hjertelig i munden på hinanden.
”Kage er godt, det laver vi i morgen” Benjamin så utrolig glad ud og hoppede op mellem mine ben inden han lagde sig tung på mig og faldt i søvn. Harry var dog i gang med at snakke lavmælt med Cassidy, hun så oprørt ud, men Harry kunne berolige hende. Berolige hende på en måde jeg aldrig har kunne formå.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...