The Secret Twin 2 - Harry Styles

Flere år er gået siden vi har hørt om Harry og Selenas genforening. Selena er i mellemtiden blevet uddannet læge, og arbejder på hospitalet i centrum af London. Louis og Selena er blevet forlovet og hvad der sker for Harry, er der ingen der rigtig ved noget til.

Harry er i mellemtiden blevet en skygge i medierne, og blevet mere indelukket, på trods af hans specielle stilart, og skuespilkariere.

Men denne specielle pige fik ham til at åbne de grønne øjne igen.
- Men hvor tæt på, er denne veninde egentlig i virkeligheden?


- det er ikke nødvendigt at have læst 1'eren, men det er du velkommen til ;)

18Likes
29Kommentarer
10679Visninger
AA

26. One month

Selena Styles

Der var gået op til flere måneder siden jeg var blevet sygemeldt. Jeg havde nu været på arbejde i to måneder. Jeg havde det stadige svært med at se døde mennesker, men jeg var glad for at jeg stadige var på akutafdelingen, det gjorde bare et eller andet.
Det gav mig en form for befrielse at kunne hjælpe folk i nød, se dem komme ud på den anden side, i hvert fald de fleste gange.
”Selena?” Cassidy og Harry var stadige sammen, og der var en måned til mit bryllup. Jeg tro vi alle glædet os til at der endelig var noget positiv i vores liv. Cassidy og Harry var nærmeste ud adskillige og jeg havde endelig vænnet mig til det.
”Cassie?” jeg stod inde i personalestuen med en kop te. Det var Cassies første dag i akutafdelingen, vi manglede en sygeplejerske og jeg havde ikke andre i tankerne ind Cassidy. Hun var en helt igennem fantastisk sygeplejerske, men mest og alt en skøn veninde.
”Tro du jeg vil kunne klare det?” jeg trådte de få skridt der var hen til hende inden jeg satte min te væk. Jeg lod blidt min bagparti sætte sig ved siden af hende og lagde betryggende en hånd på hendes knæ.
”Selvfølgelig. Du er en stærk kvinde” jeg sendte hende et smil og hun udåndede langsomt. ”Jeg er bange” jeg klemte hendes knæ kærligt.
”Det skal du ikke være. Jeg er lige ved siden af dig” hun nikkede tapperet og jeg sendte hende et smil inden jeg rakte hende en hånd.
”Vores pause er slut” hun nikkede kort og hev hivende efter vejret. Jeg sendte hende endnu et smil inden jeg lagde hoved på skrå.
”Harry henter dig for resten i dag” jeg nævnte det på vej ud og jeg kunne skimte at hun frøs fast. Hun var stadige dybt forelsket i ham, og han var forelsket i hende. De var sådan et dejligt par, og det vidste de ingen gang selv.
”Selena!” hendes kinder blev røde og jeg grinede hjertelig. ”Lad os blive færdig med vores vagt” jeg klappede hende drillende på ryggen.
”Så kan du hygge dig med Harry” vi gik langs gangene hen til akutafdelingen. Hun rødmede og rystede kort på hovedet. Jeg grinede bare af hende, venskabeligt. Selvom vi havde haft vores uoverensstemmelser, var vi stadige trodsalt bedsteveninder.
”Og der er en måned til jeres bryllup” hun drejede det over på et andet emne og jeg grinede bare af hende.

”Ja så kan jeg kalde mig Selena Styles – Tomlinson” denne gang var det hende til at grine af mig. Det ændres sig dog hurtig da vi trådte ind i akutafdeling. Jeg ved ikke hvad det lignede, men måske en snert af ragnarok.
”Hvad sker der her?” Cassidy og jeg stoppede op og kiggede på lægerne og sygeplejerskerne. Det lignede at det var høns uden hoveder – det var faktisk lidt skræmmende at se på, være vidende til.
”Godt du kom. Der har været brand på en skole. Så…” lægen kiggede håbløst på mig. Det var jo ikke fordi at lægerne eller sygeplejerskerne ikke kunne tænke. Det var nok det med at det omhandlede børn, uskyld, renhed.
”Okay, og hvor mange er kommet til skade?” jeg sendte Cassidy et svagt smil inden vi skiltes og gik i gang med vores opgaver. Jeg måtte indrømme at jeg ville ønske at Harry ville fri til Cassidy, for så kunne vi være rigtig i familie sammen.
Men ville det være for tidligt?
Ja ikke?
”Lad os få tjekket dem”

 

-

Jeg var kommet hjem til Louis. Louis og jeg havde været uadskillelige, og Luke og Benjamin var ved at finde sig rigtig til rette. Selvom det havde været hårdt, så havde Harry jeg fundet frem til en ordentlig løsning for dem.
Det var faktisk Harry der kom på den ide, de skulle være hos Louis og jeg. Måske skyldtes det at Harry stadige skulle finde sig selv, ellers var det fordi de mindede for meget om vores afdøde søster. Men Harry var altid velkommende, og han var stadige deres værge med jeg. Det skulle han stadige huske, for det var da vigtig for os begge.
”Moster!” jeg satte mig ned på hug inden Benjamin og Luke kastede sig i armene på mig. ”Hvad så drenge?” jeg rodede dem blidt i håret og de hvinede højlydt. Det gjorde bare at Louis kom ud af køkkenet.
Det jeg dog ikke havde forventet var at Harry og Cassidy stod bag Louis. De grinede alle af Luke og Benjamin der desværre havde fået væltet mig om kuld.
”Moster Selena?!” Luke hoppede op på mit skød. Jeg krammede dem blidt ind til mit bankende hjerte. ”Hvad så trold?” jeg kyssede ham blidt på kinden, Benjamin holdte jeg blidt i hånden.
”Onkel Harry siger at vi skal i legeland i morgen” jeg kiggede hen mod de tre voksne. Både Cassidy og jeg havde begge fri i morgen. Jeg rystede bare grinende på hovedet, og Harry rødmede kort.
”Siger han det? Så må vi heller gøre det” jeg sendte Harry et smil. Men han var faktisk nervøs, han kunne ikke rigtig koncentrerer sig – det kunne alle se.
”Må jeg låne jeres moster?” Luke kiggede op på Harry og nikkede inden måde Benjamin, Louis og Cassidy gik ud i køkkenet. Harry og jeg gik dog bare ind i stuen, jeg var nysgerrig omkring hvad Harry ville sige.
Jeg kunne næsten regne ud at det havde noget med Cassidy at gøre.

”Selena?” jeg satte mig i sofaen og Harry satte sig på sofabordet overfor mig. Jeg samlede mine ben og kiggede hen på Harry der sad med hans finger krøllede helt sammen. Jeg var næsten bange for at de ville knække af hans voldsomme forsøg.
”Du ved Cassie og jeg… Har været en del sammen” han hev hivende efter vejret og jeg lagde mit hoved på skrå.
Selvfølgelig gjorde jeg det.
Harry er min tvilling, som dater min bedste veninde. Derfor burde jeg da vide noget om noget.
”Ja, og hvor vil du hen med det?” han presset hans hænder helt sammen, det så nærmeste helt kramagtig ud, og en smule pinefulgt.
”Jeg…Jeg tør ikke sige det” han kiggede ned i gulvet. Jeg lod mine finger hive fat under hans hage, hans grønne øjne kiggede ind i mine. Det var et specielt øjeblik jeg følte.
”Harry, er du bange for jeg vil flippe ud på dig?” han nikkede tøvende, og det gjorde faktisk lidt ondt, men det var ikke det vigtigste.
”Det gør jeg ikke” jeg lagde mit hoved på skrå og han blikkede et par gange. ”Vil det være for tidlig at spørge hende om hun vil flytte sammen?” han hev hivende efter vejret. Jeg nåede dog ikke at svare før vi begge hørte et par høje klirkende lyde. Vi kiggede begge tøvende hen mod døren og kiggede på Cassidy der stod med åben mund og på gulvet lå der nogle ødelagte tallerkener.
Jeg rejste mig stille op.
”Jeg vil lade jer snakke” jeg gik uden om Cassidy for at lade dem være. Jeg stillede mig ude i køkkenet imens Louis stod og lavede mad til os. Luke og Benjamin sad begge og tegnede, og registreret ikke rigtig noget omkring dem. 
”Hvad var det for noget larm?” jeg lagde blidt mine arme omkring ham. Louis vendte hans ansigt om mod hans kind inden han blidt lagde et brændende aftryk. Jeg rødmede og det ville jeg nok altid gøre, for han havde en effekt på mig jeg ikke rigtig selv kunne forklare.
”Cassie og Harry har nogle ting de skal snakke om” han nikkede kort inden jeg lagde min hoved imellem hans hoved og skulderblad.
”Men de er okay?” jeg kiggede lidt væk inden jeg smilede kort.
”Det håber jeg. Harry vil gerne flytte sammen med hende” Luke og Benjamin kiggede hen på os og åbnede deres små munde.
”det håber jeg de gør” det var Benjamins stemme der fik både Louis og jeg til at kigge på dem. Sende dem et smil. ”Det gør jeg også Benji” han grinede hjertelig af mig.
”Nu når vi snakker om store ting” Louis aede blidt min nakke og fik mig til at kigge på ham. Jeg nikkede kort.
”Så er der en måned til jeg kan kalde dig min kone” han kyssede blidt min pande inden han hev panden væk fra pladen.
Han havde åbenbart bestemt vi skulle have pandekager, det kunne jeg faktisk godt bruge.
”Og en måned til du er min mand” vi kyssede hinanden kort på munden inden han igen åbnede munden.
”Og er det ikke på tide at vi videre udvikler familien?” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...