The Secret Twin 2 - Harry Styles

Flere år er gået siden vi har hørt om Harry og Selenas genforening. Selena er i mellemtiden blevet uddannet læge, og arbejder på hospitalet i centrum af London. Louis og Selena er blevet forlovet og hvad der sker for Harry, er der ingen der rigtig ved noget til.

Harry er i mellemtiden blevet en skygge i medierne, og blevet mere indelukket, på trods af hans specielle stilart, og skuespilkariere.

Men denne specielle pige fik ham til at åbne de grønne øjne igen.
- Men hvor tæt på, er denne veninde egentlig i virkeligheden?


- det er ikke nødvendigt at have læst 1'eren, men det er du velkommen til ;)

18Likes
29Kommentarer
10676Visninger
AA

11. Oh, my dear sister!

Harry Styles

"Jeg elsker dig," hviskede jeg stille. Hvis jeg ikke havde Cassie at forestille, jeg sagde det til, så kunne jeg da sige det højt til Selena.
"Jeg elsker også dig. Jeg er ked af, at du blev taget væk fra Cassie," hviskede hun. Jeg sank en klump. Den eneste grund til jeg var blevet, var fordi jeg ville være hos hende. Jeg kendte til udgangsforbudet, og selvom jeg var blevet erklæret rask for 2 uger siden, havde de beholdt mig til observation. De mente jeg ikke var stabil nok til at tage mig af mig selv, især med hensyn til min kost.
For Selenas og Cassidys skyld havde jeg tvunget maden i mig, og jeg var næsten helt tilbage igen. Jeg havde besluttet mig for, at jeg ville forsøge at leve som jeg gjorde for 5 år siden. Et par timer i fitnesscenteret, hænge lidt ud med Selena og måske drengene, og hvis jeg fik muligheden, Cassie.
"Det er okay. Så længe hun bliver rask."
I løbet af de sidste par uger, var Cassies krop blevet mere og mere normal. Da jeg så hende første gang efter ulykken forsøgte jeg at skjule min chokerelse, for hun var helt afbrændt. Nu var hendes mange sår efterhånden blevet til ar, og det var kun hendes næse, der så lidt for firkantet ud, der var unormal. Vi var dog blevet meget tættere, og helt blevet venner. Det føltes mere og mere som en uvirkelig drøm, at jeg endelig havde kontakt til et andet menneske, selvom vores by var under angreb. Det skræmte mig inderligt, og min skræk til hospitaler var forsvundet lidt, da jeg begyndte at føle mig tryg fra angrebene. 
Selena sukkede og puttede sig tættere ind til mig. Jeg havde virkelig savnet hende. Hun havde knokkelarbejdet helt sindsygt, og jeg fik helt ondt af hende.
"Ved du hvad?" Hviskede hun. "Næh," jeg kyssede hende i hovedbunden.
"Jeg blev forfremmet idag. Men jeg ved ikke om det var godt."
Forfremmet? Det var da godt. Fantastisk. For Selena kørte det hele jo bare som smurt. Inde i stuen ventede hendes forlovede, som desværre måtte vente med deres bryllup, til angrebene var ovre.
"Hvorfor skulle det ikke være det?"
Overfor os satte Louis os med et lille smil, med sit pjuskede hår og sine gråblå øjne. Han var jo ikke helt grim, og så længe Selena var glad for ham, var der ikke noget at sige.
"Fordi..."
"Du kan bare sige det. Det er bare os," Louis trak sine ben op til sig, og skælvede. Han frøs.
"Jeg føler jeg har tabt min medmenneskelighed. Jeg er jo slet ikke omsorgsfuld, eller følelsesfuld længere."
"Det er du da. Du elsker mig da stadigvæk," sagde Louis forundret. Jeg havde vænnet mig til tanken om Louis og Selena sammen for lang tid siden. Det var da det mindste jeg kunne give dem.
"Det var ikke det jeg mente," hun puffede blidt til ham med sin fod. "Men f.eks. Da jeg skulle give meddelelsen om Niall... Det gik bare ikke."
"Selena det er fordi du ikke gør det så tit. Det kræver en del øvelse," forsøgte jeg beroligende. Hun kiggede op på mig. "Tror du?"
"Ja. Man skal øve sig i alt," jeg strøg hende blidt over kinden.
Hun nikkede. "Men også i det her?"
"Selena min skat," sukkede Louis. "Du er dødtræt. Kom med ind og hvil dig, så snakker vi om det her lidt senere."
"Lover du det?" 
"Selvfølgelig."
Igen var det Louis der blev ham der hjalp hende op og ind i stuen, hvor Niall lå på sofaen.
For mig var det overraskende, da Nial lyste glædeligt op, så snart jeg kom ind i stuen. "Hej med dig, Harry."
Jeg vinkede lidt akavet og sendte ham et forsigtigt smil. Imens havde Selena lagt sig udmattet op af Louis som strøg hende over håret og kyssede hende i hovedbunden.
De var stadig ligeså forelskede som for 5 år siden.
Selena lå med et lille smil på læben. "Endelig lidt pause..." Sukkede hun.
Louis kyssede hendes pande. "Så kan du hvile dig. Hvis jeg var dig, ville jeg sige nej til flere vagter."
Hun sukkede bare træt. Så faldt hun i søvn.


-


"Harry?" 
Niall humpede ind til mig i soveværelset. 
"Hej," han lagde en hånd på mit lår.
"Hej," hviskede jeg tilbage. "Er du okay?" Spurgte han.
Burde jeg åbne op? Snakke med ham som før i tiden? Han var trods alt ham jeg rejste verden rundt med engang, og ham jeg indspillede 6 albums med. Han var min buddie, min bedste ven.
"Nej," svarede jeg ærligt. "Slet ikke."
Også gav jeg mig til at fortælle ham alt fra min synsvinkel. Om hvordan jeg mødte Cassidy første gang, og besøgte ham på hospitalet, til vi blev angrebet og jeg blev indlagt på et hospital i en måned. Hvordan jeg hjalp Cassidy igennem sit første møde med et spejl, og hvordan jeg en dag blev nødt til at vugge hende i søvn fra sin angst og skuffelse. Hvordan jeg selv havde følt mig så ubrugelig, og at jeg var bange for Selena og hendes tanker om mig og Cassidy, og angrebene.
Da jeg var færdig, havde jeg nok talt i en evighed, og gæt hvad Niall gjorde?
Han smilede bare. Et lille afklaret smil. Så blev det til et stort tandsmil, hvor hans bøjleopererede tænder skinnede til mig i mørket.
"Du er jo forelsket!"
Her var mørkt omkring os, så lige nu var vores situation ret hyggelig, men også lidt kryptisk. Meget dejlig, faktisk.
"Er jeg? Men jeg vil aldrig være god nok til hende." "Hvorfor ikke? Du er som en drøm!"
"Men jeg..." "Du hvad?"
Jeg trak på skuldrene. Niall grinede hjerteligt. "Lad være med at tænk så meget over det. Det er tydeligt hun stoler på dig."
Døren til værelset gik op, og en træt Louis kom ind med et lille smil. "Hej med jer," hans øjne glimtede tavst i mørket. Jeg forstod godt hvorfor Selena var blevet forelsket i ham. Han var en fryd for øjet.
"Hov. Vækkede vi dig?" Spurgte Niall flovt. Louis trak på skuldrene. "Ja. Men i vækkede ikke Selena, så det er i orden."
Han kravlede om i sengen bag os, og fik sat sig, så han sad sådan imellem os. Han flettede sine ben i skrædderstilling og sendte os et sigende smil. Han havde sit hår redt ud i siden på en dejlig pjusket måde, og hætten fra hans hættetrøje over hovedet. Det mindede mig om dengang vi var så unge. Det er over 10 år siden vi mødtes, og det føltes ærligt som en evighed. Vi havde været de tætteste, vi havde grint, grædt og oplevet så meget sammen. Vi var uadskillelige.
Jeg var 16, Niall 17 og Louis 18 da vi mødtes for 11 år siden, som en nydannet gruppe i X-Factor.
Hvordan intet kunne ramme os, uanset hvad. Det var som dengang. Selvom vores by blev bombet, vores kærester såret, så var vi sammen. Og vi blev ikke rørt af det.

Jeg troede jeg ville græde, men jeg grinte i stedet for. Jeg grinte højt og afslappet, som om jeg ikke havde haft frihed i flere år. Jeg sad bare og grinede.
Så hoppede Niall med på vognen. Og til sidst Louis. Så sad vi bare der og grinede, frit og hjerteligt.
Louis sukkede glad. "Det her minder mig om X-Factor tiden. Den mærkeligste tid i mit liv."
"Næst efter at blive forlovet med Harrys tvilling!" Indbildte Niall.
Så grinede vi igen, for man må da være kugleskør for at lade sin elskede tvillingesøster blive forlovet med sin bedste ven. 
"Jeg tænkte netop det samme," sagde jeg med et smil. 
Niall rystede på hovedet. "Harry for satan mand. Det mærkeligste du har gjort er at skjule hende. Hvordan kunne du dog det?"
Jeg trak bare på skuldrene. Det at jeg ikke havde fortalt dem om Selena indtil for 5 år siden, holdt hende skjult i 6, betød pludselig intet. Jeg blev ikke såret at deres anklage mere.
Louis grinede. "Det kunne Selena også have fundet på." "Men det havde der været en god grund til," drillede Niall. Jeg sendte dem et surt blik, og fik et grin frem hos dem begge.
"Nu mangler vi bare Liam," meddelte Louis.
"Ja, og Zayn."
Så blev der stille. Jeg blev næsten sur på Niall. Hvorfor nævne Zayn?
"Jeg har ikke talt med Zayn i flere år," sagde Louis forlegent og nedtrykt.
"Heller ikke jeg," sagde jeg, selvom det nok ikke overraskede nogen. Jeg havde ikke haft kontakt til omverdenen et stykke tid.

"Gutter," sagde Louis forsigtigt. "Jeg ville ikke ødelægge noget men... Jeg savner ham virkelig. Især efter at..."
Vi kiggede begge på Louis. Louis og Zayn havde altid haft et meget tæt forhold, men det krakelerede desværre. 
"Hvad er der sket, Louis?" Spurgte Niall bekymret.
"Vi har mistet ham."
"Hvad?!" Jeg spyttede ordene forskrækket ud.
"Jamen Harry. Der er mange vi har mistet til døden de sidste par dage." Ja tak det vidste jeg, men jeg havde ikke forestillet mig det ville komme så tæt på.
Men hvor tæt på kunne det komme?
Hvad med min familie?
Gemma! Eller mor og far, eller Robin?
"Louis? Må jeg vække Selena?"
"Hvorfor det?"
"Fordi... Ved du noget om Gemma?!" Jeg forsøgte at lade være med at ryste, for jeg havde lige haft en brilliant samtale med mine venner, og jeg ville ikke ødelægge noget for nogen af os.
Der positive var, at de begge to delte min frygt. "Nej, Harry, det gør jeg ikke."
Også spænede jeg ind i Selena og Louis' soveværelse, for at vække hende. Tænk hvis der var sket Gemma noget. Det ville jeg slet ikke kunne klare. Jeg følte mig som verdens dårligste bror, for jeg havde tænkt på Cassidy og alle andre, men ikke Gemma. Og selvom Selena og jeg genetisk var tættere sammenknyttet, var Gemma stadig vores storesøster, der altid passede på os som små. Hun var med tiden både blevet gift og mor til to drenge, så der måtte bare ikke være sket nogen af dem noget!

"Selena," jeg tog forsigtigt fat om hendes skuldre og rystede hende blidt. "Selena!" Jeg klemte hendes overarme.
"Harry....?"
"Selena!" Jeg vidste ikke lige om jeg havde tårer i øjnene, det ville også være ekstremt pinligt hvis jeg havde. 
"Harry! Harry er der sket noget?" Hun satte sig bekymret op med frygt og træthed i øjnene.

"Er Gemma okay?"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...