The Secret Twin 2 - Harry Styles

Flere år er gået siden vi har hørt om Harry og Selenas genforening. Selena er i mellemtiden blevet uddannet læge, og arbejder på hospitalet i centrum af London. Louis og Selena er blevet forlovet og hvad der sker for Harry, er der ingen der rigtig ved noget til.

Harry er i mellemtiden blevet en skygge i medierne, og blevet mere indelukket, på trods af hans specielle stilart, og skuespilkariere.

Men denne specielle pige fik ham til at åbne de grønne øjne igen.
- Men hvor tæt på, er denne veninde egentlig i virkeligheden?


- det er ikke nødvendigt at have læst 1'eren, men det er du velkommen til ;)

18Likes
29Kommentarer
10599Visninger
AA

30. "I do"

Selena Styles - Tomlinson

Bryllups klokkerne var tæt på at være en rigtig realitet. Det skræmte mig, men heldigvis havde jeg Cassidy lige ved min side. Cassidy var dog en anelse fjern, og jeg vidste det skyldtes hendes forældre. Hun havde stadige rigtig svært ved at vide at det hele nok skulle gå, hun var i stadiet over overlykkelig og det var jeg taknemlig for.
”Selena!” jeg vendte mig chokeret om, så jeg stod foran Cassidy. Cassidy kiggede overlykkelig på mig inden hun stak op i et piget hvin. Jeg måtte nød til at holde mig for ørerne, det var sådan en piget lyd at det gik igennem ens knoglemarv.
”Du ser så vidunderlig smuk ud!” hun hoppede hvinende op og ned, og man skulle ikke tro at hun var en voksen kvinde på de 29 år. Jeg grinede akavede inden jeg vendte mig om mod spejlet, kiggende ind i mit spejlbilledet. Det skræmte mig næsten at se mig i hvid, en smuk og prinsesseagtig kjole.
Jeg havde aldrig troede denne dag virkelig ville komme, men alligevel var der noget der manglede. Min søster, Harrys søster manglede. Hun skulle have været en af mine brudepiger, men i stedet måtte hun kigge oppe fra himlen af. Det skar så dybt i hjertet, at jeg ikke kunne opleve det med hele min familie.
Jeg lagde ikke rigtig mærke til at jeg græd før Cassidy stormede hen foran mig, holdte nogle servietter under mit øje. Det hele skulle være perfekt, men hvordan er det mulig når jeg mangler en del af mig?

”Selena, ikke græd” hun skulle selv gøre alt for ikke at begynde at græde. Det var faktisk en anelse komisk, så midt i alle de forfærdelige tanker kom et lille grin forbi mine barrikader.
Det var på en måde befriende.
”Jeg mangler bare Gemma” hun nikkede forstående. Det var første gang jeg rigtig lod mine følelser få overhånd. Det kunne måske skyldes at det var en helt uvirkelig dag jeg stod midt i.
”Og hun mangler jer. Men det er din dag skat” hun trak mig hen til bordet med makeuppen. Satte mig ned foran spejlet, duppede de værste streger væk.
Hun kiggede ind i spejlet, kiggende på mig.
”Lad os ordene det her” hun klemte blidt min skulder inden hun begyndte at redde hvad der stod til at redde. Jeg sendte hende et tøvende smil og hun grinede bare hjertelig af mig. Som Cassidy stod og reddet mit makeup, bankede det blidt på døren.
Cassidy og jeg kiggede undrende på hinanden inden døren åbnede sig. Jeg kiggede tilbage og hen mod Harry, han stod allerede med tårerne rendende ned af kinderne.
”Min smukke tvilling” Harry gik hen til mig og jeg vendte mig helt om. Harry der satte sig på hug foran mig, Cassidy der havde stillede sig i baggrunden. Hun kunne godt se det var en søster, bror ting.
”Harry” jeg rødmede og Harry trak mine hænder til sig inden han fandt en stol at sætte sig på. ”Gemma ville…” han kiggede på mig, og jeg sank den tykke klump i halsen. ”så stolt” han skulle også gøre alt for ikke at græde, og jeg skulle gøre det helt samme.
”Harry, ikke få Selena til at græde” Cassidy kiggede sigende på Harry og jeg. Jeg grinede bare med min grødet stemme.
”Det er okay Cassie. Jeg er bare glad for at jeg har Harry” hun bed sig i læben og jeg rakte hånden ud mod hende. ”Og dig tumpe” vi alle tre grinede højlydt og hjertelig. Noget vi vidst alle havde brug for.
”Du er så smuk min søster” Harry rejste sig op og bukkede sig ind over mig. Hans læber plantet sig blidt på min kind inden han lavede et usynlig aftryk af hans læber. Et lille kindkys gjorde at jeg ikke var så nervøs.
”Louis falder bagover” Cassidy satte sig ved siden af mig og holdte mig i hånden. Jeg rødmede og kiggede ned i mine mange hvide tyl lag i kjolen. 
”Harry, stop” havde jeg sagt at jeg ikke stadige havde svært ved komplimenter, og især på denne dag, i denne periode. Det virker så mærkelig ikke at have vores søster tæt på os, men stadige være så overlykkelig.
Er det ikke helt forkert?
”Men det er rigtig Selena” han trak mit hoved op og sendte mig et smil. Jeg tøvede ikke få sekunder inden jeg selv sendte ham et smil. Det skulle være en lykkelig dag, jeg skulle giftes med manden i mit liv.
”Jeg…Jeg” jeg stoppede mig selv ved at Harry blidt kyssede min pande. ”Jeg må heller gå ned og berolige Louis igen” jeg kiggede ind i hans grønne øjne med mine brune øjne. Jeg nikkede langsomt. Louis må være ligeså nervøs som jeg var.
”Jeg er bange for at han snart går ud af sit gode skind” jeg grinede hjertelig af Harrys kommentar. Harry sendte mig et smil, Cassidy et luftkys inden han igen gik ud af døren og lukkede den blidt efter sig. Jeg pustede tungt ud og kiggede hen mod Cassidy.
”Er det snart tid?” Cassidy kiggede op på uret og nikkede munteret. ”Det er lige om lidt” hun trak vejret kort, og jeg kunne godt regne ud af at hun ville sige noget mere.
”Og snart kan du kalde dig fru Tomlinson. Snart får i et dusin børn” jeg kiggede chokeret på hende. Et dusin børn, synes hun ikke det er lige lovlig mange?
”Rolig nu. Det skal nok komme” hun skubbede mig grinede, inden hun rejste sig op og lave gestik til at jeg skulle rejse mig op. Det var lige det, det var faktisk en del svære ind hvad det ser ud til.
Cassidy grinede bare og hjalp mig op og stå.
”Lad os komme af sted” lige da hun havde sagt det kom koordinatoren ind, kiggende på mig og Cassidy. Jeg havde hadet at efterlade ansvaret, men det var det bedste. Jeg skulle trodsalt nyde dagen.
”Det er tid” hun gik helt ind i rummet og kiggede smilende på mig.
”Kan i huske hvad i skal gøre?” Cassidy og jeg nikkede synkront og hun smilede lykkelig til os. Det må være et begribende fantastisk arbejde. At være vidende til en så smuk og unik dag for et forelsket par.
Jeg ville dog ikke bytte at være læge ud med noget, men hver sin smag og behag.
”Så lad mig hjælpe dig ned” jeg nikkede stille og hun åbnede døren og hjalp Cassidy og jeg ned af trappen. Selvom kjolen var smuk, var den også en del upraktisk, den var så forbandet stor at rende rundt med.
Det var også derfor jeg havde en anden kjole til festen.  
Min far stod allerede der nede og smilede stort til mig. Jeg havde været i tvivl om hvem der skulle følge mig der ned, men jeg endte med at vælge min far. Det var trodsalt ham der hjalp mig med at komme til verden.
”om en, to, tre nu” hun talte ned og da hun nåede til nu åbnede døren foran mig. Jeg hev kort efter vejret imens jeg kiggede på samlingen.
Alle i samlingen rejste sig op da Cassidy gik ind og efterfølgende kom jeg. Jeg kiggede fra side til side imens min far holdte mig under armen. Jeg kiggede stille frem og kiggede på Cassidy stille sig på den rigtige side af alteret. Jeg fangede blidt Louis blik der var fyldt med kærlighed og overvældelse.
”Trak vejret Selena” min far kyssede mig blidt på kinden inden han lod min hånd ramme Louis. Et så smukt symbol på at han var parat til at lade mig blive beskyttet af Louis. En anerkendelse af vores evige kærlighed til hinanden.

”Du er så smuk” Louis holdte mig i hånden inden vi hørte samlingen sætte sig ned. Jeg kiggede kærligt op på Louis og sendte ham et lykkelig smil.
”Jeg glæder mig så meget” jeg klemte blidt hans hånd inden præsten rømmede sig og kiggede højtidligt på os.
”Louis William Tomlinson vil du tage Selena Marie Styles til din ægtefælle, i modgang og medgang. Indtil døden skiller jer ad?” Louis kiggede først på præsten og så på mig. Han sendte mig et lykkelig smil inden han kiggede tilbage til præsten.
”Ja!” han klemte min hånd, inden præsten kiggede hen på mig.
”Selena Marie Styles vil du tage Louis William Tomlinson til din ægtefælle, i modgang og medgang. Indtil døden skiller jer ad?” jeg sendte Louis et glad smil inden jeg rømmede mig, og sagde det korte ord, men helt magiske.
”Ja” præsten kiggede smilende på os. ”Så giv hinanden hånd derpå” Louis og jeg vendte os imod hinanden og Benjamin kom med ringene. Louis lod min ring falde ind mod min hud, og ligeledes gjorde jeg med Louis ring.
”Så erklære jeg jer for rette ægtefolk at være. Nu må du kysse din brud” der gik ikke flere sekunder inden Louis havde hevet mig ind til sig selv og givet mig et langt og følelsesfuldt kys.
Tænk at vi er ægtefæller. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...