The Secret Twin 2 - Harry Styles

Flere år er gået siden vi har hørt om Harry og Selenas genforening. Selena er i mellemtiden blevet uddannet læge, og arbejder på hospitalet i centrum af London. Louis og Selena er blevet forlovet og hvad der sker for Harry, er der ingen der rigtig ved noget til.

Harry er i mellemtiden blevet en skygge i medierne, og blevet mere indelukket, på trods af hans specielle stilart, og skuespilkariere.

Men denne specielle pige fik ham til at åbne de grønne øjne igen.
- Men hvor tæt på, er denne veninde egentlig i virkeligheden?


- det er ikke nødvendigt at have læst 1'eren, men det er du velkommen til ;)

18Likes
29Kommentarer
10605Visninger
AA

27. Cassies Parents

Harry Styles


"Hva så?" Hun satte sig ned ved siden af mig med et kæmpe smil og puffede til mig. Det var tydeligt at se forandringer på os begge to, og det var i positive retninger. Vi havde sammen klaret at kæmpe os op fra vores hul, og nu var vi udviklet tilbage.
Jeg smilede nervøst, for vi havde ikke været sammen i utrolig mange måneder. Faktisk kun 2-3 stykker.
Så trak jeg på skuldrene med et suk. "Hey... hvad så?" Hun lagde sin arm om mig, og støttede sit ansigt imod min arm, imens hun indsnusede duften af mig.
"Er der noget galt?" Spurgte hun bekymret, da jeg intet sagde.
"Næh altså...."
Hun fnes. "Kom nu fjolle. Skal du altid være så langsom i betrækket?"
Forarget skubbede jeg hende væk, og hun grinede højt. Med et ryst på hovedet smilede jeg. "Okay da. Cassie vil du flytte ind hos mig i min lejlighed?"
Hun grinede som om jeg var komplet åndsvag. "Harry altså... jeg troede du ville sige noget alvorligt!"
Jeg rynkede panden. "Gjorde jeg ikke også det?"
Hun rystede bare på hovedet af mig. "Jeg vil meget gerne flytte ind hos dig, Harry. Jeg ventede bare på du ville sige det." Hun kyssede min kind, og fik også fat om mig, så hendes læber kunne nå mine.
Jeg smilede i kysset. "Jamen... tak."
Hun fnisede. "Kom med ud i køkkenet. Jeg burde nok hjælpe med nogle tallerkner."
Vi gik sammen ud i køkkenet, hvor Selena og Louis stod og holdte om hinanden. Benjamin lavede forargede ansigter over dem, og Luke grinede. Cassie brød ud i et højt grin da hun så det, og fik Selena til at se underligt på hende.
"Hvad?" "Har du set dine nevøer?" Hun rystede på hovedet. "Jeg skylder nok lidt for tallerknerne. Lad mig hjælpe dig." 
Selena gjorde dog ikke mine til det, og det endte med at det var Louis der kravlede ned på alle fire.

Vi fik dog ikke meget ro, for ind af døren kom Niall og Liam forpustet ind. "Vi har sagt det."
"Sagt hvad?" Spurgte jeg forvirret. "Det om ISIS. Til politiet."
Vi kiggede alle ret chokeret på hinanden. "Og hvad skete der?" Spurgte Selena nervøst.
Liam og Niall kiggede på hinanden. "Vi skal snakke med en kriminalkommissær imorgen. De tror på os."
Vi åndede lettet op. Det der kunne nemt have endt i... ja, noget helt skidt.
"Det var da godt i slap ud derfra uden smæk," sagde Cassie en anelse forarget. Kliken fra de smadrede tallerkner, der røg i skraldespanden kunne høres. "Men fint nok. Vi skulle jo ud med det."
"Ja," istemte Niall. "Nu har vi endelig fred."

-

Det var komplet uvant, at låse døren til min lejlighed op, også have Cassidys egendomme med mig.
Hvinende trådte hun ind i lejligheden, og marcherede ind i vores soveværelse.
Jeg smilede lidt som en dum teenager, for nu var hun ikke bare på besøg. 
De sidste par uger var jeg kommet lidt mere op at køre, og var begyndt at træne igen. Ikke styrkestræning - endnu - men hårde omgange af løbetræning var skubbet ind i mit daglige program. Det kunne være starten til, at jeg kunne få samme form som for nogle år siden. 
Jeg stillede hendes ejendomme, der ikke var tøj i entreen, og gik videre ind til hende. Vi var trætte efter en lang dag med drengene og Louis og Selena i legeland, og var nu taget hjem. Det var sen aften, og vi skulle vel snart til og i seng.
Hun lå med kroppen spredt ud over hele sengen, med lukkede øjne og et smil på læben.
Jeg lagde hendes tøj, der var pakket i poser ved siden af skabet. Det kunne vi ordne imorgen.
"Cassie?"
"Mhm?"
"Der er altså noget jeg gerne vil tale med dig om."
Hun åbnede øjnene og vinkede mig over til sig. "Hvad?"
Jeg lagde mig på siden ved siden af hende, og smilede til hende. "Det omkring... du ved."
Hun sukkede dybt. "Harry altså. Har jeg ikke sagt, at de intet vil have med mig at gøre?" "Men Cassie. De elsker dig jo, det var derfor de reagerede sådan."
Cassidy havde fortalt mig om hvordan hendes familie decideret havde forladt hende til sig selv, fra da hun var 23. Jeg så stadig mine forældre jævnligt, og hvis jeg ikke havde dem, så var der nok en tom plads i mit liv. Jeg havde været opsat på at finde Cassidys forældre siden da.
Rob og Laila Steward hed de, og der var mange, rigtig, rigtig mange der hed det.

Hun sukkede dog bare af mig. "Jeg vil ikke forstyrre dem. Hvis de ikke kan lide mig, så lad dem være."
"Fint nok," sagde jeg, især fordi hun ikke vidste hvor meget jeg havde lagt i det, "men jeg tror ikke de er skuffede. Bare bekymrede."
"Jaja," hun hev mig ind til sig, og krammede os sammen til en klump. "Jeg er træt."
"Også mig," sukkede jeg. Jeg kyssede hende i håret.

-

Rob Stewards.
Det burde have sagt mig før, at de selvfølgelig kunne have Facebook. Jeg havde kun gennemsøgt telefonbøger, og gang på gang fundet de forkerte.
Med et stilfærdigt smil, lyst hår og blå øjne, lignede han sin datter utrolig meget. Cassidy var tydeligt sin fars datter.
Godt, jeg var næsten 100% sikker på, at jeg havde fundet ham nu. Jeg kunne ikke stoppe på målstregen. Jeg måtte tage kontakt til ham.
Rastløs i nattens mørke, trykkede jeg på 'send besked'.
Chatvinduet dukkede frem, og jeg kom hurtigt i tvivl.
Hvad fanden skulle jeg skrive?
Hey, jeg er din datters kæreste. Nej, hun er ikke væk på stoffer.
Nej vel?
Okay.
Med en dyb indånding skrev jeg:

Hej Rob.
Jeg har været sammen med Cassidy Stewards i nogle måneder nu. Vi blev begge meget såret under ulykken der skete for 3-4 måneder siden, og vi blev indlagt på samme stue hvor vi mødtes.
Siden da har vi været tætte venner (jeg undlod til at starte med, at sige vi var kærester), og hun har fortalt mig om sine manglende forældre. 
Jeg har ledt i et stykke tid uden held, og bliver nødt til at sende denne besked til dig.
Rob, er du Cassidys far?

Mvh. Harry Styles.

 

Jeg stirrede på beskeden i ydeligere 10 minutter, inden jeg trykkede send.
Også krydsede jeg alle lemmer i min krop for, at jeg havde ramt plet. Bare for Cassidys skyld.
Kom nu, kom nu, kom nu.
Også.
Han så beskeden. Jeg gispede kort. Tænk hvis det faktisk var ham.
Jeg tror han skrev og slettede, og skrev og slettede, for de tre prikker blev ved med at forsvinde og komme igen.
Til sidst stod der et svar:
"Hvem er du, Harry Styles?"
Ja, godt spørgsmål. Til det svarede jeg: - jeg er sanger og skuespiller. Måske du kender mig fra boybandet One Direction, der gik i opløsning få år tilbage?

Der gik et par minutter før jeg fik svar.
"Hvis du virkelig har kendskab til min datter, så mød op på Kingston Road, Luton på fredag klokken 11."
Kort og kontant.
Luton. Det er kun en time herfra. Jeg fangede mig selv i et kæmpe smil. Det var lykkedes.
Jeg rejste mig og gik ind i soveværelset, for at ligge mig ved siden af Cassie og sove

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...