The Secret Twin 2 - Harry Styles

Flere år er gået siden vi har hørt om Harry og Selenas genforening. Selena er i mellemtiden blevet uddannet læge, og arbejder på hospitalet i centrum af London. Louis og Selena er blevet forlovet og hvad der sker for Harry, er der ingen der rigtig ved noget til.

Harry er i mellemtiden blevet en skygge i medierne, og blevet mere indelukket, på trods af hans specielle stilart, og skuespilkariere.

Men denne specielle pige fik ham til at åbne de grønne øjne igen.
- Men hvor tæt på, er denne veninde egentlig i virkeligheden?


- det er ikke nødvendigt at have læst 1'eren, men det er du velkommen til ;)

18Likes
29Kommentarer
10679Visninger
AA

21. Back at home

Cassidy Stewards

(Cassie)


Da jeg vågnede, brugte jeg ikke mere end få minutter på mit soveværelse, inden jeg listede ind til Harry. Drengene og Niall sov stadig, og der var for første gang i et langt stykke tid en dejlig, tryg ro.
Jeg gik ind til Harry uden varsel. Han sad henne ved et bord og skrev.
Skrev hvad?
"Godmorgen," hilste jeg stille.
Forskrækket tabte han sin blyant og vendte sig gispende om. "Cassie!" 
Jeg fnes. "Undskyld."
Han vendte sig om igen. Jeg gik hen til ham, og lagde mine arme på hans skuldre. "Hvad laver du?"
"Skriver."
"Komponerer?"
"Af en slags."
Hm. Han var ved at skrive en sang. "Om hvad?" Jeg hev papiret ud af hånden på ham. "Hey!"
Han protesterede ikke ydeligere imod, og lod mig læse hans sang. Han var utrolig talentfuld. Øverst på papiret havde han skrevet nogle forskellige følelser ned, sat nogle synonymer ud for dem, og så begyndt at sætte det sammen.
"Det er meget smukt," jeg smilede til ham. Han trak på skuldrene og hev papiret tilbage.
"Er der noget galt?"
Han trak på skuldrene igen.
"Harry..." grinede jeg. "Helt ærligt, Cassie. Spørger du mig om der er noget galt?"
Jeg sukkede. Jeg havde jo bare forsøgt at vende situationen, så det hele ikke var så trist.
"Undskyld. Jeg havde også ønsket hun ville blive."
Harry rullede sine læber sammen. "Ja for inden længe så-"
Han nåede ikke engang at færdiggøre sin sætning, før døren nedenunder gik op. Vi kiggede forbavset på hinanden. "Er det...?" "Det tror jeg."
Han rejste sig, og kyssede lige min tinding inden han gik ud og ned af trapperne. Louis stod med et fint smil på læberne ned i entreen. Jeg var bare stadig lidt fjalet over hans kys, selvom jeg havde ønsket det var min læber, og ikke min pande. "Hej med jer," han blinkede en gang. "Hvor er Selena?" 
Han var allerede på vej ud i køkkenet, og forlovelsesringene var stadig derude. Ikke godt.
Stakkels Selena havde bare været så træt og forvirret. Hun ville gerne giftes med Louis, ikke skilles fra ham. 
"Hun... øh," Harry stoppede sig selv. Jeg kiggede lidt frem og tilbage på dem, for jeg vidste ikke rigtig hvordan de ville reagere.
"Selena er taget lidt væk. Hun trængte til en pause."
Louis rømmede sig. Han havde ryggen til os. "En pause fra hvad?" 
Jeg sank en klump. "Os." 
"Eller bare mig?" Han vendte sig om, med begge forlovelsesringene i hånden. "Hvad, Cassidy? Kan du fortælle mig det?"
Måden han sagde mit navn på, stak i mig, som dengang Evan havde gjort det. Det var i virkeligheden derfor, jeg ville kaldes Cassie. Cassidy var en anden, ødelagt person, som ikke var et navn som skulle nævnes.
Harry vidste det, og lagde sin hånd støttende imod min ryg. 
"Nej Louis. Men det er slet ikke sådan som det ser ud!" Jeg lød nok lidt panisk. "Nå! Så det gør det ikke? Hvad betyder det her så, Cassidy?"
"Selena var frustreret, Louis hun mente det slet ikke." "Jeg skal have svar på, om jeg skal giftes med hende, eller om jeg ikke skal!"
Harry så bare fortvivlet ud, imens jeg blev mere og mere panisk. Hele situationen mindede mig om Evan, og selvom det var lykkes for mig at fortælle det til Harry, og være sikker og stabil i vores forhold, så vidste de andre det jo ikke.
Også var Louis jo et år ældre end mig, og skræmte mig næsten for vid og sans. "Louis please! Selena elsker dig! Hun gjorde bare det samme som du også gjorde!"
Det fik ham til at bløde lidt op.
"Onkel Harry?" Luke kom forvirret og tumlende ud fra sit soveværelse. Harry skyndte sig over til ham. Jeg kunne ikke rigtig høre hvad han sagde, men han gik ovenpå, op til Benjamin og Niall der også var der.
"Mener du det, Cassie?" Louis kunne se tårerne i mine øjne, og gjorde sin stemme mere blid. "Ja, selvfølgelig gør jeg det, Louis."
Han sukkede. "Okay. Undskyld," han omfavnede mig blidt. Jeg krammede ham tilbage, og følte en anden form for tryghed, end den jeg fik af Harry. Jeg savnede Harry. Savnede lidt dengang vi var alene, og vi bare snakkede. Jeg ville bare gerne tage skridtet videre med ham. Med et suk trak jeg mig væk fra ham. 
"Hun kommer snart hjem igen."


-


Harry sad og legede med Luke og Benjamin. Det lignede lidt en vild leg, og jeg kunne ikke lade være med ar fnise, da jeg så Harry sidde der. 
"Hey. Hey!"
De kiggede alle op på mig, og deres grin og råb stoppede. Jeg grinede. "Der er frokost, kommer i ikke ned?"
"Men Cassie! Onkel Harry har sagt vi skal i biografen idag!"
Han kiggede op på mig med et stort smil. Jeg kiggede ned på Harry med løftede øjenbryn. Han smilede uskyldigt. "Kan vi ikke det?" Jeg himlede med øjnene. "Jo, men efter frokost."
Drengene løb forbi mig og ned i køkkenet, hvor Niall og Louis havde lavet frokost.
Med et grin hjalp jeg Harry op fra gulvet. Han fik dog bare overbalance, og væltede ind i mig, så vores kroppe stødte sammen. Jeg rødmede. "Hej," hviskede jeg.
Han smilede, så hans dybe smilehuller kom frem. Dem havde Selena ikke. Det ville heller ikke klæde hende. Men det klædte Harry.
"Hej. Cassie."
Med et fnis lagde jeg mit hoved ind til hans bryst i et kram, og han foldede sine arme om mig.
"Er du okay?"
Jeg nikkede. 
"Jeg er nok bare lidt chokeret over det hele." 
"Det er jeg også. Det var derfor jeg tænkte vi kunne tage drengene med i biografen, så de fik lidt glæde ud af det."
Ja, de stakkels drenge havde jo mistet sine forældre. Jeg sukkede. "Ja. Det var en god ide."
Han sank en klump. "Jeg tænkte det bare var os to der skulle derind. Liam kommer forbi og snakker med de andre to, også spiser vi aftensmad sammen."
Jeg kunne mærke min mave rumle, da han nævnte ordet mad. Jeg var sulten.
Han fnes, for han hørte det samme. Vi kommenterede bare ikke på det.
"Står den så på romantisk komedie, eller actionfilm?" Jeg rettede mit hoved op, så min hage var imod hans kraveben. Han rynkede panden og så eftertænksom ud. "Jeg tror nu mere det er en slags børnefilm."
Så grinede vi.
"Kommer turtelduerne ikke snart ned?" Louis stod med et drillende smil på læben lige bag os.
Vi trak os rødmende fra hinanden. "Jo. Vi kommer nu."
Louis gik ned af gangen og ud på et toilet, og vi andre gik nedenunder.
Ew. Hver gang nogle skulle på toilettet inden et måltid, bad jeg altid til, at de ville vaske hænder før. Det ville bare være SÅ klamt så spise med toiletbeskidte hænder.
Drengene sad allerede klar til at spise, og Niall sad og tjattede lidt med dem. Jeg satte mig grinende ned ved siden af Harry, som sad overfor Niall. Jeg sad overfor Louis, der kom ned af trappen.
Drengene sad for bordenderne. 
"Hvornår kommer Liam?" Spurgte Louis spændt. Liam og Louis vidste jeg havde et tæt forhold til hinanden.
Louis savnede ham nok. Han savnede også Selena, men han vidste deres forhold var under ombygning lige for tiden.


-


Man siger jo, at mørket gemmer på meget. Jeg ved ikke, om det også gælder det her, men jeg ved ihvertfald, at jeg ikke kunne gøre andet end at gispe og nyde øjeblikket.
Det startede med, at Harry og jeg flettede vores fingre sammen. Forsigtigt og blidt strøg han mig over håndfladen, uden nogen form for speciel ting.
Altså, for mig betød det alt, men anyway.
Derefter lavede han et lille trick. Jeg vidste ikke helt, om han havde prøvet det før, men det virkede meget godt. Han hostede/rømmede sig, og på den måde fjernede vi vores hænder fra hinanden.
Også lod han sin hånd falde ned på mit lår.
Drengene var helt opslugt af filmen, så de så intet.
Jeg kiggede sammenbidt på Harry, da han forsigtigt gav det et klem, og nussede det blidt.
Jeg holdte vejret. Helt vildt.
Jeg vidste ikke helt hvor han ville hen med det her. Vi havde jo ikke engang kysset. Eller det gjorde vi måske.
Jeg lænede mig lidt frem imod ham, så min ånde kunne mærkes på hans kind.
Da han vendte sit ansigt, var vi så tætte i vores ansigter, som vi aldrig havde været før.
Men en sjov scene fra filmen, som fik alle til at grine, fik os til at trække os væk.
Derefter havde vi ikke været i nærheden af hinanden.


Da vi var kommet hjem, var der en sær stilhed i huset. Klokken var da kun 17.
Drengene løb op på deres værelser, og vi fortsatte ind i køkkenet. Det var næsten som om, at det der skete i biografen, slet ikke var hændt. Det gjorde faktisk lidt ondt på mig, men måske gjorde han det for at beskytte mig.
Inde i stuen sad de jo.
Louis, Niall, Liam.
Og Selena.
"Selena!" Hvinede jeg.
Hun grinede. Hun sad op af Louis, som havde et stort smil om læben, og inden han gav slip på hende, viste han lige stolt sin finger, hvor ringen sad.
Mit ansigt lyste op i et kæmpe smil, og Selena løb hen og omfavnede mig.
Jeg nød at mærke hende igen. "Undskyld," hviskede hun.
Jeg rystede på hovedet, "det er lige meget nu, Cassie. Det er det."
Hun viste mig sin ring. "Vil du stadig være min brudepige?" "Om jeg vil!"
Hun grinede. Hun kiggede over på Harry, der også selv havde et stort smil om læberne. "Du er nemlig bleve udvalgt som forlover."
"Det er jeg vel ikke!" Sagde Harry for sjov, og lod sin søster give ham et kram.
"Hvad har i ellers lavet?" Da mit blik kiggede ud over resten af forsamlingen, fandt jeg ud af, at det ikke var alle der var lige glade.
"Hvad sker der? Niall, Liam?" Jeg havde ikke tid til at tænke på, at min ven Liam sad lige dér, for de sad begge med et meget mut ansigtsudtryk. "Vi har fundet gerningsmanden."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...