The Secret Twin 2 - Harry Styles

Flere år er gået siden vi har hørt om Harry og Selenas genforening. Selena er i mellemtiden blevet uddannet læge, og arbejder på hospitalet i centrum af London. Louis og Selena er blevet forlovet og hvad der sker for Harry, er der ingen der rigtig ved noget til.

Harry er i mellemtiden blevet en skygge i medierne, og blevet mere indelukket, på trods af hans specielle stilart, og skuespilkariere.

Men denne specielle pige fik ham til at åbne de grønne øjne igen.
- Men hvor tæt på, er denne veninde egentlig i virkeligheden?


- det er ikke nødvendigt at have læst 1'eren, men det er du velkommen til ;)

18Likes
29Kommentarer
10689Visninger
AA

31. A new marriage

Harry Styles

​​Jeg havde lyst til at råbe og huje. Et bombeangreb (ja, forbryderen var fundet og sat i fængsel på livstid), vores søsters død og for mange andre forhindringer skulle vi igennem, men nu var de gift. De havde endelig fået hinanden.

Jeg begyndte som den første at klappe, og smile meget stort. Selena så meget taknemmelig ud, med tårer i øjnene. Hun omfavnede sin ægtemand stramt, og han kyssede hende gentagne gange i hovedbunden. Han var min bedste ven.

Jeg havde forestillet mig, at denne dag ville blive forfærdelig, men det var en af de bedste dage i mit liv.

Louis og Selena gik med arm i arm ned af kirkegulvet, med kæmpe smil på læben. Jeg trådte også frem fra min position som forlover, og mødte Cassidy på halvvejen, som brudepige. Hun sukkede, da hun så fanfarerne og lykønskningerne til brudeparret der var kommet ned til kirkedøren.
Jeg bukkede min arm til hende, og hun lagde sin arm i min.
Vi gik langsomt ned fra alteret, og gik ned ad kirkegulvet. Hende i en fin hvid kjole, og jeg i smoking.
"Man skulle tro at det var os der var blevet gift," sagde hun. 
Mine forældre havde under hele forløbet set lykkelige og ulykkelige ud på skift. Selvfølgelig var de glade over at Selena, deres ene tvilling var blevet gift, men deres ældste datter som blev gift først, mistede vi. Det havde også gjort rigtig ondt på os andre, men på kirkebænken havde Benjamin og Luke i sit pæne tøj siddet ved siden af Niall, og storsmilet under hele gudstjenesten.

"Hvorfor det?" Spurgte jeg og kiggede ned på hende. Kirken var pyntet rigtig flot op med de smukkeste forårs blomster, og med hvide tylskørter over det hele. Et drømmebryllup.

Hun grinede. "Se vores tøj." Jeg smilede. "Det kan være vi også skulle overveje det," sagde hun.
"Vil du giftes?" Spurgte jeg som et neutralt spørgsmål. Hun stoppede op midt på kirkegulvet, og kiggede lidt halvirriteret på mig, fordi jeg bare sagde det sådan. Men hun måtte da efterhånden - i det sidste halve år vi havde haft kendskab til hinanden - at jeg gjorde sådanne ting.
"Mener du det?" "Lyder det som ironi?" "Nej..."
Vi begyndte at gå igen. "Måske," svarede hun så. "Der skal ligesom to til det."
Mit smil blev mere indelukket. Ja, der skulle to til det.

-

Der var godt gang i festen (på den højtidelige måde) men jeg ville gerne gøre Selena en tjeneste. Og vistnok også mig selv en tjeneste. Jeg ville gerne synge for dem, sammen med Niall, Liam og Louis også, for at samle os igen, og for at prøve det af endnu engang. Cassidy vidste intet, men hun sad også og snakkede med min og Selenas far, der muntert førte en samtale med hende.
"Er du klar, Harry?" Liam prikkede til mig. Jeg trak på skuldrene med et lille smil. Jeg havde ikke sunget på en scene i 6 år, så det skulle nok blive sjovt. Forhåbentlig var min stamme intakt.
Ej okay, det var den. Jeg havde været tilbage i studiet, for at komme igang igen, men denne gang som producer. Det var nok det bedste.

Så nikkede jeg. Jeg gik op på den lille scene der var i lokalet, og fik lynhurtigt alles opmærksomhed. Også Cassidys, som så meget, meget afventende ud.
"Øh..." jeg rømmede mig lidt.
"Jeg vil gerne først og fremmest sige tillykke til min kære søster," jeg gjorde en håndsudrækning hen imod Selena, der sad med glimtende øjne og et meget taknemmeligt smil. Hun var nok beæret over, at jeg havde stillet mig sådan op. Det var en stor udvikling fra hvor jeg havde været for et halvt år siden, og jeg havde også talt med Selenas psykolog en enkelt gang. Vi var kommet frem til, at jeg havde været en længere depression igennem, som resultat fra alle de hårde ting jeg havde været igennem i min tid som kendt. Men Cassidy havde hevet mig op, og jeg havde hevet hende op, og nu var vi som født påny.

"Og tillykke til hendes brudgom Louis, som jeg har kendt siden han stadig løb rundt i striber og seler," jeg blinkede til ham, og tænkte tilbage på x-Factor tiden. Det var 12 år siden, men det føltes som var det igår. Jeg følte en kæmpe lettelse, en kærlighed vælte ind over mig, og derfor begyndte jeg at synge:

I love seeing you happy
I miss seeing that smile
It's been such a long time
And although I don't have you
I know now that I need to
And somehow make you feel Alive...

Det var en meget dejlig sang jeg skrev for nogle år siden, da jeg lige havde fået Selena tilbage. Jeg havde skrevet den til hende og Louis, og på en måde også til jeg selv. Den var ihvertfald et værk jeg var stolt over.

Liam trådte frem bag mig, og senere Niall, som til sidst blev afløst af Louis.
Selena gispede, for hun havde slet ikke set han var gået, af ren koncentration imod os.
Hun sad med glædestårer ned ad kinderne, og Cassidy forsøgte at trøste hende med et stolt smil på læben.
Da sangen sluttede, følte jeg samme glæde som i samme øjeblik, som da Selena og Louis blev gift. Det var så overvældende. Mine - vores - forældre sad også meget stolte af os. Louis hoppede ned til Selena der havde rejst sig målløst op. Han kyssede tårerne væk fra hendes kinder.

"Selena der er intet jeg kan gøre, for at vise dig hvor meget jeg elsker dig. Men jeg håber at jeg og din bror forsøger troværdigt endnu," nogen enkelte fra selskabet grinede, men stoppede da Selena ufortrødent kyssede ham dybt og kærligt. De var ikke kærester, ikke forlovede. De var Selena og Louis Styles-Tomlinson.
Jeg var så stolte af dem.
Da de var færdig med at dele mundvand, løb jeg ned til Selena og knugede hende tæt til mig. 
"Jeg elsker dig," hviskede jeg til hende. Hun smilede lykkeligt ind i min hals. "Jeg elsker også dig, Harry. Tusind, tusind tak."

"Hey, Hey, Hey hvad så med mig?" Spurgte Cassidy forarget. Selena og jeg trak os fra hinanden, og kiggede på Cassidy med store smil.
"Dig elsker vi endnu mere," sagde Selena og krammede hende.
Jeg kiggede lidt undrende på hende. "Det var min tur," jeg skubbede hende blidt væk, og tog Cassidy i Mike arme. Cassidy grinede og lagde sit hoved ind til mit bryst.
"Så er det snart jeres tur!" Sagde Louis fornøjet.
Og det fik han ret i.

-

"Jeg har tænkt over dit forslag."
Der var én ting som Cassidy vidste. Det var gået op for mig, at idag skulle det være.
Hun lagde hovedet på skrå og sendte mig sit søde, fantastiske smil. "hvad så?"
"Det var en rigtig god ide." "At vi skal giftes?" "Ja."
Hun grinede, "du er skør." "Det er jeg vidst nok," nervøst rømmede jeg mig. Inderst inde var jeg bange for Selenas, og resten af familiens reaktioner. Men det her vidste jeg på en anden måde de ville respektere, og være ellevilde med.

Så satte jeg mig på knæ, og jeg så Cassidys lamslåede ansigt. "Cassidy Riley Stewards. Vil du gifte dig med mig?"

Opmærksomheden var vendt imod os, som vi stod udenfor i den kølige forårsluft og drak champagne for brudeparret.

"Mener du det?" Stammede hun. Jeg tog hendes hænder i mine og trykkede dem. "Ja, det gør jeg. Du er den jeg skal tilbringe resten af mit liv med, Cassidy. Det er så soleklart."

Jeg tog den lille æske frem fra min inderlomme, og åbnede ind til den ring jeg vidste ville være den smukkeste netop til hende.
Hun havde tårer i øjnene.

"Ja, Harry. Jeg vil giftes med dig."

 

 -   -


Man skulle tro alle ville blive chokerede - det gjorde skal også - men de var nok efterhånden vant til, at så skøre ting skete i familien Styles.
Bruden var den af alle, der var mest glad for forlovelsen, også selvom det skete midt i hendes bryllup. Og al opmærksomheden blev ikke rettet imod Harry og Cassidy, nej, den blev blot fjernet. Det var én stor fest, og det tror jeg også at Selena og Louis havde det godt nok med.
Uanset hvad, lever de alle fire godt lykkeligt med hinanden, og den 9. Marts er blot deres mærkedag

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...