Flammende had

Tessa der går i 7.Z er på klassetur, men da hun lige har fået mens og mister sin æske med panodiler og diverse andre piller, går det grueligt galt...

2Likes
2Kommentarer
49Visninger

1. .

Det var en tidlig tirsdag formiddag, og 7.Z var på tur. Hele klassen var med, undtagen den altid fraværende Hassan. Tessa sad som altid midt i pigeflokken, i forreste togvogn. Hun lå ned, halvt oven på en af de andre piger, og fyldte to togsæder for sig selv. Hendes to franske fletninger komplimenterede hendes markerede ansigt, og lå smukt og uberørt på det støvede togsæde. Hendes lange hvide knæstrømper og korte løse nederdel, fik hende til at ligne en britisk Highschool elev. Hun havde som sædvanligt slanget sig ind og skiftet taleemne. ”Piger, nu skal jeg fortælle jer noget HELT vildt!” sagde hun et halvt toneleje for højt, i ren begejstring. Hun satte sig hurtigt op, rettede sin nederdel og kiggede ivrigt på hendes otte veninder. Veninderne kiggede først rådvildt på hinanden, og sagde derefter, nærmest synkront: ”Hvad er der Tezz!?” Tessa begyndte begejstret og lidt for hurtigt, at fortælle om sin morgenhændelse der involverede både blod, sved og tårer. Eller det vil sige, nok mest blod. Hun havde taget et par panodiler, iprener og diverse andre medicinske kureringsmidler om morgenen, inden hun som sædvanligt havde travet nok så hurtigt ud af døren for at nå i skole til tiden. Pigerne måbede mens Tessa fortalte sin meget spændende og medrivende historie, og små misundelige glimt kunne engang i mellem ses i deres blanke hornhinder. ”Du er en rigtig kvinde nu Tezz!” sagde de alle i kor. Tessa huskede hurtigt på at der var gået 3,71 timer siden hun tog pillerne, og at det var på tide at tage nogle nye. Hun skulle også skifte sit hygiejnebind, og sådanne ting tager tid, især når man er et hunkøn. Tessa travede ud på det lille lumre togtoilet med sit slæng på 8 veninder, som en dukkefører med alle sine dukker.

 

Tessa havde akkurat lige nået at skifte bind, vaske hænder og finde sin pilleæske frem, da toget bremsede hårdere end det burde, og togkontrolløren brummede et utydeligt ”Klampen…… Stat...?”. Tessa og veninderne væltede ud af enmandstoilettet, og rullede hele vejen ned af trappen og ud på perronen.  Før Tessa overhovedet kunne nå at tænke over hvor hendes pilleæske var, så hun at drengene var i fuld gang med at bruge den som fodbold. Hun kunne ikke nå at gøre noget før de var over alle bjerge. Så snart hun prøvede at rejse sig op, fik hun en hård knytnæve tyret i maven. Hun nåede ikke at ane hvem ejermanden var, og måske var der slet ingen ejermand. Hun lå og ømmede sig, mens veninderne kiggede undrende på hende. Så snart som smerten lettede sig, mærkede hun noget andet blusse op. En ukendt følelse af vrede, aggressivitet, harme, arrigskab, forbandelse, raseri, bitterhed, galskab, ophidselse, oprør, sindsoprør, desperation, forbitrelse, og indignation. Hun prøvede at holde det inde, og rejste sig besværet op.

Tessa havde kæmpet en brav kamp, og følte sig helt kvæstet da hun nåede toppen af Hjortebakken. Hun var blevet båret hele vejen af sine otte trofaste og forvirrede veninder. Da de lige så forsigtigt satte Tessa på toppen af bakken begyndte hun at græde. Hun brød fuldstændig sammen, og satte sig ned i det våde græs. ”Hvad er der Tez... ” begyndte de otte, men Tessa afbrød dem resolut. ” GRÆSSET HAR ØDELAGT MIN NEDERDEL! MIN NEDERDEL ER ØDELAGT!” råbte hun så højt, at veninderne blev blæst to meter væk. ”Hvad går der af dig Tezz? ” spurgte veninderne fortumlet. På ny begyndte Tessa at græde. ”Undskyld, undskyld, jeg ved det virkelig ikke,” svarede hun grædefærdigt. ”Jeg vil have mine piller,” snøftede Tessa. ”HVOR ER DRENGENE,” skreg hun så højt, at den ene venindes hornhinde fik en lille sprække. De kvæstede veninder løftede på ny Tessa op, og vandrede i adskillige mange minutter, før at de fandt de fodboldspillende hankøn. ”Sæt mig ned, ” vrissede Tessa surt. Veninderne gjorde således, mere påpasselige end nogensinde før. Tessa spærrede pludselig øjnene op og kiggede erotisk efter Sten. Hun sukkede højlydt og hviskede fnisende til sine veninder; ” Tror I at jeg må se hans ekstra ben? ” Veninderne spilede deres øjne op, og var chokerede. Sådan plejede Tessa aldrig at være. ”Men Tezz… Du hader jo Sten?” sagde veninderne forsigtigt.

 

Tennas øjne blussede mildt op, og hun sagde, mere larmende end en tordenstorm: ” JEG FUCKING HADER STEN! ” Pigerne hvinede chokeret, og drengene stoppede straks deres boldspil. Sten så hadefuldt og tøvende på Tessa, før han tog dagens værste beslutning. Han samlede i et snuptag pilleæsken op, og tyrede den i retning mod Tessas ellers uberørte ansigt. Veninderne gispede, da æsken med et højt knald flækkedes mod Tessas ansigt. Sten og drengene stod upåvirkede og kiggede på Tessas skrigende ansigt, og de tusind splinter og piller der regnede ned overalt. ”S-s-se,” fremstammede den modigste af veninderne, og pegede med en rystende finger på Tessa. Tessas øjne blussede ikke mere, de var blevet til et helt bål. Flammerne blev vildere og vildere, og fik efterhånden afstikkere, der spredtes i Tessas blodsystem. Tessa skreg, og skreg, af vrede og smerte, og med ét begyndte det at tordne i det fjerne. Hun rejste sig med rank ryg, og kiggede hadsk på Sten. Veninderne havde søgt dækning bag en busk, og drengene var løbet for længst. Tessa mærkede ilden, vreden, i sit blod. Hun lavede aggressive fagter med armene i mens hun fremstødte mærkelige højrøstede lyde. Hun kunne snildt overdøve tordenbuldren i det fjerne. Hendes lyde lød omtrent som en blanding af hvæsen, skrigen, skrålen og jamren. Hendes ord var ikke til at forstå, men vred, det var hun. Veninderne der lå bag stenen, blev hurtigt enige om at de skulle få hende til at køle ned. De slog sten, saks, papir om hvem der skulle vove sit liv, men da de alle hele tiden valgte det samme, blev de enige om alle sammen at gøre det. ”Jeg ved lige hvad der skal gøres,” hviskede de alle i kor.

 

Tessa stormede pludseligt, og hurtigt ned mod Sten. Sten var for angst til at kunne flytte sig, og brugte tiden fornuftigt på at bede Fader Vor. Tessa gik med løftet arm, og selv om hun ingen synlige våben bar, var ilden i hendes blod dødelig i sig selv. Da hun var omkring en fjerdedel af en meter fra Sten, smilede hun hånefuldt og hviskede hvæsende; ”Karma.”

 

Men inden hun nåede at handle videre, blev hun i et kraftigt ryk væltet bagover. Hun skreg af forvirring, og vidste at hendes plan var gået i vasken. Hun prøvede at rejse sig, men mærkede straks at hun var tungere end sædvanligt. Dette skyldtes fem af hendes ellers så gode veninder, der havde sat sig oven på hende. ”FLYT JER,” hvæsede hun arrigt. ”Undskyld,” hviskede de tilbage. Tessa mærkede nu en skrigende smerte i hendes højre underarm, og mærkede blodet flyde ud af hendes legeme. Hun skreg, og var sikker på at hun nu skulle dø. Hun sparkede, og vrikkede, og ilden blussede kraftigere end nogensinde. Lynene og tordenen kom tættere og tættere på, og veninderne havde nu travlt. Den ene veninde lagde den blodige flintesten fra sig, og begyndte nu at hælde noget koldt vand fra den lille vandpyt ved siden af, ind i Tessas arm. Hun skreg, og ilden slukkedes let, men begyndte efter kort tid at blusse op igen. ”Lig stille,” hvæsede den modigste af veninderne, og Tessa hvæsede lige så arrigt igen; ”SKRID! ” Veninderne begyndte, meget mod deres vilje at slå koldt vand ind i Tessas opsprættede underarm. Tessa skreg først smertende, men mærkede så hvordan det pludseligt lindrede. Hendes krop blev køligere, og hun mærkede ligeså stille hvordan ilden døde hen. Hun sukkede, og lagde sig afslappet ned på rygge, og beundrede de sidste tordenskyer der forsvandt med vinden. ”Hvad skete der, ” spurgte hun, mens hun kiggede på hendes otte udmattede veninder, der lå omtumlede ved siden af sig. ”Og, hvor er Sten? ”   ” Det er en lang historie Tezz…. Men vi køber lige en Panodil på vejen hjem, for alles sikkerheds skyld,” sagde de otte veninder, mens de langsomt travede hjemad og lagde episoden bag sig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...