Kære mormor

Dette digt lagde jeg på min mormors kiste en uge før denne efterårsferie, jeg håber hun ser det. Det er til hende, og vil for altid være hendes. Jeg skrev det dagen hun døde.

1Likes
11Kommentarer
174Visninger

1. .

Kære Mormor

 

Jeg venter…

venter på at du skal åbne dit ene søvnige øje.

Venter på at du skal trække vejret igen og smile til mig.

Jeg venter på at se din blege voksagtige skikkelse bliver fuld af liv.

Venter på at dine kinder bliver røde,

ligesom blomsten fra orangeriet og roserne fra mig på dit natbord.

 

Solen skinner ned på dig,

kan du mærke det, selvom dine hænder er kolde?

Kan du høre os synge for dig?

Smiler du?

For lige nu er dit ansigt udtryksløst og afslappet.

 

Jeg savner dit smil,

også selvom det ikke optrådte så meget,

når kameraerne var rettet ind på dig.

Jeg savner din ribskage,

også selvom der nogle gange kom andre ingredienser i,

end hvad opskriften sagde.

 

Jeg kan ikke forstå det.

Heller ikke da jeg fandt ud af,

at du ikke bevægede dig,

da jeg tog din hånd.

Jeg forstod det ikke.

Hvordan kan sådan et fantastisk menneske bare forsvinde så hurtigt

og kun efterlade kroppen tilbage uden liv i?

 

Jeg var med til at trække kisten,

kunne du mærke det?

Du fortjente mere end en hvid kiste at ligge i.

Du fortjente hele verden.

 

Jeg vil altid huske dig.

Farvel mormor, jeg elsker dig.

 

Varme hilsner fra dit barnebarn

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...