Sandheden om helvedet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 okt. 2016
  • Opdateret: 7 okt. 2016
  • Status: Igang
Vidste du at grunden til at blev kastet ud af himlen, ikke var fordi han ikke elskede menneskene, men fordi han elskede en for meget.

0Likes
0Kommentarer
155Visninger
AA

2. Kapitel 1

~~
jeg kigger ned på hende imens hun sover tungt ved siden af mig, hun har fat i sin kanin, og fat i en håndfuld ad mine fjer i den anden hånd. jeg kan ikke lade hver med at klukke og røre hendes kind, der nu allerede gået fjorten dage.
Det ser endelig ud som om hun slapper mere af og faktisk føler sig tryk.
Den første uge vågnede hun hver nat skrigende efter hendes mor og far og vækkede hele slottet.
Minderne om den nat jeg fandt hende står stadig alt for klart i hendes hoved.
Jeg ved hun savner dem, selvfølelig gør hun det, det her hendes forældre og hun er så ung, hun prøver at lade som om hun ikke gør, men det tydeligt at min lille tapre pige stadig har svært ved at forstå de ikke er her mere. jeg har aldrig haft en mor, men selvom jeg hader fader kan jeg nogle gange godt føle et savn efter hans nærvær og mit gamle hjem himlen hvor min familie er.
 Efter hun begyndte at sove med mig, fik jeg muligheden for at fjerne hendes mareridt og kun lade de gode drømme komme igennem. jeg kan ikke lade hver med at smile over hendes drøm, hun er ude og stå på ski med sin far. først var hun skrækslagen omkring det hele, og at hun ikke kunne komme ud af slottet, men nu ser det ud som om hun har accepteret det hele.
hun har været sammen med mig alle dage, og i dag legede hun med nogle af mine fjer på gulvet imens jeg arbejdede. Det er på en eller anden måde beroligende at have hende ved min side, siddende der og synger stille med sin lille lyse stemme.
dæmoner finder det mærkeligt da de nu er nød til at skjule deres dæmon træk, so de ser ud som mennesker, men hun behøver ikke tænke mere over hvor hun er en hun allerede gør.
af en eller anden grund er hun ikke bange for mig, måske fordi hendes forældre var katolske, men de har jo nok sagt en masse dårligt om mig.
Men hun sagde hun ikke kan være bange for den der reddede hende fra de onde mænd.
hvis du vidste de farlige mænd far engle sendt til dræbe her, hvad ville hun mon sige?
Lige pludselig åbner hun øjnene og kigger på mig søvnigt med et lille smil.
  ,, Bør du ikke også sove? Mor plejede at fortælle mig selv djævelen har brug for at sove "Jeg griner stille og fjern de brune krøller fra hendes øjne.
,, Jeg sover ikke. Mit sind har en skræmmende evne med at være mørke og demente "
,, Så du er bange for dine drømme? "
,, Ja, ja jeg er "siger jeg sagte, Sara ligger sin hånd på min kind og kysse min pande.
,, Der, nu alle de dårlige drømme er væk, mor gjorde det på mig, da jeg havde en skræmmende drøm "sagde hun og kæler sig  op mod mit bryst, hendes åndedræt  bliver tungt og snart har hun faldet i søvn.
Jeg kan ikke lade være med at smile og holde hende tæt på mig, stadig bange, for hvis jeg lukker øjnene, selv for en sekund, at når jeg åbner dem, vil hun være væk. Snuppet lige under min næse, og jeg tror ikke, jeg kan klare det igen. Hun er sådan et moditg barn, og det har hun har været fra første dag.

Hun ser på mig med tårer i øjnene, mens hun holder fast på kaninen,, hvor er vi? hvad er dette sted? "klynker hun og bevæge sig væk fra mig, jeg ser ned på mig selv og indse jeg er nok meget skræmmende, når jeg er dækket i blod,, det er okay søde, det er okay nu, du sikkerhed, de kan ikke skade dig mere, det lover jeg "jeg går ned i hendes højde og tale sagte samtidig med at jeg viser mine hænder, hun kigger rundt og hendes spændte skuldre synker, når hun ser de rolige omgivelser.
,, hvad er du? "spørger hun med skælvende stemme, men det ser ikke ud som det er mig, hun er bange for.
,, Dæmon til nogle, engel til andre. Mit navn er Lucifer "hendes øjne bliver store og hendes lille mund åbner som et O. Hun bevæger sig tættere på og rører min pande som hun søger efter noget, da jeg opdager hvad det er, begynde jeg  at grine ,, jeg ved i Bibelen, at jeg har horn, og nogle bøger jeg er rød. Men bare rolig ingen skjulte horn under håret eller en hale "siger jeg, og fjerner forsigtigt hendes små hænder.
Hun rynker næsen og snuser ind "du bliver vant til aromaen" Jeg siger, da jeg indser hun sikkert kan lugte svovl over duften af blomster.
Jeg høre fodtrin kommer mod os og se op og ser Sebastian næsten løber over mod os.
Hans lyse violette øjne ser bekymret på mig ,, Lucifer! Der er du, vi har være- "han ser hende og stopper i hans spor
,, -er det?" Jeg nikker entusiastisk og sætte min finger mod mine læber.
Hun ser skræmt på ham og komme tættere på mig, Sebastian går ned på knæ og smil beroligende til hende.  Hun smiler et lille smil tilbage til ham og kigger undersøgende på hans skuldre for at se om han også har.
,, Og hvad er dit navn søde? " spørger Han milt med sin melodiske stemme, der har lokket mange mennesker til deres død, og deres frelse, men jeg ved, at han aldrig kunne såre hende. Sebastian er min ældste ven og han faldt ved min side, da vi blev kastet ud af himlen. ,, Mit navn er Sara, Sara Blackmore "fortæller hun og tager Sebastian udstrakte hånd. Han trækker hende op i sine arme og satte hende på hans hofte og smiler til mig
,, godt Sara, ikke alene har Lucifer brug for et bad. Det har du skam også. "Jeg ser på hende og se hendes hvide kjole er nu dækket i blod efter at have knuget sig til mig under flyveturen ,, så lag os få dig i et badekar, mens Lucifer også får en tur under vandet skal vi?" Hun nikker  forsigtigt og peger på sin kanin, jeg har i mine hænder, jeg rækker hende den til hende og stå der med et stort grin på mit ansigt, da jeg ser Sebastian gå væk med hende.
 jeg fandt hende endelig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...