Det skulle jeg aldrig ha' gjort.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 okt. 2016
  • Opdateret: 7 okt. 2016
  • Status: Færdig
En lille tekst hvor jeg indrømmer, det værste jeg har formået i denne tavse verden. At tro på mine forældres betryggende ord. Tekst til efterårs konkurrencen.

5Likes
8Kommentarer
183Visninger

1. SHH, de lyver.

 

SHH, de lyver. 

Kunsten at vågne klokken halv tre om natten, badet i lugten af sved og med febrilske vejrtrækninger. Jeg formåede altid at udfylde det mesterværk da jeg var lille. Forsøgte flittigt at falde i søvn igen. Dog, med det ene øje åbent og kun få sekunder efter også det andet. Mørke mareridt hang i form af skikkelser på mine knager. Ventede. Oh, så utålmodigt på at jeg ikke længere turde befinde mig på mit værelses gulv areal. Listede i takt til min adrenalin ind på mine forældres værelse. De sukkede, da jeg stod der omringet af usikkerhed og min uldne bamse hængene ned af siden. Derefter konstaterede de muntert at: "Der er da ikke noget at være bange for"

I starten troede jeg ikke deres ord. For hvis der ikke var det, hvorfor bankede månemanden så på mit vindue hver nat klokken 02:27? Hvorfor blinkede skikkelserne så til mig gennem de mørke lag af tavshed og hvorfor blev mine forældre ved med at sige at bare var mine jakker som hang på mine knager? Var de selv bange? 

Næh, nej! De fik mig overbevidst og som tiden gik faldt jeg i søvn til lyden af muntre morgenfugle og duften af anti-svedigt sengetøj.

Det skulle jeg aldrig ha' gjort.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...