Helvedes nat


1Likes
0Kommentarer
59Visninger

1. Helvedes nat

Mor kyssede mig i håret og gav Amalie et knus. Amalie og jeg skulle være alene hjemme, hygge med en uhyggelig film nu når det jo er alle halloween, vi plejer altid at holde halloween sammen, det er en tradition. Det er første gang vi holder det her i det nye hus, da vi er flyttet ind for fire måneder siden. Det er helt underligt at bo i sådan et stort hus, her er tre etager, så vi har masser af plads hvilket er mega fedt. Vores forældre tog afsted klokken ni. Så vi gik ovenpå, på anden sal for at finde en god film. Vi sad på hug og rodede i film skuffen. Vi fandt alle gyserfilmene frem og kiggede dem igennem. "Hvad med den der?" spurgte Amalie. Det var et billede af en lille pige med langt sort hår, som stod på de hvide streger på vejen, med hænderne smurt i blod. "aaarrrrr der står man skal være 13, der går lige et par år endnu før du må se sådan noget søde ven" sagde jeg. "øøøøv" sagde hun og kiggede videre. Jeg havde lovet mor at det skulle være en film hun kunne klare, og at jeg havde ansvaret for hende, så der var ikke tale om noget for uhyggeligt. "Den her!" sagde hun og rakte en film op i ansigtet på mig. Filmen handlede om frankenstein og man skulle være mindst syv år gammel for at se den, så det passede jo perfekt. Vi gik op på tredje sal på mit værelse. Vi lagde os i min seng under dynen, med slikket på skødet. Filmen var virkelig dårlig, men det er nok bare på grund af min alder. Jeg tror faktisk at Amalie synes at den var ret god. Hendes svedige hånd klemte min. "Charlotte?" "ja" "jeg skal tisse" sagde hun. "så gå på toilet"svarede jeg. "Men jeg tør ikke at gå derud alene". Frankenstein var i gang med at blive lappet i filmen. "Det er lige inde ved siden af, råb hvis du ser frankenstein, så kommer jeg og redder dig" sagde jeg. "Okai" sukkede hun. "skal jeg pause filmen?" "nej jeg skynder mig". Jeg rodede i slikket for at finde en af de der vildt gode vingummier der smager af æble. Jeg kiggede ud af vinduet, der var dugget, mit værelse spejlede i vinduet, jeg satte hænderne for ruden og lænede mig ind og kiggede ud, det var mørkt, det eneste lys var fuld månen som hang midt på himlen. Frankenstein levede op i filmen nu, arveligt at Amalie ikke nåede at se det. Det slog mig at hun havde været væk længe. "Amalie!" kaldte jeg. Jeg kaldte igen, intet svar. Jeg gik hen til toilet døren, og bankede hårdt på "hva... er du blevet skyllet ud i toilettet" sagde jeg. Stadig intet svar. Jeg tog fat om håndtaget og åbnede. Jeg skreg. Der lå blod på gulvet og det hvide gulvtæppe, der var et blod aftryk af en hånd på spejlet, og der var skrevet på spejlet (happy halloween). Mine øjne løb i vand. "Amalie!" råbte jeg af mine lungers fulde kraft. Jeg turde nærmest ikke at råbe eller skrige, hvis der var andre i huset. Jeg kiggede op i spejlet. Jeg fik et kæmpe chok, en høj mørkhåret dame tog fat om min hals og hamrede mig ned i jorden, hun løb ud af badeværelset. Hendes hænder var smurt i blod, min hals var blevet helt blodig, og mit tøj og hænder var blodige og kolde. Jeg hulkede, jeg måtte finde Amalie og det skulle være nu. Tænk hvis der var sket hende noget. Mine forældre de ville ikke klare det. Det slog mig at jeg måtte ned til telefonen, nederst i huset. Hele min krop rystede, jeg frøs, mine bare tæer listede ned af træ trapperne som knirkede når jeg gik på dem. Nu var jeg kommet ned på anden sal. Men da jeg nåede til næste trin stoppede en skygge mig. Jeg kiggede langsomt op, to meter fremme stod en mand. Halvdelen af hans ansigt var brændt, han havde ikke noget øje på det brændte sted, men hans ubrændte øje stirrede direkte i mine. Mit hjerte hamrede, jeg kunne ikke rykke mig, jeg stod bare der og kiggede på ham. Han åbnede munden og hvæsede af mig. Han havde hugtænder. Der trillede en tårer ned ad min kind. Han gik et skridt hen mod mig. Det knirkede i trinnet. Jeg gik i panik så jeg løb fremad, og skubbede ham til side. Han tog hårdt fat om min arm, trak mig hen til ham, åbnede sit kæmpe gab, og stak så hans skarpe tænder i min hals. Jeg prøvede af alle mine kræfter at flå ham væk, men han blev ved med at suge mit blod ud, jeg fik hovedpine, han trak sine tænder ud, “happy halloween” hviskede han. Pludselig slap han og var væk med et knips slag. Jeg faldt om på trappen, jeg fik det dårligere, jeg brækkede mig, igen. Jeg fik rejst mig langsomt op på benene igen. Jeg mærkede biddet på min hals, det sveg. Jeg gik langsom ned af de sidste trapper. Min hud var klistret og jeg blev mere og mere svimmel, det var hårdt, men mine tæer flyttede sig bare. Jeg var kommet helt nederst i huset, telefonen stod hende ved det store spejl på et lille bord. Jeg listede så langsomt at jeg kunne derhen. Jeg holdte telefonen i hånden, min hånd rystede, jeg tastede min mors nummer på knapperne. Telefonen bippede, “hallo det er monica” sagde den anden ende af røret. Hendes stemme larmede i stilheden. Min stemme rystede, jeg havde en klump i halsen. Der var en skygge i min øjenkrog. Min krop rystede mere. “Halo...er det dig chalotte...hvad sker der?” sagde hun i røret. Jeg drejede mit hovede langsomt. Der stod en mørk mand, med sort overskæg, han var sort rundt om øjet. “shhh...happy halloween” hviskede han, og holdt hans finger for munden, mens han smilte til mig. “hjælp mig” hviskede jeg i røret. Han blev ved med at smile. Jeg kunne høre at mor gik i panik. Jeg rev telefonen ud af stikket, og kastede den så hårdt på ham som jeg kunne. Den røg lige igennem ham, hvordan kunne det lade sig gøre, men det var der heller ikke særlig meget der gjorde lige nu. Jeg vendte mig om og løb alt hvad jeg kunne. Mit hjerte hamrede så det gjorde ondt. Jeg vidste ikke om jeg bare skulle lægge mig ned og græde, eller hvad jeg skulle gøre. Jeg løb ind på et lille værelse hvor vi har et skab med sko i. Jeg satte mig derind. Mit hovede dunkede, og mit bid sveg, og jeg var klistret. Jeg lænede mit hovede tilbage og lyttede. Der var fuldstændig mørkt, jeg kunne kun se lys fra den lille sprække i skab åbningen. Jeg kunne høre hans tunge trin kom nærmere, han gik langsomt. Han kom tættere og tættere. Jeg kunne se hans skygge i sprækken. Jeg prøvede at holde vejret, men det føltes som om min vejrtrækning blev højere. Jeg holdt vejret, tårerne trillede ned ad mine kinder, det gjorde det ikke ligefrem nemmere at jeg græd. Jeg kunne høre at han gik væk, skridtene blev utydelige, og jeg kunne ånde ud igen. Pludselig kunne jeg hører noget hvisle inde i skabet, jeg tænkte det måske var en mus. Men så kom der en skraben, og der kom lys fra en tændstik, “happy halloween!!” En klov holdte tændstikken, han skrald grinede. Jeg begyndte at skrige, det var ikke med vilje. Jeg sprang ud af skabet, og slog min blodige hånd lige ind i vinduet, Det gjorde så ondt, men det kunne jeg ikke tænke på nu. Jeg sprang ud af vinduet, mens jeg kunne høre Klovnen med orange hår grine ufattelig højt. Jeg skar mig mange steder, men jeg løb bare. Jeg så en bil nede ved vejen, så jeg løb derned for at få hjælp. Bil Lygterne lyste, der sad en mand iført en slags skovmands vest. “Hej..der er en masse gale mennesker inde i mit hus, de vil alle sammen skade mig, og jeg kan ikke finde min lillesøster, og jeg har virkelig brug for hjælp” sagde jeg hurtigt. Jeg begyndte at græde, Manden blev siddende og kiggede koldt på mig, og så… stak han mig med en kniv i benet. Jeg skreg i smerte, selvom jeg nærmest ikke kunne mærke det, så ondt gjorde det. “happy halloween” sagde hans mørke stemme så. Jeg trak kniven ud, han skulle til at rejse sig, men jeg stak den i hans arm, tøvede et øjeblik, og løb så alt hvad jeg kunne ned til skoven. Jeg kunne høre at han jamrede sig. Jeg var nået ind i skoven, men jeg kunne høre en motorsav starte hvor jeg kom fra. Jeg prøvede alt hvad jeg kunne på at komme fremad, men det var svært, mit ben var begyndt at dunke. pludselig kunne jeg høre min søsters stemme græde. Jeg råbte ad mine lungers fulde kraft på hende, Hun råbte tilbage. Jeg kunne se at hun sad hende ved et træ op ad det. Hun græd og hulkede. Jeg løb hen og løftede hende op i mine arme. Hun begravede sit ansigt i min skulder. Jeg gled ned og satte mig op ad træet. Jeg magtede bare ikke mere, Mit ben dunkede, min hals sveg ad helvedes til, det her er den værste nat i mit liv. “helvedes nat” hviskede jeg. Jeg kunne høre knurren, og jeg kunne se gule øjne komme tættere. Store kæmpe ulve kom hen i mod os. Jeg kunne ikke gøre mere, de er hurtigere og stærkere. Amalie hulkede højere, jeg pressede hendes hovede ned i min skulder, hun skulle ikke se dette. Jeg klemte øjnene sammen og bad til gud. Pludselig blev der stille, jeg pressede mine øjne langsomt op, de var væk, de var der ikke mere. Jeg rejste mig, tog Amalie i hånden og stillede hende på jorden. Solen var stået op i øst. Alt var væk. Jeg forstod intet, men det vigtigste var at nu havde jeg Amalie i mine arme. Så kunne smerten og at andet være ligemeget.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...