Heksenat

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 okt. 2016
  • Opdateret: 14 okt. 2016
  • Status: Færdig
Patricia, Penny og Melinda er noget så utroligt som hekse. Efterkommere af De Udvalgte Tre. Med så stærk en familie som deres, har de sjældent haft behov for deres magi. Denne Allehelgensaften skal det dog være. De har en klassekammerat på Skolen for Magi. Hans moster har solgt sin sjæl til ondskaben, og de er overbeviste om, at Warren har fulgt hende over på den mørke side. Hans opførsel tyder i hvert fald på det, og det er altid bedre at være på den sikre side frem for at ende som død - eller det, der er værre. Derfor beslutter de sig også for at udrydde ham én gang for alle, og hvis de kan få hans moster med i købet, ville det være perfekt. Hvilken bedre måde at overbevise resten af familien om, at de nu endelig er klar til at træde i familiens fodspor? Bare ærgerligt, at ting ikke altid går, som man forventer. Fan fiction - Charmed/Heksene fra Warren Manor. Deltager i Halloween-konkurrencen oktober 2016. Valgmulighed nr. 1.

4Likes
12Kommentarer
509Visninger
AA

3. 2. Kapitel

 

Musikken nedenunder blev pludselig skruet op og trængte igennem døren og ind til dem. Den mindede de tre unge kvinder om, at festen var på vej til at komme godt i gang, og at de havde spildt nok tid allerede. Modstræbende kom Penny i den nye kjole, der også var hvid, men som dertil havde en udskæring så dyb, at selv ikke Patricia havde noget at indvende. Faktisk viste den blondekanten på hendes hvide bh. Noget, hun aldrig havde vist før. Det gjorde hende flov.

”Skal hun sætte håret op?” spurgte Melinda og løftede op i de lange, mørkebrune lokker. Patricia rystede til Pennys lettelse øjeblikkeligt på hovedet.

”Det har vi ikke tid til. Det er fint nok, det der.” Penny sukkede og fulgte langsomt efter de to andre, der allerede var godt på vej ned til festen. Hun sørgede for at låse døren efter sig og forsøgte samtidig at få sit hjerte til at slå lidt mindre hektisk. Hendes hænder var svedige, og hun havde den mest ubehagelige følelse i mellemgulvet, der gav hende kvalme.

Allerede øverst på trappen var lydniveauet overvældende. Hun havde altid været fan af familiesammenkomsterne, og efterhånden var familien også blevet stor og støjende, men det var på den gode måde. Det her var noget helt andet. Der var ikke kun tale om familie, men også en hel hær af venner og bekendte. Efter så mange år som udvalgt, havde Pennys mor, Phoebe, og mostrene, Piper og Paige, så stort et netværk inden for den magiske verden, at det var utroligt, det stadig var muligt at bevæge sig frem og tilbage i stuerne. Det ville sikkert kun blive værre.

Man måtte også sige, at der ikke var sparet på noget, når det kom til udsmykningen af opholdsrummene. Stearinlys i sort, hvid og rød prydede samtlige overflader. Spindelvæv var hængt op i flere af de mørke hjørner. En kæmpeedderkop med meterlange ben og selvlysende øjne hang i en tynd tråd fra lysekronen og truede med at fange sit næste bytte. Kranier og skeletter i varierende størrelser kunne findes i alle rum, og så var der selvfølgelig også bordet med forfriskninger.

Hendes blik blev fanget af de to andre. Patricia var altid let at genkende. Hun var høj, iført stiletter og havde i dagens anledning farvet sit mørke hår helt sort. Hendes make-up var tung men flot, hendes stramtsiddende, sorte kostume mere sexet end noget, Penny havde set hende i før, og så havde hun en selvtillid, der fik folk til at se langt efter hende. Især mændene.

Penny ville aldrig kunne leve op til hende. Var det derfor, det hele var løbet sådan af sporet? Var det derfor, hun nu var på vej til at gøre noget, hun inderst inde ikke havde lyst til eller følte var nødvendigt? Hun kunne ikke få sig selv til at se Warren som ond, selv om han godt nok havde ændret sig meget i den sidste tid. Var hun bare naiv? Havde han påvirket hende med sin udstråling eller fået hende under sin fortryllelse? Hvad skulle hun gøre? Hun kunne ikke engang betro sig til nogen.

Melinda lo højt ad noget, fætter Harry sagde, og kastede sit lange, røde hår tilbage over skulderen. Penny havde ofte misundt sin kusine det hår, og at hun så samtidig kunne iføre sig rødt tøj og se tiltrækkende ud? Med de lange, sorte, spindelvævsagtige ærmer på aftenens kostume, de sorte bindebånd og den røde silke under de sorte tråde … Pennys kjole var tam i sammenligning, så hvordan de to andre kunne tro, at hun kunne tiltrække sig nogen ondskab. Hun forstod det simpelthen ikke.

”Hey, Penny. Har du tænkt dig at stå her hele aftenen eller hvad?” Chris grinte bredt og blinkede til hende. Hun smilede tilbage og gav én af sine yndlingsfætre et stort kram. Det var alt for sjældent, hun så nogen af de ældste Halliwells efterhånden, og hun savnede dem. Især de to ældste, der havde en helt særlig plads i hendes hjerte.

Hvis hun skulle være ærlig, havde hun jo nok altid set op til Wyatt og Chris. Det var der mange grunde til, men den største lige nu var, at de to drenge havde så fantastisk et forhold til hinanden. Et forhold hun selv havde haft til Patricia indtil for cirka et år siden. Et nærhed hun savnede ofte, og som havde fået hende til at miste en stor del af sig selv.

”Måske bliver jeg bare stående her. Det er en ret god udsigt, synes du ikke?” Hun lænede sig let frem over gelænderet og fik øje på Warren, der netop var på vej gennem hoveddøren. Hendes puls gik øjeblikkeligt amok, og hun trak sig hastigt tilbage i mørket igen i håb om, at han ikke havde fået øje på hende. Hendes kinder brændte, og hendes vejrtrækning var underligt uregelmæssigt og overfladisk.

Chris lænede sig til hendes skræk frem også og grinede lidt for vidende, da han så på hende igen.

”Aha,” sagde han drillende, mens han gned sig over hagen, ”en meget god udsigt. Ved onkel Coop noget om ham eller …” Hun slog ham let på skulderen og bed sig hårdt i læben. Hendes far skulle bare slet ikke blandes ind i alt det her!

”Sådan er det slet ikke. Der er ikke noget at vide. Det er ikke … Han er ikke …” Hun kunne ikke sige mere, og varmen bredte sig fra kinderne til hårgrænsen og ned ad halsen. Chris morede sig inderligt og lagde heller ikke skjul på, hvor meget han elskede at se hende vride sig i forlegenhed. Dette var en katastrofe! Og det blev ikke bedre af, at Wyatt dukkede op og blandede sig også. Havde hun virkelig tænkt på dem som sine yndlingsfætre kun få øjeblikke tidligere?

”Hvad hyggesnakker I to om? På afstand ser jeres samtale super interessant ud, sådan som Penny her er ved at dø efter at være alle andre steder,” grinte Wyatt. ”Er du begyndt at torturere almindelige dødelige nu og ikke kun dæmoner, Chris?” Penny forsøgte at undgå Wyatts arm, men han slyngede den over hendes skulder og trak hende ind til sig i et sidelæns bjørneknus, der fik hendes knogler til at skure mod hinanden. Hun skar en opgivende grimasse, inden det lykkedes hende at sende Chris et advarende blik. Hun havde nok at se til denne nat. Hun kunne ikke overskue også at skulle holde øje med dem – og om de havde øje for hende.

”Du ved, Penny og jeg har altid haft et helt specielt forhold,” begyndte Chris, og ironien var ikke tabt på hende. Hun misundte dem deres gode forhold. Nu forsøgte Chris at bilde Wyatt ind, at han var tættere på hende, baby-kusinen, end den storebror, han altid havde forgudet.

”Og jeg som troede, at dit helt specielle forhold var til en vis ung dyreelsker, der netop har modta…” Wyatt slap sit greb i Penny, da Chris gik til angreb. For ikke at ende i midten, som så mange gange før, hastede hun ned ad trappen og hilste kun kort på de første familiemedlemmer, der havde søgt tilflugt på den lille trappeafsats halvvejs nede.

Så optaget var hun af sin flugt og forsøget på at komme ned ad trinene uden at falde, at hun først for sent opdagede den høje, mørke skikkelse, der tårnede sig op for foden af trappen.

Warren.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...