Heksenat

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 okt. 2016
  • Opdateret: 14 okt. 2016
  • Status: Færdig
Patricia, Penny og Melinda er noget så utroligt som hekse. Efterkommere af De Udvalgte Tre. Med så stærk en familie som deres, har de sjældent haft behov for deres magi. Denne Allehelgensaften skal det dog være. De har en klassekammerat på Skolen for Magi. Hans moster har solgt sin sjæl til ondskaben, og de er overbeviste om, at Warren har fulgt hende over på den mørke side. Hans opførsel tyder i hvert fald på det, og det er altid bedre at være på den sikre side frem for at ende som død - eller det, der er værre. Derfor beslutter de sig også for at udrydde ham én gang for alle, og hvis de kan få hans moster med i købet, ville det være perfekt. Hvilken bedre måde at overbevise resten af familien om, at de nu endelig er klar til at træde i familiens fodspor? Bare ærgerligt, at ting ikke altid går, som man forventer. Fan fiction - Charmed/Heksene fra Warren Manor. Deltager i Halloween-konkurrencen oktober 2016. Valgmulighed nr. 1.

4Likes
12Kommentarer
514Visninger
AA

2. 1. Kapitel

 

Endelig var tiden inde. Inde til at gøre en ende på dét, der havde fyldt så meget i deres liv de sidste mange måneder, men som de ikke havde kunnet bekæmpe. Ikke før denne helt specielle aften, hvor kræfterne og skæbnen endelig ville være på deres side. Plus hele familiens fokus ville være rettet mod aftenens fest for at fejre All Hallows Eve. Det var den perfekte anledning til at gennemføre deres foretagende.

”Vi har brug for en stærkere bryg, hvis det skal lykkes.” Patricia tilføjede salt i det store kar foran sig, og der kom en mindre eksplosion. Ingen af de tre unge kvinder reagerede på det. Den yngste af dem viftede dog for sig, da røgen blev lige tyk nok. Diskret forsøgte hun at hoste, uden at nogen af de andre opdagede det.

”Penny. Det er hver gang!” sagde Patricia irettesættende og rystede opgivende på hovedet. Hun havde ingen forståelse for, at hendes yngre søster endnu ikke havde vænnet sig til det. De var ikke novicer, og idet der teknisk set kun var et enkelt år til forskel på dem, kunne hun ikke se, hvorfor søsteren altid skulle opføre sig som sådan en baby.

”Det er mine kontaktlinser. Det ved du godt,” forsøgte Penny og blinkede heftigt med de lange, mørke øjenvipper. Patricia ignorerede hende, fortsatte bare med at tilføje flere ingredienser og røre tilfredst rundt i det rygende kar. Det perfekte billede af en koncentreret heks, der var ude på ballade. Selvfølgelig hjalp det også, at de alle tre var klædt på til lejligheden. Ingen af dem havde nogen sinde lignet det, de var, mere end nu.

”Hold nu op,” sukkede Melinda fraværende, mens hendes øjne gled søgende ned over de gulnede sider i Skyggernes Bog. Den bog, der havde været i familiens eje i generationer, og som havde så stor betydning. De vidste alle tre, at det var meget vigtigt at følge opskriften for at få bryggen helt rigtigt. Hvis det altså skulle lykkes for dem. Så meget kunne gå galt, og det var der ikke nogen af dem, der havde lyst til at skulle forklare for familiens øvrige medlemmer. Alt afhang af, om de kunne holde fokus, men hvis de to søstre blev ved med at skændes, ville de aldrig klare det. Melinda var sikker på det.

”Det er ikke mig,” mumlede Penny frustreret, men lod det så ligge. Hun var lige så interesseret i at få dette overstået som de andre, hvis ikke mere. Det var trods alt hende, det hele var centreret omkring. Hun var helt sikkert klar til at få gjort noget alvorligt ved det, nu ingen af de rigtige voksne ville lytte til dem. Hvorfor blev de ikke taget alvorligt?

Patricia lod de sidste ingredienser falde ned i karet, hvorefter et afgørende brag eksplicerede, at de var klar til det næste skridt i deres plan. Penny smilede for første gang, nu røgen endelig lettede, og de alle tre kunne se hinanden igen. Patricia ignorerede hende stadig, sådan som ældre søstre gør, når de er tvunget til at være sammen med deres irriterende mindre søskende.

”Måske er det bare mig, men jeg er næsten helt sikker på, vi skulle have haft noget mere rodsaft i blandingen,” mumlede Melinda og lænede sig frem over opskriften. Det var der ikke noget nyt i. Melinda var den mest tænksomme af dem alle, og hun var aldrig tilfreds. De to andre var derfor også hurtige til at konkludere, at de sikkert havde gjort det hele helt rigtigt, og at de sagtens kunne fortsætte som planlagt.

Penny rakte Patricia et tomt cylinderglas, hvorefter hun med tilbageholdt åndedræt fulgte søsterens bevægelser. Den grønlige væske lugtede giftig. Hun skar en grimasse og vendte sig om mod Melinda, der modsat Patricia var forholdsvis neutral i hele deres foretagende.

”Gør vi det rigtige?” spurgte hun og pillede nervøst ved et neglebånd. ”Måske tager vi fejl. Hvis han ikke er en dæmon …” Patricia afbrød hende irriteret, sådan som hun havde gjort hver gang Penny blev i tvivl i de seneste uger. Lige siden de kom på denne vanvittige plan, der skulle udføres denne hellige aften.

”Hold nu op! Det var dig selv, der fortalte, hvor helt igennem mystisk han opfører sig. Hans adfærd er ændret, hans udseende er blevet mere dyster. Han er pludselig mere end almindeligt interesseret i vores familie og familiehistorien. Han er blevet set med sin moster, der er blevet omvendt! Hvad er der overhovedet at være i tvivl om? Warren er ond. Han skal udryddes. Færdig. Slut. Kan vi så komme videre i programmet.” Patricia fyldte yderligere to cylindre, så de havde én hver, men Penny var stadig ikke overbevist. Der var et eller andet, de havde overset.

”Han er blevet set diskutere med sin moster. Det gør ham ikke ond,” indvendte Melinda, mens hun satte proppen på sin cylinder. Penny smilede taknemligt til hende.

”Tak! Det er det, jeg mener.” Hun nåede dog ikke længere, inden kusinen fortsatte.

”Jeg er for resten glad for at se dig i hvid, Penny, men du bliver nødt til at skifte.” Pennys smil forsvandt og blev erstattet af forvirring.

”Skifte? Tøj eller?” Melinda nikkede og gik hen over loftsgulvet til den store egetræskiste, der stod i hjørnet. Hun løftede låget og frembragte en kjole, der til forveksling lignede dén, Penny allerede havde på. Patricia grinte højt.

”Melinda – du er en skat!” strålede hun, mens Penny stadig ikke helt kunne finde ud af, hvad hun skulle mene om kusinens nyeste tiltag. En hvid kjole var vel en hvid kjole.

”Og ret klog,” medgav Melinda uden den mindste beskedenhed. ”Vi ved jo, hvad dæmoner tiltrækkes af, og selv om uskyld er en del af det, er sexet uskyldighed endnu bedre.” De to andre grinede sammen, mens Penny begyndte at blive irriteret. Hun hadede at være udenfor. Desværre var det ikke noget nyt. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...