I en verden af kaos

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 okt. 2016
  • Opdateret: 14 nov. 2016
  • Status: Igang
Dette er mest bare en lille skitse, for jeg er først lige kommet rigtigt i gang, og har ikke styr på titel eller afsnitstitler eller sådan noget endnu. Men ville gerne vise den alligevel, så.. // Isabella Flinth lever i år 2135, og verden er under ødelæggelse. Landet Alkador er efter hendes erfaring det eneste tilbage, men også det er nu udsat for væsenernes hærgen. Hende og resten af det råd hun sidder i forsøger at finde en løsning, men den viser sig at føre fatale konsekvenser med sig.

9Likes
22Kommentarer
400Visninger
AA

1. Intro

De sad der i det fortabte mørke og kiggede blot på hinanden. Ingen af dem gjorde sig nogle anstrengelser for at sige noget, for ingen af dem havde helt lyst til at sige noget. De sad om et rundt bord, men ingen af dem havde nogensinde tænkt over, at bordet var rundt. Fra loftet hang små lanterner, men ingen af dem havde nogensinde kommenteret på, at der ikke var lys i lanternerne.

 

Martinus var den første til at rømme sig og forsigtigt prøve at forme nogle ord til at sende ud af sin ellers så stille mund. Isabelle kiggede forsigtigt op på ham, men så hurtigt ned igen. Det var ikke tilladt at kigge, når nogle i rådet snakkede. Det kunne være forstyrrende, sagde lederne.
”Vi er nødt til at gøre noget ved disse.. væsener” var de ord han til sidst fik formet.
”De hærger alt, og truer Alkadors befolkning” fortsatte Madeleine, Martinus’ overdåne kæreste, og tilsluttede sig derved dem der gik ind for en krig.

 

Thorkildson, den ældste i rådet, blandede sig og afbrød dermed også deres snak om en afgørende krig.
”Lad os ikke forhaste os. En afgørende krig er ikke den eneste mulige udvej endnu. En afgørende krig kræver penge og for mange menneskeliv, både for os og for dem” konstaterede han, mens han gjorde sit forslag klart:
”lad os i stedet tage en af deres. Lad os vise dem, at vi ikke er ufarlige. At vi ikke ser igennem fingre med deres ødelæggelser!” kampgejsten blev vækket i de sidste 9 rådsmedlemmer, der hujede og bankede i bordet. En tradition i Alkador. Isabelle vidste ikke helt, hvem hun var med. På den ene side stod Martinus, på den anden side stod den mest retfærdige løsning og størstedelen af rådet. Inklusive hendes mor. Hun sendte ham et sørgmodigt blik og begyndte så dernæst at huje og banke i bordet. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...