Get used to it ~ JB.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 okt. 2016
  • Opdateret: 16 maj 2017
  • Status: Igang
Allisons liv er ikke nemt. Hun flytter rundt fra by til by på grund af hendes fars job. Hendes mor forlod hendes far, da hun var lille, og nu blev hun nødt til at leve med Heather, farens nye kæreste. Det med at være ny i en by var efterhånden ikke blevet et problem for hende, eftersom hun havde prøvet det en masse gange. Men lige dét med at flytte skole, var hun ikke så vild med. Og hvad gør man også, når man ender med at blive nabo til skolens største player? Og kommer der følelser med i spillet, eller vil hun bare være den næste tøs i hans samling?

161Likes
209Kommentarer
147864Visninger
AA

19. Weeks later.

Der var gået en måned siden Justin havde fortalt, at han kunne lide mig. Vi havde ikke snakket sammen. I hvert fald ikke noget stort snakkeri.

I starten var det fordi, jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle reagere, men nu var det egentlig bare fordi, jeg ikke vidste hvordan, jeg skulle starte en samtale. Det var også min skyld. Justin havde prøvet op til flere gange at snakke med mig, men jeg gav bare korte svar og skyndte mig så væk. 

"Alli snak nu med mig. Jeg savner dig. Det er helt fair, hvis du ikke føler det samme, men vi kan idet mindste være venner. Og ærligt, jeg vil gøre alt for dig, også hvis det er at lade dig helt være." Havde han sagt til mig i fredags, men så dum som jeg nu var, valgte jeg at køre den videre i endnu en uge. Det er helt fair, hvis du ikke føler det samme. Det gjorde jeg jo for helvede, men Justin og jeg ville aldrig blive en ting, og det blev jeg nødt til at fortælle ham. Jeg blev nødt til at snakke med ham om det her, for jeg savnede også ham. Rigtig meget endda.

Dig: We need to talk
Jeg lagde mig ned i min seng og sukkede. Klokken var halv syv, og det var lige blevet weekend. Heldigt, for jeg kunne fandme ikke overskue en dag mere i skole. 

Min telefon sagde bling, og jeg tjekkede beskeden, som jeg kunne regne ud, var fra Justin.

Justin: Ser man der

Justin: Længe siden, hvad er det nu, du hedder?

Dig: Du ik sjov

Justin: Det synes Ryan ellers

Dig: Er han sammen med dig lige nu?

Justin: Ja, ja det er han

Dig: Vi snakker i morgen så

Justin: Nejnej, bare kom herover, smider ham hjem

Dig: Det skal du ikke, vi kan bare snakke i morgen

Justin: Jo, alt for dig, remember?

Justin: Kom bare nu

Jeg fangede mig selv i at holde vejret, så jeg pustede roligt ud, og gik så nedenunder for at tage sko på. 

 Jeg stak hovedet ind i stuen, og fik øje på min far sidde i sofaen. "Far jeg smutter over til Justin." Han nikkede, og jeg smuttede.

Mit hjerte bankede for sygt på vej hen til ham. Og da jeg stod ude foran hans dør 20 sekunder efter, stoppede det næsten helt med at slå. 

Justin forældre var ikke hjemme, men jeg havde mødt dem før. De var rigtig søde, dog helt forskellige fra hvad Justin var. 

Jeg bankede på, og der gik ikke mere end et par sekunder før, at Justin åbnede. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige til ham, og hvad der føltes som 2 år, men sikkert kun var 2 sekunder, stod vi og kiggede på hinanden. 

Jeg trådte ind, og gik direkte ind i stuen. 

"Hør j-" Startede jeg ud, men han tyssede på mig, og gik helt tæt på mig. 

"Jeg ved, hvad du vil sige, og lad mig please gøre det her først." Han lagde sine hænder om mine kinder, og lænede sig ind for at kysse mig. Jeg gjorde intet for at stoppe ham, og vores læber ramte hinanden. 

Det var rart, og jeg følte mig tryg. 

"Jeg er klar til at høre alt, hvad du har at sige nu." Sagde han og sendte mig et smil.

"Jeg er forelsket i dig, okay. Rigtig meget, og jeg har vidst det i lang tid nu. Men Justin -" Han sukkede idet, jeg sagde men, og jeg fik dårlig samvittighed. 

"Vi to ville aldrig komme til at fungere i længden. Jeg ville gå og være nervøs for, at du ville lave noget med andre piger, eftersom alle vil have dig, og det skal jo ikke være sådan i et forhold."

"Men jeg vil kun have dig?" Sagde han, og kiggede dumt på mig. 

"Justin, i et forhold skal man kunne stole på hinanden. Du gider jo heller ikke at være i et forhold med en, som ikke stoler nok på dig." 

"Se Allison, du tager fejl. Der er faktisk ikke noget jeg vil mere end at være i et forhold med dig. Og jeg ville sagtens kunne bevise, at du sagtens ville kunne stole på mig." 

"Justin..."

"Hvad Allison? Hvorfor kan du ikke bare give det og mig en chance?"

"For jeg synes ikke, at du er værd at give en chance." Jeg tog mig forskrækket til munden. 

"Justin, det mente jeg virkelig ikke." Han kiggede på mig med et tomt blik. 

"Hvorfor går du ikke bare hjem? Du har ret. Vi burde ikke blive kærester. Jeg er ikke kærestetypen." Han rejste sig, og gik ovenpå. Hvorfor fuck var jeg så dum? Hvorfor kunne jeg ikke bare holde kæft. Det kom ud på en helt forkert måde, og nu var han sur på mig, hvilket jeg godt kunne forstå. 

"Fucking idiot." Mumlede jeg til mig selv.

Jeg gik op til ham, og da jeg åbnede døren, fik jeg øje på Justin, som lå med ryggen til mig. Jeg gik hen og satte mig. Han kiggede ikke på mig, men blev bare liggende i stillingen. Jeg udstødte et lille suk, og lagde mig så ved siden af ham, og viklede min arm om ham, så vi lå i ske. 

"Undskyld, jeg mente det slet ikke på den måde." Mumlede jeg ind i ryggen på ham. 

"Allison?" Han vendte sig om, så vi kiggede på hinanden.

"Ja?"

"Er det så bare det her? Er vi bare venner?" Spurgte han. Ingen af os brød øjenkontakten.

"Det er vi vel." 

"Men du ved jo godt, at jeg ikke kan holde mig fra dig." Sagde han. Jeg grinte lavt og nussede ham på kinden. Han var så sød at se på i det øjeblik. 

"Vi bliver da bare de bedstevenner i stedet." Sagde jeg og kyssede ham på kinden. Han kiggede på mig, og hans hoved bevægede sig tættere på mit, dog uden at bryde vores øjenkontakt. 

 

*****

 

Han trak sig op i mig, og bevægede i starten ud og ind langsomt, men satte tempoet op bagefter. 

Jeg mumlede et lille av, og han stoppede. 

"Er du okay, skal jeg stoppe?" Sagde han. Jeg rystede på hovedet, og han gav mig et kys. 

"Bare ikke så hurtigt." Han nikkede, og satte tempoet ned igen. 

Det begyndte at blive dejligt, og jeg udstødte et støn, som blev efterfulgt af flere. Justin begyndte at smile, og jeg slog ham blidt på ryggen. 

"Ik' grin af mig." Sagde jeg grinende. 

"Jeg griner ikke af dig, jeg er bare glad for, at du nyder det her, ligeså meget som jeg gør." Han satte igen tempoet op, men denne gang gjorde det ikke ondt. 

"Fuck jeg elsker dig, Allison."

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...