Get used to it ~ JB.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 okt. 2016
  • Opdateret: 16 maj 2017
  • Status: Igang
Allisons liv er ikke nemt. Hun flytter rundt fra by til by på grund af hendes fars job. Hendes mor forlod hendes far, da hun var lille, og nu blev hun nødt til at leve med Heather, farens nye kæreste. Det med at være ny i en by var efterhånden ikke blevet et problem for hende, eftersom hun havde prøvet det en masse gange. Men lige dét med at flytte skole, var hun ikke så vild med. Og hvad gør man også, når man ender med at blive nabo til skolens største player? Og kommer der følelser med i spillet, eller vil hun bare være den næste tøs i hans samling?

161Likes
209Kommentarer
147860Visninger
AA

28. Pregnant?

Næste morgen stod jeg uden kvalme og med en graviditetstest i hånden. Vi havde en fridag i dag, eller sådan da. Vi skulle ud og se et teaterstykke ved 6 tiden, men resten af dagen måtte vi gøre hvad vi havde lyst til. 

Justin havde været ude og købe testen i går aftes, men sådan som jeg havde det i går, var jeg ikke parat til at tage den, og derfor tog jeg den i morges i stedet. 

Jeg tog en dyb indånding og vendte testen om. Én streg. Jeg var ikke gravid. Heldigvis. Jeg kunne aldrig i min vildeste fantasi drømme om at blive mor så tidligt. 

Jeg åndede lettet ud, og gik ud til Justin. 

"Den var negativ." Idet mine ord forlod min mund, åndede han også lettet ud. 

"Årh hvor godt!" Udbrød han. Jeg nikkede og satte mig stille ved siden af ham. 

"Nå, men så har jeg ikke så meget mere at gøre her." Han klappede sig selv på låret og rejste sig op. 

"Justin vent lige." Sagde jeg, og han vendte sig om imod mig, og så afventende på mig. 

"Det er bare... Altså.." Begyndte jeg, og han så undrende på mig.

"..Ej bare glem det." Endte jeg med at sige. 

"Det tænkte jeg nok." Mumlede han. 

Han forlod værelset og efterlod mig alene. Så fik vi da to ting på plads. Jeg var ikke gravid, og det mellem Justin og jeg var ovre. 

Mrs. Gyffdor havde forresten diagnoseret min hændelse med kvalmen selv. Hun sagde, at hun var 100 procent sikker på, at jeg havde spist noget dårligt mad. Hun havde sikkert ret. Maden var jo overhovedet ikke den samme som derhjemme. 

Uden at tænke mere over det, lagde jeg mig ned i min seng. Jeg fandt min telefon frem, og trykkede ind på min gruppesamtale med Ashley og Jessica. 

Dig: Den var negativ. Jeg skal sgu ikke være baby mama

Jessica: Ej omg man. Jeg havde lige set frem til små Justin og Allison børn :((

Dig: Glem det

Ashley: Er enig med Jess. Jeres børn ville være ordentlig lækre tho'

Dig: Skal aldrig nogensinde have børn med Justin, og endda slet ikke i den her alder, så i kan godt begynde at græde, det kommer ikke til at ske

Jeg lagde min telefon ned i lommen og gik ud af mit hotelværelse. Mit humør var ikke helt i top. Selvom det var godt, at jeg ikke var gravid, havde jeg stadig en mærkelig følelse. For hvad nu hvis jeg var gravid? Og så med Justins barn? Det ville simpelthen være for underligt. 

Jeg gik ned imod Miles' værelse, og uden at banke på gik jeg ind. 

"Miles?" Kaldte jeg. Han stak sit hoved ud af døren til toilettet, og smilte da han så mig. 

"Hva' så Allison?" Sagde han, og gik ud for at give mig et kram. Jeg blev overrasket, da jeg så ham. Hans krop var virkelig lækker og muskuløs. Jeg så ham fra en helt ny side. Miles var faktisk...sexet? 

"Hvad viste testen?" Spurgte han. 

"Den var negativ, heldigvis." Sagde jeg og lagde mig tungt ned på hans seng. 

"Puha!" Udbrød han. "Det er sguda godt!" 

"Det er det vel." Mumlede jeg, og lukkede mine øjne kort i. 

Miles smed sig ned ved siden af mig, og tog fat i min hånd for at holde den. Han nussede min hånd med sin tommelfinger, og jeg lagde mit hoved op på hans brystkasse. 

"Dig og Justin skal nok blive gode igen, det er jeg sikker på." Sagde han. 

"Jeg tvivler, Miles." Mumlede jeg.

"Tro mig, jeg har oplevet det samme med mange piger. Han skal nok blive god igen." Sagde han overbevisende. 

"Vent, så du er ikke homoseksuel?" Udbrød jeg. Det lød meget bedre inde i mit hoved. 

Miles begyndte at grine. "Homoseksuel? Det er nok det sidste, jeg er. Intet hate imod homoseksuelle eller noget, men  jeg er sgu til piger." "Og hvorfor troede du, at jeg var homoseksuel?" 

"Du virkede bare lidt gay, men altså, nu ved jeg da det." Sagde jeg grinende. 

Han rejste sig op, hvilket fik mit hoved til at falde tungt ned i sengen. Han satte sig oven på mig, og holdt mine arme over hovedet. Så formede han en spytklat, og gik tættere på mit hoved. 

"Miles du gør det ikke!" Skreg jeg. Jeg prøvede at vride mig fri fra hans greb, men han var meget stærkere end mig. 

"Miles!"

Han slugte spytklatten igen, og begyndte at grine. Jeg slog ham grinende på brystkassen, men det endte med at gøre mere ondt på mig end på ham, hvilket fik ham til at grine. 

"Jeg er lavet af stål, så det er nok ikke så smart at slå på mig." Jokede han. Jeg rullede øjne, og han grinte svagt. Han fik vendt os om, så jeg sad på toppen af ham, og i nogle sekunder sagde ingen af os noget. Vi holdt begge to øjenkontakten, og uden at tænke mig om bevægede jeg mit hoved tættere på hans. 

Vores læber skulle lige til at ramme hinanden, men blev afbrudt af bank på døren. 

"Miles luk op." Sagde drengen, Miles delte værelse med. I et suk gik han op for at åbne for ham, og jeg rejste mig fra sengen. 

"Nå men jeg må hellere til at gå." Sagde jeg til Miles, og han nikkede. 

"Ja vi ses senere." Sagde han, og sendte mig et blink. 

Jeg forlod værelset, og gik op til mig selv. For helvede.

 

*****

 

Efter teateret besluttede vi os allesammen for at tage på en slags klub i Paris. Jeg havde ikke drukket i lang tid, og jeg så frem til det. 

Jeg stod og betragtede mig selv i spejlet, inden jeg skulle gå. Mit outfit bestod af en stram sort nederdel, en flot bluse og nogle stilletter, som jeg havde købt hernede. Jeg havde piftet det lidt op med nogle flotte smykker og en taske, og så var jeg ellers klar. Mit hår og make-up var flot, og jeg følte mig lækker for første gang i lang tid. 

Turen derhen var kort. Justin og jeg havde udvekslet nogle blikke hist og pist, men vi havde stadig ikke snakket sammen. Han så godt ud. 

Lugten af sved og billig parfume fyldte mine næsebor, idet vi trådte ind på klubben. Jeg stod og snakkede med en pige ved navn Madison, og hun mindede ret meget om mig selv. Hun var en af pigerne, Justin var sammen med i går, og jeg kunne rigtig godt lide hende faktisk. Hun havde fortalt mig, at Justin snakkede om mig heletiden, og det fandt jeg ret sødt. 

"Skal vi ikke lige gå på toilettet?" Spurgte Madison mig om. 

"Bare gå, jeg skal lige finde Miles." Sagde jeg, og klemte hendes hånd kort. Hun nikkede og forsvandt imellem mængden af mennesker. 

Selvom klubben var stor, var der ikke overdrevet mange mennesker i forhold til, at det var Paris. 

 

*****

 

En time senere, var vi begyndt at blive godt fulde, og klokken var elleve. Jeg rejste mig fra en af barstolene, og gik ud for at finde Madison. Jeg fandt ikke Madison, men blev i stedet mødt af en meget fuld Justin, og han var ikke alene. Han stod og holdt om Zoey. 

"Eyyy New girl!" Råbte han for at overdøve musikken. 

"Zoey, Allison, Allison, Zoey." Præsenterede han, og vi smilte og sagde hej til hinanden. 

"Jeg ved næsten ikke, hvem der er lækrest af jer to." Grinte han, og snublede lidt til siden. Zoey puffede ham på armen og grinte, imens jeg stod og var akavet ved siden af. Hele situationen var bare akavet. 

"Den går nok til dig Zoey!" Udbrød han, og hev hende ind i et kram. Man kunne virkelig godt mærke på dem begge to, at de havde fået lidt for meget at drikke, og jeg følte mig utrolig malplaceret i deres selskab. 

Jeg sendte dem et smil og gik så væk fra dem. Han behøvede virkelig ikke at køre i det. Fint hvis han var sur på mig, men det der var bare for barnligt. 

"Zoey jeg bliver nødt til at snakke med hende, hun er the girl of my dreams." Kunne jeg høre Justin sige i baggrunden. Jeg ignorerede det, og prøvede at holde mine tårer inde. Jeg havde ingen ret til at græde. Det var min egen skyld, at vi var havnet i den her situation. 

"Hvorfor går du heletiden?" Spurgte Justin mig om, da han havde fået fat i mig. 

"Skulle jeg da bare stå der og ligne en idiot eller hvad?" Sagde jeg og kiggede på ham, som om han var dum.

"Er det ikke lidt det jeg gør hver gang, du afviser mig?" Spurgte han, og kiggede på mig, som om jeg var dum.

"Jesus Justin, vi passer jo slet ikke sammen!" Udbrød jeg frustreret, og han kiggede på mig med et tomt blik. 

"Hvorfor? Du bliver nødt til at give mig nogle svar for helvede!" Han hævede stemmen, og der var nogle enkelte personer, der kiggede.

"Det er bare... Det fungerer bare ikke." Sagde jeg, og han løftede øjenbrynet. 

"Nogle ordentlige svar jeg kan bruge til noget, tak." Sagde han. 

"Jamen altså.." 

"Altså hvad?" 

"Urgh!" 

"Se, du kan ikke komme med nogle argumenter. Hvorfor er du så bange for at være knyttet til en person?" Spurgte han, og jeg kiggede ned i jorden, men så hurtigt op på ham igen. 

"Har du overvejet, at jeg bare ikke kan lide dig på den måde? Måske vil jeg bare hellere være venner." 

"Du lyver jo. Det ved vi begge to." Sagde han, og trådte et skridt tættere på mig. 

"Jeg lyver ikke." 

"Fint, så fortæl mig det nu. Sig at du ikke kan lide mig på den måde, og at du bare vil være venner, så skal jeg nok skride. Det mener jeg." Sagde han og kiggede ned på mig. 

"Justi-"

"Sig det Allison." Afbrød han mig. 

"Sig at jeg skal lade dig være." Hans stemme knækkede idet han sagde det, og en knude blev dannet i min mave.

Var han faktisk ked af det?

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...