Get used to it ~ JB.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 okt. 2016
  • Opdateret: 16 maj 2017
  • Status: Igang
Allisons liv er ikke nemt. Hun flytter rundt fra by til by på grund af hendes fars job. Hendes mor forlod hendes far, da hun var lille, og nu blev hun nødt til at leve med Heather, farens nye kæreste. Det med at være ny i en by var efterhånden ikke blevet et problem for hende, eftersom hun havde prøvet det en masse gange. Men lige dét med at flytte skole, var hun ikke så vild med. Og hvad gør man også, når man ender med at blive nabo til skolens største player? Og kommer der følelser med i spillet, eller vil hun bare være den næste tøs i hans samling?

161Likes
209Kommentarer
145039Visninger
AA

29. Get used to it.

"Enten bliver vi kærester, og ellers dropper vi det her." Sagde han. 

"You pick." Fortsatte han. 

"Lad os så sige, at jeg siger, at jeg gerne vil være kærester med dig, hvad vil du så gøre Justin? Stemningen er akavet imellem os lige nu, og det er en mærkelig måde at blive kærester på." Sagde jeg og foldede min arme. 

"Du tænker for meget, Allison." 

"Nej jeg gør ej."

"Lad os sige, at jeg spørger dig en sidste gang, og så giver du mig dit svar." Sagde han, og jeg nikkede. Tankerne kørte rundt i hovedet på mig. Det var nu, jeg skulle svare. Det var mit svar, det hele handlede om nu. 

Justin tog fat i min hånd og åndede nervøst ud.

"Allison, søde søde Allison, skal vi vær-" Mere nåede han ikke at sige, før Zoey kom hen til os. 

"Justin skal vi ikke danse!" Råbte hun. Justin smilede til hende og rystede på hovedet. 

"Kom nu. Vil du hellere stå og surmule med Allison?" Spurgte hun og lukkede et falsk grin ud. What a fucking bitch. 

"Zoey, ikke nu." Sagde Justin bestemt, og hun rullede øjne. 

"Fint." Sagde hun og drejede om på hælen. 

"Hvor kom vi fra?" Spurgte han, og grinte kort. 

"Når ja." "Allison, vil du være min k-" Han blev afbrudt igen, men denne gang af Miles. 

"Allison jeg bliver nødt til at snakke med dig." Udbrød han, og jeg kiggede skeptisk på ham. 

"Nu er ikke et godt tidspunkt." Sagde jeg, men han insisterede. 

"Miles nu skrider du kraftedeme, er det forstået?" Sagde Justin, og jeg kiggede forskrækket op på ham. Miles så ligeså forbavset ud, men skyndte sig så væk. 

"Du skal fandme ikke snakke til ham på den måde!" Sagde jeg, og kiggede surt op på Justin. 

"Han er alligevel et svin. Rigtig lille svans." Sagde han uden nogen form for følelse i ansigtet. 

"Det kommer helt bag på mig, at jeg havde tænkt mig at sige ja til dit spørgsmål, Justin. Hvis der er nogen der er et svin her, så er det fandme dig." Jeg slog hans hånd væk fra min, rettede lidt på min nederdel og skred så væk fra Justin. 

Jeg prøvede at finde Miles for at høre, hvad han ville, men han var umulig at finde. Jeg satte mig ned på en af barstolene, og tog mine hænder op til mit ansigt. Sådan sad jeg i noget tid, indtil jeg besluttede mig for at tage hjem. Jeg vendte mig om og hoppede ned af stolen. På vej ud imod udgangen, bumpede jeg ind i en person, hvilket fik mig til at vælte. Flovt rejste jeg mig op, og kvinden skyndte sig at sige pardon. Jeg smilte til hende, og hun var hurtigt væk igen. Jeg børstede min nederdel af, og da jeg kiggede op, blev min øjne mødt af noget, jeg ville ønske, jeg ikke havde set. 

Rasende gik jeg hen imod Justin. Da han så mig, stoppede han hurtigt, hvad han havde gang i. 

"Allison jeg kan forkla-" Inden han kunne nå at afslutte sin sætning, stak jeg ham en flad. 

"Hyg dig med Zoey." 

Jeg gik ud af klubben og rakte hånden ud for at få fat i en taxa. Lynhurtigt stoppede der en foran mig, og jeg hoppede ind. 

"Take me to hotel Garance, 18th avenue des Gobelins please." Sagde jeg, og chaufføren nikkede. 

Der var ikke så langt hjem, og da jeg så endelig kom hjem, lagde jeg mig til at sove. Jeg var træt, ked af det og sur. 

 

*****

 

Det var sidste dag i paris, og i dag skulle vi hjem. Jeg glædede mig til at komme hjem til min egen seng, og mine skønne veninder. Mest af alt glædede jeg mig til at komme væk fra Justin. Han var ikke værd at bruge tid på, det var livet sgu for kort til. 

Jeg havde pakket min kuffert og skulle nu til at forlade mit værelse. Det var ikke fordi, jeg kom til at savne det. Tværtimod. 

Jeg smækkede døren i, idet jeg forlod værelset. Mit humør var ikke særlig godt, og tanken om at sidde i et fly, hjalp ikke rigtig. 

Da jeg kom ned i lobbyen, var folk allerede dukket op. 

"Super, Allison er kommet, så mangler vi ikke flere." Sagde Mrs. Gyffdor til Mr. Jones. Jeg smilede akavet til hende, og stillede mig så bagerst i flokken. 

Min telefon vibrerede, og jeg tog den op for at tjekke, hvad det var. 

Justin: Vi bliver nødt til at snakke sammen

Jeg sukkede, og lagde den ned i lommen igen. Jeg gad ikke at snakke med ham. Han havde fucket tingene op, og jeg magtede ikke den her syge "leg", vi havde kørende. 

Den vibrerede igen, og selvom jeg godt vidste, at det var Justin som skrev, tog jeg den alligevel op. Bare af ren nysgerrighed. 

Justin: Ikke ignorer min besked. Jeg kan ligesom godt se dig

Jeg kiggede op og lod mine øjne søge i lokalet efter Justin. Da jeg fik øje på ham, kiggede han allerede på mig. 

Dig: Vi skal ikke snakke sammen. Vi er helt færdige med hinanden

Justin: Allison, undskyld.

Jeg rullede øjne og slukkede min telefon. Jeg havde ikke lyst til at høre på ham. Han skulle da have lov til at kysse med Zoey, det blev bare uden mig som kæreste. 

 

****

 

Lige nu sad jeg i bilen på vej hjem sammen med Heather og min far. Jeg havde savnet dem meget. Selv Heather. 

Da vi kom hjem, smed jeg mig som det første på sofaen. 

"Var det virkelig så hårdt i Paris?" Grinede min far, og jeg mumlede et lille hmm, inden jeg automatisk lukkede øjnene. Der gik ikke mange minutter før jeg faldt i søvn, og det var godt. Jeg havde brug for det, især når jeg havde sovet af lort til i alle de dage, jeg var der. 

Da jeg vågnede tre timer senere, var klokken blevet halv syv, og jeg var ved at dø at sult. Solen skinnede, og jeg havde lyst til at hoppe i poolen, så det var det, jeg gjorde. 

"Alli vi skal altså spise snart." Sagde Heather, idet jeg hoppede ned i poolen. Min far og hende sad og nød et glas rosé vin på vores terrasse, og jeg måtte indrømme, at jeg godt kunne bruge et. 

"Jaja jeg tager bare en lille tur." Sagde jeg, og hun nikkede kort. 

Det var rart at ligge og flyde med ørerne under vundet. Ingen drenge, ingen problemer, intet. Alt var bare så roligt. 

Jeg placerede benene på bunden af poolen, og så op på Heather og min far.

"Er det okay, hvis jeg tager hen til Jessica i aften?" Spurgte jeg, og de nikkede begge to.

"Ja det er fint skat." Sagde min far. 

Jeg nikkede, og gik så op af poolen. Jeg kunne godt bruge et bad. Et dejlig varmt bad. Men det måtte vente til efter aftensmaden, jeg gad nemlig ikke at skynde mig. 

 

*****

 

Efter maden havde jeg været i bad og gjort mig klar. Jeg havde taget noget behageligt tøj på, og mit hår var sat op i en grim knold. 

"Vi ses!" Råbte jeg, idet jeg trådte ud af hoveddøren. 

"Hyg dig!" Råbte de tilbage. 

Jeg lukkede døren og bevægede mig op på vejen. Jeg stod i et kort sekund og betragtede solnedgangen og det varme vejr. Det var bare ærgerligt at tingene ikke fungerede imellem Justin og jeg. Jeg ville have ham. Jeg ville have ham mere end nogen anden, og kun ham. Hvis bare han ikke havde pisset sådan på mig, så ville det hele være okay. Og hvis han så heller ikke havde været et svin overfor Miles. 

Jeg begyndte at gå hen imod Jessicas hus. Der var langt, men ikke uoverskueligt, og jeg havde desuden brug for noget frisk luft til at tænke over tingene. 

"Hey Allison!" Kaldte en velkendt stemme. Jeg vendte mig om og fik øje på Justin.

"Jeg ved godt, du ikke vil snakke med mig, men please, bare hør på mig." Justin kom løbende hen til mig. 

"Jeg har brug for at tænke over tingene, Justin." Sagde jeg og vendte mig om igen. Han hev fat i min hånd, men denne gang var det ikke hårdt. Det var blidt, og det var som om, han gav mig muligheden for at trække den til mig. Han lod mig bestemme, og det var ikke noget, han havde gjort før. Jeg mærkede et sus igennem min krop, men jeg ignorerede det. Det var alligevel ligegyldigt. 

Forsigtigt klemte han min hånd lidt og fik mig vendt om, så vi stod ansigt til ansigt. 

"Allison, jeg har virkelig brug for at snakke med mig. Hvis du så stadig ikke vil have noget at gøre med mig efter det her, så er det helt okay. Jeg forstår." Sagde han. Jeg nikkede, og han smilede taknemmeligt til mig. 

"Jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte. Jeg elsker dig, Allison. Sådan virkelig meget. Jeg ved godt, at jeg har været en kæmpe idiot, og ikke kun én gang, men faktisk op til flere gange, og det er jeg rigtig ked af. Undskyld for det hele. Undskyld for at jeg har svigtet dig gang på gang, og undskyld for at jeg har været et svin overfor Miles, Hayes og Sean. Undskyld for at jeg har sagt nogle ting til dig, og så har mine handlinger vist noget helt andet. Du er den eneste pige i hele verdenen, og jeg mener virkelig hele verdenen, som jeg har det sådan her med. Jeg har aldrig været så forelsket i nogen anden pige, som jeg er i dig. Jeg har sikkert fucket det hele op, det er jeg jo så god til, men du skal vide, at jeg altid vil støtte dig, okay? Selvom du synes jeg er verdens største svin, så skal du vide, at hvis du nogensinde får brug for noget, så kom til mig. Jeg elsker dig." Han afsluttede sin sætning i en lettet udånding, og jeg var mundlam. Ingen havde nogensinde sagt sådan noget til mig, og jeg vidste slet ikke hvordan jeg skulle reagere. Men én ting var sikkert, jeg var helt og aldeles skudt i Justin.

"Og jeg ved godt, at du nok ikke vil være min kæreste nu, så jeg skal nok gå." Sagde han og grinte lavt. 

"Justin." Sagde jeg, og han nikkede nysgerrigt.

"Kys mig." 

Han begyndte at smile, og uden at tøve, kyssede han mig. Han tog fat om mine hofter, og løftede mig op i luften, imens han drejede rundt. Da han satte mig ned igen, placerede han en masse små kys på mig, og jeg begyndte at grine. 

"Justin, hvad laver du dog?" Spurgte jeg grinende. 

"Jeg kysser min kæreste, og det bliver ikke den sidste gang, so you better get used to it.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...