Get used to it ~ JB.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 okt. 2016
  • Opdateret: 16 maj 2017
  • Status: Igang
Allisons liv er ikke nemt. Hun flytter rundt fra by til by på grund af hendes fars job. Hendes mor forlod hendes far, da hun var lille, og nu blev hun nødt til at leve med Heather, farens nye kæreste. Det med at være ny i en by var efterhånden ikke blevet et problem for hende, eftersom hun havde prøvet det en masse gange. Men lige dét med at flytte skole, var hun ikke så vild med. Og hvad gør man også, når man ender med at blive nabo til skolens største player? Og kommer der følelser med i spillet, eller vil hun bare være den næste tøs i hans samling?

161Likes
209Kommentarer
144571Visninger
AA

27. Day two of the bet.

Næste morgen vågnede jeg relativ frisk op. Jeg havde ikke snakket eller skrevet med Justin lige siden telefonsamtalen, og noget sagde mig, at han nok skulle klare det her. 

Jeg tog mig selv i at være lidt trist over, at han faktisk ikke havde skrevet. Hele dagen havde faktisk været lidt kedelig. Tom. Selvom jeg havde det super hyggeligt med Miles, så manglede der bare noget.

Men det måtte jeg se bort fra. Jeg havde fået en ny ven, og det var det, der talte. Det var desuden også min egen idé det med væddemålet, og Justin skulle ikke vide, at jeg fortrød det. 

Jeg tog mine vans på, og daffede stille ned til lobbyen, hvor vi skulle mødes. Jeg havde lovet Miles at hente ham, så jeg blev nødt til at tage en omvej. 

Jeg placerede tre bank på den mørkebrune dør, og Miles kom frem i døråbningen. 

"Er du klar?" Spurgte jeg, og han nikkede. 

"Snakkede i sammen i går?" Spurgte Miles, og kiggede begejstret på mig. Miles synes virkelig, at det var fedt at høre om Justins og mit forhold, og han blev sådan helt hyper. Han elskede gossip, i sær når det handlede om seksuelle ting. Nu havde jeg ikke lige spurgt, men Miles kunne godt virke lidt gay på hans væremåde. 

"Nej, det har han ikke. Væddemålet kører stadig. Han er desværre god til at holde det." Grinte jeg, og Miles hev mig ind i et lille kram. 

"Jeg glæder mig bare til at se, hvad der så sker i dag." Sagde han, og tog min hånd. 

Vi kom ned til lobbyen, og folk var allerede dukket op. Mrs. Gyffdor stod og snakkede med receptionisten, og de så begge to lige forvirrede ud. 

Jeg fik øje på Justin. Han stod med ryggen til mig sammen med den samme gruppe som i går. Den ene pige mumlede et eller andet til ham, som fik ham til at kigge over på mig. Hvor akavet. Så hurtigt som muligt kiggede jeg væk og lod som ingenting. Man ved jo bare, at hun sikkert havde sagt et eller andet med at jeg stod og stirrede. 

Jeg ignorerede det der skete, og tog min telefon frem. Det irriterede mig, at han havde så nemt ved det. Pointen var, at han skulle lide. 

Justin: Du bliver nødt til at lade være med at stirre smukke. Jeg ved godt, at jeg er lækker, men du bliver nødt til at prøve

Jeg rullede øjne, da jeg så hans besked. Jeg stirrede jo ikke. 

Dig: Jeg stirrer ikke

Justin: Så siger vi det

Dig: Hvorfor skrev du ikke i går?

Justin: Undskyld mig. Jeg går bare efter at vinde væddemålet, som du har lavet, ikke mig

Dig: Jamen det er jo for helvede kedeligt ikke at snakke med dig

Jeg kiggede hurtigt over på Justin, som stod og smilede ned i sin telefon, hvilket fik mig til at smile.

Justin: Jamen dog. Har du sværere ved det her væddemål end mig? How cute

Dig: Du er så flabet, det er sygt

Jeg lagde min telefon ned i lommen, og fik øje på Justin som kom gående hen imod mig. Jeg kiggede ikke på ham, men rettede min opmærksomhed op på Mrs. Gyffdor i stedet.

"Justin du taber. Gå tilbage til pigerne, de venter på dig." Sagde jeg, dog uden at fjerne mit blik. 

"Nå så det er det, det handler om! Du er jaloux." Sagde han, og gik lidt tættere på mig, hvilket fik mig til at rette mit blik imod ham. 

"Jaer som om." 

"Det er godt, vi bare er venner Alli. Jeg kyssede nemlig med hende den lyshårede derhenne i går." Sagde han, og pegede diskret over på hende. 

"Det er vel okay, ik'?" Blev han ved. 

Uden at svare ham, skred jeg. Det var ikke fordi, jeg kom særlig langt, for som jeg nok havde gættet, hev han fat i mig.

"Hvorfor går du?"

"Fordi jeg er træt af dig Justin. Du plaprer altid om at jeg er din, og at jeg ikke må være sammen med andre, men så gør du det selv. Reglerne gælder sguda også for dig. Hvis jeg er din, så er du fandme også min." Sagde jeg frustreret og rev mig væk fra hans greb. 

Han fik et smil på læben, hvilket fik mig til at spørge, hvad det var han smilte af. 

"Det var en joke, smukke." Grinte han, og hev mig ind i et kram.

"Nå, men den var ikke sjov." Mumlede jeg surt. 

"Og btw-" Sagde jeg.

"Jeg synes, vi skal have lov til at se andre også. Når vi ikke er kærester eller noget, så synes jeg, at det ville være meget passende." 

"For helvede Allison." Sagde Justin, og trak sig lidt væk. 

"Jeg har jo ret i det, jeg siger, Justin." 

"Sikkert, men jeg ved udmærket godt, at du stopper alt det vi har imellem os nu." Sagde han halvfrustreret.

"Hvorfor siger du nu det?" 

"Fordi hvis du går ud og dater alle mulige andre, så er der nok en stor chance for, at du finder en der er lidt interessant." 

"Du har jo også lov til at date andre?" Sagde jeg. 

"Selvfølgelig forstår du det stadigvæk ikke." Mumlede han.

"Forstår hvad?" Spurgte jeg.

"Jeg vil ikke have andre end dig." Sagde han, og tog fast i min hånd. 

"Jeg føler bare, at vi burde udforske vores muligheder lidt." Sagde jeg, og han slap hurtigt min hånd igen. 

"Fint, jeg forstår det nu. Jeg skal nok lade dig helt være. Jeg er ked af, at jeg åbenbart er så irriterende, at du har brug for at se andre." Og så gik han. 

"Hov og Allison-" Sagde han.

"Nu har jeg givet op." 

 

 

*****

 

Resten af dagen var skrald. Miles forstod slet ikke, hvorfor jeg havde gjort, som jeg havde, og det gjorde jeg heller ikke selv. 

Det var som om, at Justin og jeg havde slået op, selvom vi ikke engang havde været kærester. 

Jeg sad alene på mit værelse, og det regnede udenfor. Jeg sad i mine egne tanker, men blev hurtigt afbrudt af min telefon. 

Folk skrev i gruppechatten. 

Ashley: Hvordan går det egentlig med turtelduerne i Paris?

Justin: Hvorfor spørger du ikke Allison om det? Hun vil sikkert gerne svare på dit ellers så fine spørgsmål. 

Ashleys: Someone's in a bad mood

Dig: Det går ikke rigtig haha

"Haha" passede virkelig ikke ind i den her situation, men det var blevet en vane. Hvor dum har man lov at være altså, jesus Allison.

Justin: Godt du morer dig

Dig: Jeg morer mig ikke. 

Justin: Det gør jeg fandme heller ikke. 

Dig: Det tror jeg godt, at jeg er klar over. 

Justin: Tillykke med det, Allison. 

Dig: Ærligt, gider du at slappe af? 

Justin: Fuck hvor magter jeg dog ikke at høre på dig.

Dig: Så er det godt, du læser mine beskeder i stedet. 

Ryan: Wowow hvad fuck sker der her?

Dig: Det der sker her, er at Justin opfører sig som et lille barn

Justin: Skrid hjem, Allison

Selvom jeg selv var skyld i at han var pissed, gjorde det mig alligevel ked af det. I princippet burde jeg virkelig skride hjem. Det var fucking trist at bo alene, og hele turen var ødelagt. Jeg skulle bare ha' holdt min kæft, så var intet af det her sket. 

 

 

*****

 

Jeg vågnede op næste morgen med hovedpine og ondt i halsen. Mit hoved dunkede i det jeg satte mig op. Jeg mærkede en kvalme komme, og skyndte mig ud på toilettet, hvor det ellers bare røg ud. 

"Fuck mig man." Jamrede jeg. 

Der blev banket på døren, og i stedet for at gå ud og lukke op, råbte jeg, at de bare skulle komme ind. 

Mrs. Gyffdor kom frem i døren til toilettet, og da hun så mig, blev hun forskrækket. 

"Allison du er helt hvid i ansigtet!" Udbrød hun. Det var ikke fordi, at hendes dumme kommentar hjalp. Den gjorde mig bare mere paranoid. 

"Åh gud søde!" Sagde hun og løb hen til mig. Hun samlede mit hår og klappede mig på ryggen, indtil alt var ude. 

"Du bliver nødt til at blive på hotellet i dag. Vi kan ikke have dig med på tur i din tilstand." Hun hjalp mig på benene, og fulgte mig hen til sengen. 

"Hvis du ikke får det bedre inden i morgen, skal du hjem." Sagde hun. Jeg nikkede, og hun aede mig blidt på panden. Jeg havde altid godt kunne lide Mrs. Gyffdor. Hun var sød. 

Da hun var gået, lagde jeg mig til at sove. Det var et helvede.

 

*****

 

"Nå du er vågen." Sagde en velkendt stemme. 

Jeg åbnede mine øjne helt op, og blev overrasket af synet. 

"Hvad laver du her?" Mumlede jeg og lagde mig om på maven. 

"Mrs. Gyffdor sagde, at du havde brækket dig, så jeg tænkte, at jeg ville se til dig." Jeg nikkede kort, gabte og lukkede så mine øjne igen. 

"Kan du virkelig stadig sove?" Sagde han overrasket, hvilket fik mig til at spørge, hvad klokken var. 

"Halv syv." Sagde han, og jeg satte mig forskrækket op i sengen, hvilket jeg ikke skulle ha' gjort, siden mit hoved stadig dunkede. 

"Hold da kæft." Udbrød jeg.

"Hør Alliso-" 

"Hvorfor er du her?" Afbrød jeg ham. Han kiggede irriteret på mig, og jeg undskyldte og gav ham lov til at snakke færdig. 

"Mrs. Gyffdor har jo fortalt om dine symptomer og sådan, og så tænkte jeg på, om du måske var.." Begyndte han

"Måske var hvad?

"Ja om du måske var, du ved, gravid." Lyden af hans ord gav mig kvalme. Gravid? Det var jeg i hvert fald ikke!

"Nej Justin, selvfølgelig er jeg ikke gravid. Vi havde sex for to dage siden, kvalmen kommer slet ikke så hurtigt." Sagde jeg overbevisende. 

"Vi havde også sex for næsten to uger siden, og jeg har læst, at det er forskelligt hvornår kvalmen kommer." Sagde han, og kiggede seriøst på mig. 

Jeg kiggede ned i mine hænder. Jeg var da ikke gravid.

"Jeg synes, du skal tage en test Allison. Uanset hvor sur jeg er på dig, skal jeg nok støtte dig." Sagde han, og tog min hånd. 

"Justin, jeg er ikke gravid."

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...