This Year ❄️ One Direction

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 nov. 2016
  • Opdateret: 19 dec. 2016
  • Status: Færdig
Julen er tiden hvor familien samles. Hvor børn og voksne deler glæden med hinanden, og familiebåndet forstærkes i alle de små hjem. Og selvom tiden går og vi knap mærker det, betyder det meget om vi holder jul med dem vi ønsker at fejre den med. // Annalee holder meget af sin familie, også selvom det ikke er hendes rigtige. Men hun vil finde nogen, nogen der måske savner hende og har det som hende. Dog havde hun aldrig troet at hendes fætter, skulle blive hendes redning. // I den anden ende af England bor Evelyn, en stille pige der aldrig har haft det nemt i de tre plejefamilier hun har været hos. Indtil en ældre dame tog hende til sig. Men Evelyn har den tomme følelse i maven af at der mangler noget. Den bliver kun forstærket, en kold eftermiddag i Londons gader.

20Likes
4Kommentarer
5645Visninger
AA

13. 4 Advent (A)

 

Annalee Grace Hamilton

❄️

- Den Fjerde Advent -

❄️

Kapitel af Zackie

Et kæmpe smil spiller sig på mine læber, imens mine øjne hviler på Harry og Evelyn. Kærligheden svæver i luften, omkring dem. Enhver ville kunne se, at der foregik noget imellem dem, sådan som deres øjne lyser, og den måde Evelyn har sine arme slynget om Harrys hals. Ja, så vil enhver kunne se at det ikke bare er et normalt venskab, men mere end bare det. 

4 uger er gået, og selvom det ikke er forfærdelig lang tid, er der stadig sket utroligt meget. Et nyt venskab er bygget op, samt et bekendskab til min søster, jeg ikke havde nogen ide om fandtes. Man kan vel kalde det for et julemirakel? 

Sneen er for en gang skyld stoppet med at dale ned fra himlen. Dog dækker et tykt lag sne jorden, og giver den manglende glans. Forhåbentlig vil den blive liggende, indtil juleaften. Så julestemningen forbliver som den er. Ingen jul, uden sne. Eller det er ihvertfald ikke det samme. Sneen er i forhold til mig, en del af julen. Men på den anden side, så hvis bare familien er samlet, kan man vel ikke ønske mere? 

"Anna, du kunne vel ikke lige... Give en hånd her?" jeg vender opmærksomheden mod Niall, der desperat forsøger at bære flere skåle på en gang. Dog ser det ikke ud til at gå som planlagt for ham. Et grin undslipper mine læber, da han når at rette op på en skål, der var på vej ned mod gulvet. 

"Ehm, lidt hjælp her?" kommer det igen fra ham, og jeg reagerer denne gang. "Uhm, ja. Undskyld.." svarer jeg, og rejser mig op, for at tage nogle skåle fra ham. Duften af krydderier, og et snert af chokolade fylder min næse, og jeg finder mig selv fiske en brunkage op fra en af skålene, der hver indeholder en slags kage eller chokolade. 

"Hey! Ikke tyvstarte!" udbryder Niall, imens hans kæber bevæger sig i en rolig bevægelse, op og ned. Jeg hæver mistroende det ene øjenbryn, hvilket får ham til at stivne i hans bevægelser. "Jeg er tydeligvis ikke alene om at tyvstarte!" konstatere jeg, og han synker en klump, hvilket hentyder til et grin fra mig af. Hans mundviger hæver sig til et uskyldigt smil, og han holder hænderne op i en beskyttende gestus, imens han tygger videre på det han end har i munden. 

"Jeg burde overveje at blive advokat," siger jeg, med ironi i stemmen,  hvilket får Niall til at fnyse, og sende mig et forsøgende dræber blik, selvom det er tydeligt at han kæmper for at holde masken. Vores øjne mødes, og jeg hæver udfordrende det ene øjenbryn, imens vi begge forholder blikket. En dyst er sat igang, og ingen af os ønsker at bukke under, og lade den anden få æren af at vinde. 

Mine øjne begynder at svie, men jeg nænner ikke at blinke, istedet kniber jeg øjnene en anelse sammen, imens jeg forholder mit skarpe blik. Niall ved tydeligvis ikke hvem han er oppe imod, for personen der bukker under, kan man ikke ligefrem kalde mig.

"Okay! Du vinder, din stædige dims!"  udbryder Niall, imens han sender mig et utilfreds blik. Jeg sender ham et smil, og hapser endnu en brunkage. 

Efterhånden har jeg fået bygget et godt venskab op med Niall, fra da vi mødtes, og jeg nyder at tilbringe min tid med ham. Han er en kæmpe humør bombe, som spreder positiv energi til alle og enhver, der ønsker at modtage den. Han kan virkelig ændre ens humør på en god måde. 

For slet ikke at glemme Evelyn, som jeg virkelig også har knyttet et tæt bånd til. Men kommer det som en overraskelse? Vi er jo søskende, og vi har ikke kendt til hinanden før nu. Jeg nyder at have en person der kommer fra den samme familie som jeg. En jeg kan dele min ukendte barndom med, og ikke være alene om at finde mere information. Bare det at være to personer om det.

_____________________

Pejsens flammer, samt en svag baggrundsmusik lægger en behagelig stemning. Trist at den ikke varer så længe, da Niall skal med det fly til Irland, og Evelyn skal holde jul med hendes plejefamilie, så hende kommer jeg nok heller ikke til at se inden juleaften. Harry derimod, ser jeg juleaften, da han jo er min bonus fætter, og derfor skal jeg holde jul med ham.

"Hvad tænker du på?" en utydelig stemme trækker mig ud fra min tænkende tilstand, og jeg vender opmærksomheden mod Niall. "Huh?" hører jeg mig sige, imens jeg rynker øjenbrynene, og et forvirret ansigtsudtryk tager form.

"Hvad tænker du på?" Gentager han sig selv. Denne gang opfatter jeg bare hvad han sagde. "At jeg skal tænke på, at jeg skal tænke på, det jeg tænkte på, da du spurgte hvad jeg tænkte på," i det øjeblik jeg få slynget ordene ud, glipper han med øjnene. Forsøgende prøver han at gennemskue det jeg lige fik sluppet ud. Hvilket jeg ikke bebrejder ham for, det er næsten sådan at jeg ikke selv forstod mine egne ord.

"Eh, okay?" siger han forundret, og udbryder et kortvarigt grin. "Besynderligt," fortsætter han, og ryster på hovedet, imens han danner øjenkontakt. Længe kigger jeg undersøgende på ham, og betragter hans hav blå øjne, der virkelig formår at virke tiltrækkende. Jeg bemærker ham rykke en anelse tættere på, imens han fastholder øjenkontakten. Jeg kan mærke hans øjne mod min kind, og fornemmer hvordan mine kinder skifter fra min normale hudfarve, til en let rød rødmen. Min krop føles helt stiv, og jeg er ikke sikker på mine handlinger. Mit hjerte hamre mod mit bryst, og et gisp forlader mine læber, da Niall smelter sine læber mod mine. 

Hans hænder placere sig på mine hofter, og han fører mig langsomt tættere på ham, så jeg kan mærke hans krop mod min. En boblende følelse strømmer igennem min krop, da hans læber bevæger sig i takt med mine. Et smil former sig på mine læber, imens jeg placere mine hænder om hans nakken, velvidende om at Harry og Evelyn er tilstede. Men lige nu, kan jeg kun koncentrere mig om Nialls bløde læber på mine. Dette er det sande eventyr.

Mit juleeventyr.

_________________________

Det var så sidste kapitel.

Trist, men sandt.

Selvom den er kort,

har jeg nydt at skrive den,

og forhåbentlig har i nydt at læse den!

Dejlige mennesker, tak for at i ville følge med så langt!

En sidste besked kommer fra os senere i aften.

Så tro ikke at i slipper så let!

Vi ses!

- Zackie xx

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...