The Flash Forever

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 okt. 2016
  • Opdateret: 19 okt. 2016
  • Status: Færdig
Shay har fundet ud af Barry Allen er The Flash og at ham og hans venner arbejder sammen for at stoppe krimineliltet og finde andre meta-mennesker som ham.
Vil der komme mere ro på, når du hun ved sandheden? Nok ikke, det er jo Central City de bor i.
(anbefaler at læse 1'eren først)

1Likes
2Kommentarer
1633Visninger
AA

16. Goodbye

Jeg lå stadig på sygehuset efter 2 dage, men de ville udskrive mig i dag. Jeg skulle bare passe såret og få hvile og selvfølgelig tage noget pencilen så jeg ikke fik nogen infektion. Cisco var stadig ikke fundet. Min mobil virkede ikke, og han svarede ikke når nogle af de andre ringede til ham. Der blev heller ikke åbnet derhjemme.

Vi stod ude foran Ciscos lejlighed, for det var der jeg helst ville være. Barry ville være hos mig, men hvis der opstod en nødsituation skulle han jo lige smutte kort. Altså han er jo verdens hurtigste mand.

Barry åbnede døren til lejligheden og sammen fik vi mig op på sofaen. Jeg gad ikke ligge ind i sengen hele tiden, så det ville jeg bytte lidt mellem.

”Joe fortalte du spurgte om Francine” sagde Barry ud i det blå mens vi sad og så Titanic. Ja det var mit valg af film. Altså jeg var jo ikke patient for ingenting. Jeg nikkede og kiggede fortsat på skærmen. ”hvordan har du hørt om hende? Jeg lover jeg ikke siger noget til nogen” jeg sukkede stille. Jeg ville jo lyde helt sindssyg. Jeg vidste jo godt jeg kunne stole på Barry, men det her var ikke noget at joke med.

”Bare efter jeg blev skudt og jeg var bevidstløs, så havde jeg en underlig drøm, hvor hun blev nævnt. Jeg har aldrig hørt hendes navn før eller set billeder. Jeg anede ikke hvem hun var før jeg spurgte Joe om navnet” sagde jeg ud i en lang kører, imens jeg undlod at nævne, at jeg havde snakket med min far i drømmen, og at han havde sagt at hun var min mor.

”Oliver sagde noget om at han vidste hvem din mor var...måske skulle jeg lige give ham et kald. Han skal altså spytte ud” jeg grinede lidt over den måde han sagde det på. Jeg var ikke helt sikker på at jeg var klar til at vide det 100%. Det var meget rart bare at have en forestilling om hvem hun var og finde på en historie selv om hvorfor hun smuttede. Barry rejste sig og gik ind i køkkenet, nok for at ringe til Oliver.

Og ind af døren kom en meget meget meget fuld Cisco. Han næsten væltede over dørtrinet på vej ind af døren og var ved at dø af grin over sig selv.

”Jeg havde helt glemt dørtrinet” han fortsatte ustabilt ind i rummet. ”ser jeg syner eller er du her?” spurgte han imens han lænede sig frem mod mig og kiggede indtrængende på mig. Jeg rullede bare med øjnene af ham. Så grunden til vi ikke havde kunne få fat på ham var at han havde rent rundt og leget fulde bøtte. Vi havde alle været mega bekymret for ham, fordi der skete så mange uforudsigelige ting her i byen. Barry kom ind i stuen og han så både lettet og sur ud da han så Cisco.

”Hvad fanden tænker du på?” råbte Barry som fik Cisco til at falde på røven af chok. Okay han var sur. Meget endda. Jeg havde aldrig set Barry på den måde. ”vi har ledt efter dig! Vi har prøvet at kontakte dig efter du stormede ud af hospitalet og da hun så endelig bliver udskrevet er du der ikke! Du er her ikke til at hjælpe hende også kommer du hjem og er plørefuld!” råbte han videre og hans ansigt var helt rødt af raseri. ”Jeg troede squ du ville have opført dig som en mand og ikke en tøs” Barry gik hen til mig og satte sig på hug ved siden af sofaen. ”Hvad siger du til du kommer hjem og overnatter hos mig, Joe og Iris indtil han er kommet til mere fornuft” Jeg kiggede over på Cisco som stadig sad på gulvet i chok. Jeg kiggede op på Barry igen og nikkede stille. Cisco kunne jeg alligevel ikke bruge til noget lige nu.

 

 

Jeg var glad for at være hjemme hos Barry og Iris. Joe var på arbejde lige nu og han havde sagt at hvis han fik brug for Barrys hjælp så ville han ringe. Min mobil havde ringet det meste af dagen og jeg vidste udmærket godt at det var Cisco. Jeg havde bare ikke lyst til at snakke med ham. Jeg var faktisk virkelig skuffet over ham. At han havde drukket sig stiv og forsvundet fra jordens overflade, uden vi kunne komme i kontakt også han bare kom hjem på den måde. Jeg kunne da godt se det ikke var sjovt for ham alt det der var sket, men det var da mindst lige så sjovt for mig. Han skred da jeg havde allermest brug for ham. Hvad skulle jeg gøre....

 

Da mit ben var okay igen flyttede jeg igen. Jeg flyttede faktisk bare rundt fra hotel til hotel rundt omkring, med de penge jeg havde sparet op. Jeg havde ikke snakket med Cisco siden den dag han kom hjem fuld på den måde. Jeg havde ikke vidst hvad jeg skulle sige. Jeg havde bare lagt ringen jeg havde fået af ham oppe i hans lejlighed, taget mit tøj og var smuttet. Oliver fortalte mig ikke hvem min mor var da jeg alligevel forlod byen. Hans princip var noget for noget. Idiot.

En ting jeg var sikker på var at jeg ville komme tilbage til Central City. Jeg vidste bare ikke hvornår.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...