The Flash Forever

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 okt. 2016
  • Opdateret: 19 okt. 2016
  • Status: Færdig
Shay har fundet ud af Barry Allen er The Flash og at ham og hans venner arbejder sammen for at stoppe krimineliltet og finde andre meta-mennesker som ham. Vil der komme mere ro på, når du hun ved sandheden? Nok ikke, det er jo Central City de bor i. (anbefaler at læse 1'eren først)

1Likes
2Kommentarer
1136Visninger
AA

3. Dinner date

Han så fantastisk ud. Jakkesæt, med slips. Selvfølgelig hang hans hår løst som det plejede men sådan var han bare.

Vi sad på en overfin restaurant som jeg bare vidste at jeg ikke engang ville kunne betale en salat her. Han var bare så tavs. Han smilede ikke rigtig og hørte ikke rigtig når jeg snakkede. Han tænkte på noget og han sagde intet til mig. Hvad var meningen med at gå ud hvis han alligevel bare skulle sidde der og se sur ud?

"Jeg kommer tilbage om lidt" han nikkede bare og så stadig bare eftertænksom ud. Jeg tog min lille taske med min mobil i og gik ud på toilettet. Jeg stod bare og kiggede på mit eget spejlbillede i det der føltes som en uendelighed. Jeg kunne mærke tårerne presse sig på og jeg ville faktisk bare gerne hjem. Helt hjem. Til New York City. Jeg elskede at bo her og jeg elskede Cisco og mine venner, men alt var blevet så kompliceret og ind i mellem tænkte jeg på hvordan det nogensinde var blevet så kompliceret.

Han måtte bare gerne snart åbne munden og fortælle hvad der foregik.

Jeg tog mig sammen og gik tilbage til vores bord hvor jeg med det samme opdagede han var væk. Der lå en lille seddel på bordet

Undskyld. Der er opstået en nødsituation.

Det var det eneste der stod. Jeg så der var blevet betalt så jeg valgte bare at gå. Skulle jeg måske blive siddende alene, på den restaurant. Der var pænt langt hjem til mig selv og jeg havde ikke penge til en taxi. Jeg kunne vælge at gå den eller ringe efter en. Siden det var en nødsituation så ville jeg gætte på at ingen af de andre havde tid jo, så jeg valgte bare at begynde og gå.

Mine tanker hobede sig mere og mere op i mit hoved, og tårerne fandt stille mine kinder. Jeg ville ønske min far var her, så ville han bare sige at han havde ret og drenge ikke kan bruges til noget godt formål. Jeg kunne ikke lade være med at grine ved tanken, indtil min mobil ringede. Jeg tog den op og så det var Iris.

"Hej Iris" sagde jeg og prøvede mit bedste for ikke at lyde som en der kunne græde igen når som helst.

"Hej søde. Gik middagen godt? Lad mig høre alle detaljerne" Jeg kunne høre smilet i hendes stemme og tårerne begyndte igen at løbe ned af mine kinder. Min makeup sad sikkert af lort til nu.

"Aldrig har jeg været på en så dårlig date! Han sagde ingenting, var mega fraværende og da jeg kom tilbage fra toilettet var han skredet!" fortalte jeg imens jeg lød som en kat der blev trukket i halen.

"HVAD?! Det mener du bare ikke! Hvor er du så nu?" jeg sukkede.

"Jeg er på vej hjem. Gå ben. Jeg har ikke penge til en taxi, men jeg er efterhånden halvvejs" sagde jeg. Hun sagde med det samme hun ville samle mig op. Også gik turen ellers hjem. Eller det troede jeg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...