If We Could Be Fixed - Niall Horan Fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 okt. 2016
  • Opdateret: 14 jan. 2017
  • Status: Igang
Efter måneder med hård genoptræning, er Niall næsten kommet over sin forfærdelige ulykke. Melody og drengene kunne ikke blive gladere, men noget er anderledes. Niall er anderledes. De tager en tur tilbage til Nialls hjemland, nemlig Irland, i håb om at få Niall tilbage. Men deres prøvelser er langt fra overstået. En af Nialls gamle bekendte dukker nemlig uventet og Melody kan mærke Niall glide væk mellem fingrene på hende. Jalousi vil blusse op, og Melody begynder at søge trøst hos Liam. Kan deres kærlighed holde til flere udfordringer?
*Dette er 2'eren til If I Could Fly*

60Likes
179Kommentarer
39583Visninger
AA

9. Kapitel 8 - Shopping og pranks

Liam smilede beroligende til mig, da vi kom tilbage og Isabelle sad og ventede på Niall.

“Vi skal i byen i aften,” sagde Harry og kastede et stjålent blik på Isabelle. “Så vi inviterede Isa med.” Niall gav hende et kram og hilste på de andre drenge. Isabelle kiggede underligt på mig og først det gik det op for mig, at jeg nok lignede lort. Jeg var langt fra et udendørsmenneske, så jeg måtte både have blade og mudder i fjæset.

“Så vil jeg da smutte op og gøre mig klar,” mumlede jeg og smilede falsk.

“Skal vi ikke tage ud og shoppe?” Spurgte Danielle og så på mig med lys i øjnene.

“Det er da en god ide, kære.” Niall bedstemor kom ud og klappede hænderne sammen. “Så kan jeg jo lige tage med.”

“Det gør ikke noget,” skyndte Danielle at sige, men Margaret fejede hende af.

“Visse vasse.” Hun smilede og så hen på mig. “Skynd du dig hellere at få skoven ud af dit hår.” Jeg grinede og nikkede.

“Jeg er slet ikke klædt på til at shoppe,” sagde Isabelle og rettede på sit hår. Okay, der fik jeg er ret stærk ‘snob vibe’ fra hende.

“Så er det godt, at du ikke skal med.” Margaret blinkede til Isabelle og fik et surt blik fra Niall, som hun ignorerede. Endnu en grund til at elske Margaret; hun brød sig ikke om Isabelle.

“Danielle, vil du hjælpe mig?” Spurgte jeg sødt og trak hende med ovenpå.

“Det her ender galt,” mumlede hun og jeg grinede.

“Hvorfor?”  Spurgte jeg og trak min top over hovedet. “Margaret er da sød.”

“Du har ikke prøvet at shoppe med hende endnu,” advarede Danielle og grinede med mig.

“Skat? Kommer du ud i baghaven og siger farvel, inden i smutter?” Louis’ stemme lød gennem døren og jeg trak på smilebåndet.

“Selvfølgelig!”  Råbte Danielle tilbage.

“Hvor er i søde,” sagde jeg med et suk. De var virkelig goals.

“Han er skøn,” sagde hun med et smil.

“Hvorfor slog i overhovedet op?” Spurgte jeg, men fortrød da jeg så hende ansigtsudtryk. “Det var ikke for at snage.”

“Nej nej, Det okay.” Hun smilede.

“Var det på grund af fansene? Medierne?” Spurgte jeg nervøst. Niall havde endnu ikke bekræftet vores forhold, men folk havde regnet det ud og hate var der en hel del af.

“Nej øhmm..” Hun tøvede.

“Du behøver ikke sige det,” skyndte jeg mig at sige.

“Han var mig utro,” sagde hun stille og min underkæbe faldt til gulvet.

“Louis var dig utro?” Udbrød jeg målløs. Det lignede ikke Louis overhovedet. Og den måde han så på hende. Havde han virkelig været hende utro?

“Ja det er svært at tro ikke?” Hun så på mig med et trist smil. “Han var fuld og alt det der.”

“Men alligevel.” Jeg lod en børste glide gennem mit hår. “Det havde jeg sgu alligevel ikke troet om ham.”

“Det gør man aldrig.” Hun smilede sørgmodigt og tanken om Niall og Isabella, begyndte at snige sig rundt i min hjerne. Hvis Louis havde været Danielle utro, så kunne Niall vel også med mig?

   

♡♡♡

Jeg fik dog hurtigt glemt alt om mine bekymringer og fokuserede i stedet på, at få en sjov tur.

“Prøv den her!” Danielle kastede en kjole i hovedet på mig og jeg hostede, da en palliet rev sig løs og banede sig vej ned gennem min hals.

“Fandme nej.” Jeg kastede kjolen fra mig. “Den er ude på at slå mig ihjel.” Danielle grinede og kastede sig igen over tøjstativet. Margaret var smuttet i det øjeblik vi var kommet ind i butikken og jeg havde ikke set skyggen af hende, i en halv  time. Vi skulle altså måske til at komme videre, hvis vi skulle nå 4 mere butikker. Okay jeg magtede ikke shoppe mere. Jeg var ikke ligefrem en af de piger, som shoppede hvert ledigt øjeblik.

“Kan vi ikke snart komme videre,” stønnede jeg opgivende og Danielle rystede bare på hovedet med et grin.

“Se hvad jeg fandt tøser.”   Margaret kom gående med de grimmeste kjoler, som jeg længe havde set. “Er de ikke yndige?”

“Mega.” Danielle hvinede og blinkede til mig mens hun mimede; spil med.

“Mega,” gentog jeg og måtte tvinge mig selv til at smile. De var så grimme med lyserødt puf skørt og tyl. De lignede noget en 5-årig ville gå med.

“Prøv dem på.” Margaret gav os kjolerne og puffede os ind i et prøverum.

“De er jo hæslige,” hviskede jeg og kiggede på kjolen.

“Enig.” Danielle skar ansigt og tog kjolen på. Jeg hadede den, men prøvede dog alligevel kjolen.

“Kan vi ikke slippe udenom det?” Spurgte jeg og så mig selv i spejlet. Jeg lignede en på 6.

“Vi kommer ikke ud herfra uden en ting. Tro mig.” Danielle tog sit eget tøj på igen og smilede ondskabsfuldt. “Desuden kan vi lave en joke på drengene med dem.”

“Er det ikke en lidt dyr joke?” Spurgte jeg tøvende og så på prisskiltet. Danielle trak på skuldrene.

“Vi kan ikke tage chancen og sige nej til kjolerne. Så finder hun bare noget dyrere og noget grimmere.” Danielle grinede og smilede for at vise, at hun ikke mente det ondt mod Margaret.

“Jeg tror dig,” samtykkede jeg og fik også skiftet tilbage til mit eget tøj.

 

♡♡♡

   

“Husk at holde masken,” sagde Danielle og jeg trippede nervøst. Vi så fuldstændigt idiotiske ud i vores lyserøde kjoler, som vi havde taget på inden vi kom ‘hjem’. Altså tilbage til Nialls forældres hus.

“Ej hvor bliver det pinligt,” sagde jeg stille og kiggede ned af mig selv. DAnielle fnes, men gjorde sig enig. Jeg tog en dyb indånding og fulgte, med et falsk smil, efter Danielle ind i stuen. Drengene sad roligt i stuen, men deres øjne trillede godt nok ud af deres hoveder, da de så mig og Danielle.

“Hvad fanden har i på?” Udbrød Harry.

“Hvad mener du?” Jeg blinkede  uskyldigt.

“Margaret var så sød, at købe  os de her kjoler.” Danielle snurrede rundt og jeg gjorde det samme.

“Er de ikke fine?” Jeg smilede stille mig foran Niall, som så fuldkommen splittet ud - ligesom Louis. Skulle de lyve og gøre os ‘glade’, eller skulle de sige sandheden  og pisse os af. Jeg måtte kæmpe for ikke at grine, af deres fortvivlet ansigter og jeg kunne se, at Danielle havde samme problem.

“Jo altså-” Louis tøvede.

“Du ser godt ud i alt?” Prøvede Niall forsigtigt og så over på Louis for hjælp.

“Du kunne bære en kartoffelsæk og stadig være lækker,” sagde Louis og vi kunne ikke holde masken længere. Vi kastede et kort blik på hinanden og brød så ud i grin.

“Hvad?”  Niall så forvirret ud og Liam grinede højt.

“De laver grin med jer, lads.” Liam grinede og Harry smilede stort.

“I er så meget under tøflen,” bekendtgjorde han og Louis så fornærmet på ham.

“Jeg er da overhovedet ikke under tøflen,” protesterede han og modtog et hævet øjenbryn fra Danielle.

“Undskyld skat.Jeg elsker dig.” Han kyssede hende hurtigt og vi grinede over hans iver for, ikke at gøre hende mopset.

“Det tog du røven på mig,” hviskede Niall med et smil og kyssede mig i panden.

“Ej men helt seriøst. “ Jeg så alvorligt på dem. “Jeg overvejer, at tage den på i aften.”

“Vel gør du ej!” Udbrød Niall forfærdet og jeg grinede, hvorefter jeg placerede et kys på hans kind. Aldrig i livet om jeg skulle sådan en kjole på i byen.

  🔽🔽🔽

Jeg er tilbage. Sorry for de ikke eksisterende opdateringer i sidste uge. Jeg tog lige lidt tid til at fokusere på mig selv. Men jeg er tilbage og klar med en masse kapitler. Så hvad synes i om kapitlet?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...