If We Could Be Fixed - Niall Horan Fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 okt. 2016
  • Opdateret: 14 jan. 2017
  • Status: Igang
Efter måneder med hård genoptræning, er Niall næsten kommet over sin forfærdelige ulykke. Melody og drengene kunne ikke blive gladere, men noget er anderledes. Niall er anderledes. De tager en tur tilbage til Nialls hjemland, nemlig Irland, i håb om at få Niall tilbage. Men deres prøvelser er langt fra overstået. En af Nialls gamle bekendte dukker nemlig uventet og Melody kan mærke Niall glide væk mellem fingrene på hende. Jalousi vil blusse op, og Melody begynder at søge trøst hos Liam. Kan deres kærlighed holde til flere udfordringer?
*Dette er 2'eren til If I Could Fly*

60Likes
179Kommentarer
39045Visninger
AA

8. Kapitel 7 - New People

Overivrig var en underdrivelse. Nialls bedstemor var vildt sej og en smule overgearet. Men hold nu op, hvor var hun sød.

“Niallerbasse.” Hun bredte armene ud og jeg måtte lægge hånden over munden for, ikke at grine. Harry derimod lagde overhovedet ikke skjul på hans grin og hostede voldsomt. Selv Liam måtte kløjes i et grin over Niall røde kinder. Louis gemte sig bag mig, som den lille kylling han var, fordi han jo havde mødt Nialls mormor før.

“Lille Louis drengen!” Margaret, aka Nialls bedstemor, greb fat i Louis og krammede ham. Igen måtte jeg kvale et grin, men jeg mislykkedes voldsomt.

“Lille Louis drengen,” drillede jeg og puffede til ham, og fik et ondt blik tilbage. Aww det var da lidt sødt.

“Og hvem er den unge dame.” Margaret så vurderende på  mig og jeg mærkede rødmen stige op i mine kinder.

“Det er min kæreste Melody.” Niall greb min hånd og gav den et klem.

“Og min søster,” pointerede Harry i baggrunden og jeg fnes. Han havde en vane med altid, at fremhæve det. Margaret hævede det ene øjenbryn, men smilede så varmt og gav mig et kram.

“Dejligt at møde dig.” Jeg smilede genert.

“I lige måde søde.” Hun vendte sig mod de andre drenge og hilste selvfølgelig også på dem, før hun vendte opmærksomheden mod Bobby. “Har du tænkt dig at lade din gamle mor bære sine kufferter selv? Jeg har da opdraget dig bedre.” Hun hævede et øjenbryn og Bobby rystede opgivende på hovedet, med et grin.  Jeg elskede allerede Nialls bedstemor Hun var jo vildt sej.

 

♡♡♡

 

Den næste person, som jeg fik lov at møde, var Louis’ kæreste, Danielle. Hun var skide sød. Nem at snakke med, men ikke en af dem som aldrig holdte kæft.

“Gjorde han virkelig?” Spurgte jeg og grinede, før jeg tog en tår af min kaffe. Danielle fortalte historier om Louis’ dumheder, eftersom hun jo havde kendt ham nogle år.

“Jo han gjorde sgu.” Hun rystede på hovedet og smilede. “Han er sindssyg.”

“I er søde sammen.” Jeg smilede til hende, da Louis kom ind og kyssede hende på kinden, før han smuttede ud i haven igen. Hun så smilende efter ham og sukkede forelsket. Gad vide om mig og Niall så sådan ud? For hold nu op, hvor så de forelsket ud. Jeg var sgu glad på Louis’ vegne. Man kunne jo kun håbe at Liam og Harry, også ville finde sådan en kærlighed.

“Vil du med ud og se Irland?” Niall kom ind og så på mig med et kærligt smil.

“Ja!” Jeg rejste mig ivrigt. Jeg havde slet ikke set særlig meget af Irland, selvom vi havde været her i flere dage.

“Din bedstemor er på vej og jeg tvivler på at hun lader dig slippe, uden endnu et krydsforhør” Bobby stod i døråbningen og så på Niall med et sigende blik.  

Niall flettede sine fingre ind i mine.

“Det er forstået. Vi ses!” Niall trak mig hurtigt med.  Jeg fulgte ret fortumlet med og så forvirret op på ham.

“Hun har hele dagen forhørt mig om os.” Han rystede opgivende på hovedet.

“Jeg kan nu godt lide din bedstemor,” sagde jeg.

“Det kan jeg da også, men hun har simpelthen ikke noget filter eller sociale egenskaber.” Han smilede skævt. “Hun spurgte ind til vores sexliv.” Jeg stoppede måbende op og kløede mig akavet på armen.

“Hvad sagde du til hende?”

“Ingenting.” Niall grinede. “Det ville sgu da være akavet.” Jeg åndede lettet ud og lod endnu engang mine fingre flette sig ind i Nialls.

“Hvor skal vi hen?” Spurgte jeg nysgerrigt.

“Den her vej.” Niall trak mig videre ind i en skov og jeg fulgte usikkert efter ham. Niall stoppede op og vendte sig forventningsfuldt om mod mig. Jeg så bare tomt og forvirret på ham. Vi stod jo basically ude midt i ingenting.

“Hvad skal vi her?” Spurgte jeg lettere opgivende og Niall pegede bare op. Jeg fulgte hans finger og lige op oven over mig, var et træhus bygget.

“Jeg plejede at lege deroppe, da jeg var mindre.” Niall hoppede og fik fat i en rebstige, som han trak ned. “Kom.” Der var ret lunt inde i træhuset, for ikke at nævne lavloftet. Det var en stor sækkepude og en guitar heroppe, men  ellers var der ikke andet end nogle få plakater.

“Jeg skrev for det meste sange eller spillede guitar,” forklarede Niall og satte sig i sækkepuden, mens han legede lidt med strengene på guitaren.

“Her er hyggeligt,” sagde jeg og satte mig ved hans side. Han så på mig og kastede med hovedet, så hans lyse hår fløj væk fra hans ansigt. Fuldstændigt betaget lod jeg fingerspidserne følge alle kanter og linjer på hans ansigt.

“Vil du ikke spille noget for mig?” Spurgte jeg stille og fjernede min hånd fra hans ansigt. Han vågnede op af sin trance og smilede, mens han nikkede.

“Det her er en sang fra vores nye album.” Han smilede og lod hånden glide over guitaren.

“I have loved you since we were 18

Long before we both thought the same thing

To be loved and to be in love

And all I could do is say that these arms were made for holding you, oh

And I wanna love like you made me feel when we were 18” Niall tav og smilede undskyldende. “Jeg har glemt resten af teksten.”

“Faktisk var det kun mig, der var 18,” pointerede jeg.

“Det virker som flere år siden,” sagde Niall og fik et svømmende udtryk i øjnene.

“Og så alligevel ikke,” mumlede jeg. “Tror du vi vil tænke tilbage på det her øjeblik, når vi er blevet gamle?”

“Det vil jeg i hvert fald.” Niall lagde armen om mig og jeg lagde hovedet på hans skulder. Tanken om at blive gammel med Niall var både skræmmende og vidunderlig. Jeg tvang mig selv til bare, at nyde øjeblikket. Det var ikke ofte, at jeg havde haft fået tid alene med Niall. Der var konstant folk om os og når aftenen faldt så faldt på, var vi begge trætte.

“Jeg elsker dig.” Jeg kiggede op og mødte hans blik. “Mere end jeg kan udtrykke med ord.”

“Du har ingen anelse om, hvor meget jeg elsker dig.” Han kyssede mig på panden, men jeg greb hans nakke og trak ham ned til mine læber. Hans ekstremte kolde hænder fandt mine hofter og fik mig til at gispe, hvilket fik Niall til at smile kysset. Hvor var han bare dejlig!


🔽🔽🔽   Så kom der endnu et kapitel. Sorry for, at der ikke skete det vilde i det her kapitel.Det er et lidt mere dramafrit og hverdags-agtigt kapitel.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...