If We Could Be Fixed - Niall Horan Fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 okt. 2016
  • Opdateret: 14 jan. 2017
  • Status: Igang
Efter måneder med hård genoptræning, er Niall næsten kommet over sin forfærdelige ulykke. Melody og drengene kunne ikke blive gladere, men noget er anderledes. Niall er anderledes. De tager en tur tilbage til Nialls hjemland, nemlig Irland, i håb om at få Niall tilbage. Men deres prøvelser er langt fra overstået. En af Nialls gamle bekendte dukker nemlig uventet og Melody kan mærke Niall glide væk mellem fingrene på hende. Jalousi vil blusse op, og Melody begynder at søge trøst hos Liam. Kan deres kærlighed holde til flere udfordringer?
*Dette er 2'eren til If I Could Fly*

60Likes
179Kommentarer
39085Visninger
AA

7. Kapitel 6 - Morgenhygge

“Babe,” hviskede en sød stemme i mit øre.

“Jeg sover,” mumlede jeg og vendte mig om. Min varme dyne var simpelthen mit liv lige nu.

“Skat, vågn nu op.” Et lille kys blev placeret bag mit øre og fik det til at trække, ufrivilligt, i min mundvige. Han var nu dejlig.

“Hvad er der?” Jeg vendte mig om og slog øjnene op, så jeg så lige ind i hans fortryllende øjne. Nialls øjne var tidsløse. Uden tvivl. Man kunne stirre ind i dem i flere timer, uden at blive træt. De var simpelthen så smukke.

“Jeg har lavet morgenmad,” sagde han og nussede min kind.

“Lækkert,” mumlede jeg og min mave knurrede sulten. God timing.

“Mine bedstemor kommer i aften,” sagde Niall stille. “Og Louis’ kæreste.”

“Jeg glæder mig til at møde hende.” Jeg kyssede Niall på kæben. “Og Louis’ berømte kæreste.” Jeg rullede med øjnene og grinede svagt. Louis elskede at snakke om hende hele fucking tiden. Det var sødt og irriterende.

“Så kan det være at Lou endelig holder kæft.” Niall grinede og gemte hovedet i min hals. Når han trak vejret, kildede det og små fnis forlod mine læber.

“Det kilder,” fnes jeg og skubbede ham væk. Han så på mig med et smørret smil og kyssede mig på næsen. Jeg blinkede et par gange og nussede hans kind. Han havde efterhånden fået lidt skægstubbe, men det gjorde mig nu ikke noget.

“Kan du lide mit skæg?” Spurgte han med et grin.

“Det er vildt sexet,” mumlede jeg og blinkede drillende. Han smilede smørret og kyssede mig, men jeg trak mig hurtigt.

“Skal vi spise?” Jeg skulle til at rejste mig, men Niall greb fat i mig.

“Nu gør du det igen.” Han så anklagende på mig.

“Gør hvad?” Spurgte jeg forsigtigt.

“Opfører dig, som om jeg er lavet af glas.” Niall slap mig og sukkede opgivende.

“Det gør jeg da ikke,” protesterede jeg. Det var løgn. Det gjorde jeg helt klart. Jeg var jo bare bange for, at skade ham.

“Jo du gør,” sagde Niall irriteret. “Der er gået flere måneder, Mel. Stol på mig.Jeg er helt okay.” Det ville jeg nu ikke kalde ham, eftersom han var så psykisk påvirket. Jeg sukkede og lavede en hurtig bevægelse, så jeg lå oven på ham. Nu lå han jo nærmest og tilbød sig  selv, så det ville være dumt at afslå. Hvis han virkelig mente at han var okay fysisk, så måtte jeg vel stole på ham.

“Jeg stoler på dig,” mumlede jeg mod hans læber og hans arme låste sig omkring mig. “Jeg stoler på dig, hvis du siger at du er okay. Jeg stoler på dig med hensyn til Isabelle. Jeg stoler på dig, mere end nogen andre.”

“Isabelle?” Niall trak sig forvirret fra mig. “Du troede da vel ikke af mig og Isabelle?” Han tav og gjorde store øjne.

“Jeg ved ikke helt hvad jeg skal tro.” Jeg så alvorligt på ham.

“Du skal tro på mig, når jeg siger at vi kun er venner.” Han kyssede mig på panden. “Jeg elsker dig og kun dig.”

“Shh, ikke så meget snak.” Jeg pressede hårdt mine læber mod hans og nød smagen af hans tunge, mens jeg lod en hånd glide gennem ham morgenhår. Han satte sig op, mens jeg selvfølgelig stadig sad på ham og jeg kunne mærke hans krop nærmest ryste af lyst. Ikke at det undrede mig. Niall var vel en dreng, med lyster. Jeg fik forsigtigt sneget mine kolde hænder ind under Nialls trøje og begyndte at kærtegne hans brystkasse.  En lyd kom fra hans strube og mindede mig lidt om et knurrende lyd, og sekundet efter lå jeg nederst. Niall lå mellem mine ben og friktionen mellem vores nedre dele, kunne tydeligt mærkes. Han måtte da gerne vække mig lidt oftere, sådan her. Jeg klagede i hvert fald ikke!


 

♡♡♡



 

Det var med et stort smil, at jeg til eftermiddag, gik nedenunder til de andre. Niall og jeg havde bare tilbragt dagen alene. Noget som jeg virkelig havde haft brug for. Hvorfor havde jeg overhovedet tvivlet på Niall?

“Godmorgen turtelduer,” smilede Maura og Bobby grinede lavt, men stak ellers snuden i sin avis.

“Har i hygget jer?” Spurgte Louis kækt og Harry fik sin kaffe galt i halsen, så Liam klappede ham blidt på ryggen.

“Jeg aner ikke hvad du snakker om,” mumlede jeg og fornemmede hvordan mine kinder blev røde, så jeg gik hen og tog et æble fra frugtskålen.

“Ohh. Det var bare en masse lyde der kom fra jeres værelse.” Louis blinkede uskyldigt og jeg så irriteret på ham. Kunne han dog ikke bare holde kæft. Et lille forræderisk smil, spillede dog over mine læber. Jeg kunne jo ikke være sur. Ikke i dag. Jeg kastede et blik over på  Niall, som rødmede let, da Harry gloede lidt anklagende på ham, og Liam og Louis nærmest græd af grin.  

“Så det godt, lad dem nu være i fred.” Maura så strengt på drengene og jeg rødmede igen ved tanken om, at Niall forældre vidste hvad vi havde lavet.

“Unge mennesker,” mumlede Bobby opgivende  og skyndte sig at gemme hovedet i avisen, da Maura sendte ham et strengt blik. Det var sgu sjovt at se, hvor meget hun havde kontrol over dem. Måske kunne hun lære mig et par tricks? Specielt til at holde Louis og Harry i snor. Larry! Tanken fik mig til at fnise. Jeg havde måske selv hjulpet meget til, med hensyn til rygtet. Efterhånden som det gik op for folk, at jeg var blevet en permanent del af drengenes liv, var mine sociale medier sprunget op. Og det havde jeg da selvfølgelig udnyttet og postet sjove videoer af drengene og et par cute billeder af Louis og Harry.

“Så hvad er planen for idag?” Spurgte Maura og tog nogle nybagte boller ud af ovnen.

“Vi skal hente Danielle i lufthavnen om en time,” sagde Louis spændt.

“Danielle? Da vel ikke den Danielle?” Maura gjorde store øjne og det samme gjorde de andre. Jeg så lidt forvirret rundt. Hvad var jeg gået glip af.

“Ja, vi er kommet sammen igen.” Louis strålede og Harry dunkede ham i ryggen.

“Dude seriøst? Så det sgu da derfor, at du har været mere uudholdeligt glad de sidste par uger.” De andre ønskede også Louis  tillykke og grin fyldte hurtigt rummene.

“Så i har mødt hende før?” Spurgte jeg nysgerrigt.

“Ja, hun var med for et par år siden, da Louis var med hernede.” Niall gav mit hånd et klem.

“Hun er en virkelig sød pige,” sagde Bobby og Maura gjorde sig enig.

“Jeg glæder mig til at møde hende.” Jeg smilede til Louis og så over på Niall. “Og også din bedstemor.” Maura grinede stille, men blev overdøvet af en dyb latter fra Bobby.

“Det skal nok blive interessant,” mumlede han og Niall grinede.

“Hvad?” Spurgte jeg forvirret.

“Hun er en lidt speciel dame,” hviskede Niall med et smil. Jeg fattede ikke helt hvad han mente, men af en eller anden grund, blev jeg lidt smånervøs.

 

🔽🔽🔽

Så kom der endnu et kapitel. Jeg håber, at i kan lide det :) Husk at smide et like og sætte den på favorit, hvis du vil have en notifikation når jeg smider et kapitel op.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...