If We Could Be Fixed - Niall Horan Fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 okt. 2016
  • Opdateret: 28 nov. 2016
  • Status: Igang
Efter måneder med hård genoptræning, er Niall næsten kommet over sin forfærdelige ulykke. Melody og drengene kunne ikke blive gladere, men noget er anderledes. Niall er anderledes. De tager en tur tilbage til Nialls hjemland, nemlig Irland, i håb om at få Niall tilbage. Men deres prøvelser er langt fra overstået. En af Nialls gamle bekendte dukker nemlig uventet og Melody kan mærke Niall glide væk mellem fingrene på hende. Jalousi vil blusse op, og Melody begynder at søge trøst hos Liam. Kan deres kærlighed holde til flere udfordringer? *Dette er 2'eren til If I Could Fly*

49Likes
141Kommentarer
21668Visninger
AA

4. Kapitel 3 - Irland

Kapitel 3 - Irland

 

 

Mine 2 elskede kufferter kom rullende ud på et bånd og jeg greb dem hurtigt. Jeg havde nu ventet i 20 minutter på dem og drengene havde allerede fået deres. Puha. Tænkt hvis de var væk og så lige i Irland. Det ville ikke have været nemt, at få dem tilbage. Med tunge skridt gik jeg over til drengene.

”Harry vil du ikke nok tage mine kufferter.” Jeg så bedende på Harry, som sukkede tungt og tog mine kufferter. Yass, jeg magtede simpelthen ikke at bære dem. Dovenskab længe fucking leve.

”Skriver du med kæresten?” Drillede jeg Liam, som bare sukkede opgivende.

”Jesus Christ Mel, vi er jo bare venner!”

”Jaja så siger vi det,” kvidrede jeg. Helt ærligt. De havde skrevet sammen i rigtig mange måneder efterhånden. Den med; Vi er bare venner, troede jeg sgu ikke på mere.

”Hvad så med dig Tommo, hvornår for vi lov til at møde den berømte kæreste?” Jeg lavede trutmund og ømmede mig, da Louis gav mig en albue i siden.

”Hun kommer faktisk her til Irland om et par dage,” sagde han spændt og jeg grinede af ham. Det var ret sødt, at han glædede sig så meget. Han havde ikke snakket om andet, de sidste par uger.

”Så det sgu kun Harry, der er forever alone,” grinede Liam og Harry sendte ham et ondt blik.

”Nårh Hazz, tag det ikke så tungt.” Jeg klappede ham engang på skulderen og tog så tilløb, så jeg kunne hoppe op på Nialls ryg.

”Forhelvede, jeg var jo lige ved at vælte,” grinede han, mens tog alligevel fat under mine lår, så han kunne støtte mig.

”Apropos tungt. Hvor meget lort har du egentlig taget med?” Harry pustede tungt og trak mine kufferter efter sig.

”Det nødvendige.” Jeg trak på skuldrene og grinede. Jeg var jo en pige og jeg havde mange nødvendige ting.

”Mel,” pustede Niall og gav slip under mine lår, så jeg gled ned af hans ryg.

”Er du okay?” Spurgte jeg bekymret og drengene så på os med nervøse blikke.

”Bare lidt forpustet,” mumlede han og man kunne høre irritationen i hans stemme. Han var ikke sur på mig, men på sig selv. Blidt lagde jeg en hånd på hans arm, men han rystede den væk og fortsatte med lange skridt. Jeg så opgivende tilbage på drengene og fangede Harrys blik. Smerten var ikke til at tage fejl af. Der var ingen af os der nød at se, hvor meget alting havde påvirket Niall.

”Han er tilbage til normal snart,” sagde Louis højt, nok mest for at overbevise sig selv, men han lød langt fra overbevisende.

”Lad os nu komme afsted,” sagde Liam stille og genede os videre.

 

♡♡♡

”Velkommen!” Nialls mor stod i døråbningen og smilede stort. Hun gav sin søn et stort og kærligt knus, så jeg blev helt forlegen over at overvære det. Maura gav også de andre drenge nogle knus. Jeg blev også helt overrasket, da hun trak mig ind i et kram, men jeg havde intet imod det.

“Hey Kiddo,” sagde Nialls far, Bobby og gav Niall et kram, mens han klappede drengene på skuldrene.

“Kom dog med ud i haven.” Maura vinkede os med og Niall lagde armen kærligt om min hofter. Når han gjorde sådan noget, glemte jeg alt om det pis, vi havde været igennem. Det var bare mig og Niall.

“Hvor er Greg?” Spurgte Harry og slog sig ned på en havestol.  Haven var ret stor og åben. Og så lå den lige ned til stranden, hvilket bare var helt perfekt. Hvor var det egentligt underligt, hvor varmt det var, selvom det var vinter. Næsten trist. Jeg skulle nok ikke regne med en hvid jul.

“Han er ude og rejse med arbejdet.” Bobbys stemme trak mig ud af mine tanker. “Men han kommer forbi i morgen.”

“Han tager nok Denise og Theo med,” tilføjede Maura og jeg rynkede undrende i panden.

“Hvem?”

“Hans kone og deres søn,” svarede Niall med et smil, der ikke rigtigt nåede hans øjne. Jeg tvang mig selv til at smile til ham, før jeg vendte hovedet mod plænen.

“Hva Horan. Var  det ikke noget med, at du ville slå mig i fodbold?” Drillede Louis og Niall rejste sig med et grin.

“Gør dig klar på at tabe. Jeg er på hjemmebane nu.” Niall løb efter Louis og væltede ham, så vi andre grinede.

“De bliver aldrig voksne,” grinede Maura og rystede på hovedet, mens de tumlede rundt.

“Hey Liam, du med mig og Haz er med Lou!” Råbte Niall og jeg hvinede lavt.

“Larry!”

“Hold nu kæft.” Harry sendte mig et ondt blik, men jeg blinkede bare flabet tilbage. Jeg skævede ud til græsplænen, hvor Niall vendte sig mod os. Lyset faldt ham i ryggen og fik ham til at ligne en gud, endnu mere end han i forvejen gjorde. Han smuk. Nej mere en smuk. Hans skæve smil strålede og jeg kunne ikke andet end at grine af dem. De var sindssyge. Skingrende skøre, som jeg havde kaldt dem lige da jeg havde mødt dem. Jeg smilede ved mindet. Snart 1 år siden. Hold da kæft. Utroligt så meget tingene havde ændret sig. Jeg var ikke længere den lille 18-årige pige, som var bange for alt. Nu var jeg en 19- årig selvstændig kvinde. Eller sådan foretrak jeg, at se mig selv. Det med selvstændig var nok ikke helt korrekt. Jeg havde ingen indkomst - Harry betalte næsten alt for mig. Jeg havde færdiggjort min gymnasieuddannelse, men jeg havde stadig ingen anelse om hvad jeg ville arbejde med. Men jeg ville  helt sikkert snart gerne i gang med noget. Inde fra huset kunne man høre, at nogen ringede på dørklokken. Ej  hvor var det alligevel lang tid siden, at jeg havde hørt en dørklokke. Ingen brugte dem mere.

“Hvem kan det dog være?”  Spurgte Maura pludseligt og rejste sig, hvorefter hun trissede indenfor. Jeg måbede da hun kom tilbage, ledsaget af en høj blond pige.

“Isabelle!” Råbte Niall begejstret og løb pigen i møde, og omfavnede hende. Jeg vidste ikke helt hvordan jeg skulle reagere. Pigen smilede stort og blottede et perfekt tandsæt, mens hun puffede hendes lange lyse hår om bag hendes ryg. Jeg rømmede mig lidt akavet, men Niall lagde knap nok mærke til mig og snakkede ivrigt med pigen. Det endte med, at være Harry  der afbrød deres samtale.

“Nialler, hvem er det?” Harry lod anerkendende blikket glide over Isabelle og jeg rullede diskret med øjnene. Hvor var det dog bare typisk Harry. Jeg kunne dog ikke benægte at jeg fik en knude i maven. Hun var virkelig køn.

“Det her er Isabelle, min gamle barndomsveninde.” Niall smilede til hende og hun grinede en klokkelignende latter.

“Og nuværende bedsteveninde,” tilføjede hun og jeg kiggede væk. Niall havde da aldrig nævn hende.

“Isabelle, du kender Louis.” Niall klappede Louis på ryggen. “Det her er Harry og Liam.” Jeg  sank en klump og det gibbede i mig, da Niall havde hevet mig op og stå.

“Og det her er min kæreste, Melody.”

“Hyggeligt at møde dig,” fik jeg fremtvunget og kun fordi Niall præsenterede mig, som sin kæreste. Det beroligede mine nerver en smule.

“I lige måde.” Hun gav mig hånden, men vendte så igen opmærksomheden mod Niall og skubbede mig nærmest væk igen. Super.

   

🔽🔽🔽

  Hvad synes i Louis' kæreste skal hedde? Smid gerne et like og en kommentar, med både ris og ros <3 Glæder mig virkelig til, at komme ordentligt igang med  den her historie. 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...