If We Could Be Fixed - Niall Horan Fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 okt. 2016
  • Opdateret: 14 jan. 2017
  • Status: Igang
Efter måneder med hård genoptræning, er Niall næsten kommet over sin forfærdelige ulykke. Melody og drengene kunne ikke blive gladere, men noget er anderledes. Niall er anderledes. De tager en tur tilbage til Nialls hjemland, nemlig Irland, i håb om at få Niall tilbage. Men deres prøvelser er langt fra overstået. En af Nialls gamle bekendte dukker nemlig uventet og Melody kan mærke Niall glide væk mellem fingrene på hende. Jalousi vil blusse op, og Melody begynder at søge trøst hos Liam. Kan deres kærlighed holde til flere udfordringer?
*Dette er 2'eren til If I Could Fly*

60Likes
179Kommentarer
39506Visninger
AA

23. Kapitel 22 - Kæmp dog!

Vi sad alle i sofaen, mens den tunge stilhed prøvede at kvæle os. Der var gået to uger, og Niall kiggede knap nok på os.

“Jeg tager hjem igen,” sagde jeg endelig og de kiggede med store øjne på mig. “Det var en fejl at komme tilbage.”

“Du kan ikke tage hjem!” Sagde Liam bestemt. “Du lovede.”

“Jeg lovede at jeg ville prøve!” Sagde jeg vredt.  “Og det har  ikke hjulpet en skid, at jeg har  været her.”

“Du har overhovedet ikke gjort et forsøg.” Liam så indtrængende på mig. “Du  lovede at du ville forsøge at få ham tilbage, en sidste gang.”

“Jamen jeg ved slet ikke  hvordan.” Jeg sank opgivende og Harry lagde beroligende armen om mig.

“Vi er her for at hjælpe. Sammen skal vi nok klare det,” sagde Louis lavt og Harry gav min skulder et klem.

“Jeg savner ham.” Jeg brød ud i gråd. “Jeg kender ham jo ikke længere.”

“Han er stadig den samme,” trøstede Liam forgæves.

“Tænk at i stadig holder fast i det.” Stemmen bagfra fik mig til, at fare sammen og jeg vendte mig brat. Niall lænede sig op ad dørkarmen, og kiggede køligt på os. “Giver i aldrig op?” Han så irriteret på mig og pludseligt blev jeg bare sur.

“Nej!”   Sagde  jeg fast. “Vi giver ikke op!” Niall rullede øjne og vendte om på hælene, hvorefter han forsvandt igen. Udmattet sank jeg tilbage i sofaen og gemte mit hovede i mine hænder.

“Melody,” sagde Louis blidt. “Vi kan ikke give op nu. Du må ikke glemme, at han var der for dig.”

“Du har ret,” mumlede jeg. “Jeg kan ikke forlade ham i hans mørkeste dage. Han har brug for mig. Han har brug for os.Jeg var en smule skuffet over mig selv. Skulle der virkelig ikke mere til, før jeg opgav Niall?Jeg elskede ham jo for pokker. Det var bare så længe siden at jeg havde set den rigtige Niall, at jeg glemte hvordan han virkelig var.  Jeg kom til at tænke tilbage på dengang, hvor vi nærmest lige havde mødt hinanden.  Hvordan jeg næsten besvimede, da han smilede til mig, da vi spillede paintball. Eller første gang vi mødtes, hvor jeg ingen bh havde på og da han købte mig Starbucks. Jeg smilede ved tanken. Han var hele min verden. Og lige nu havde han brug for mig.

 

♡♡♡

En lyd fik mig til at slå øjnene op, og smække benene ud over sengekanten. Den lyd kendte jeg alt for godt. Med hurtige skridt gik jeg ud på gangen, og lagde øret mod Niall dør. Han græd. Det var jeg ikke  i tvivl om. Desværre, så kendte jeg den lyd alt for godt. Det skar mig i hjertet. Hvorfor ville han ikke bare modtage hjælp, når han havde det så dårligt? Forsigtigt skubbede jeg døren op, og listede  musestille over til sengen, hvor jeg lagde mig ned bag Niall. Det gav et stort gib i ham, men han vendte sig ikke og jeg lagde armen om ham.

“Please?” Hviskede jeg.

“Jeg kan ikke. Jeg vil bare gerne sove.” Han sagde sove på sådan en måde, at jeg fik lyst til at tude.

“Niall,” sagde jeg stille, men han rykkede sig væk fra mig.

“Vær sød, at gå,” mumlede han og min krop blev så tung, og mit hovede blev helt ør.

“Niall jeg går ingen steder. Du var der for mig, da jeg havde brug for dig, nu er det på tide at give igen,” sagde jeg bestemt og min stemme blev helt blød. “Forstår du da ikke, at jeg elsker dig?”

“Du sagde det selv. Jeg er ikke mig længere,” sagde han bittert og vendte sig, så han lå mod mig, Jeg kvalte  et gisp. Han øjne var røde - helt blodrøde og hævet. Hans lyseblå havde fået en mørkere nuance,  der fik dem til at se sørgmodige ud.

“Jo du er. Jeg tænkte ikke, da jeg sagde det. “ Jeg strøg et hans kind, men han vendte ansigtet væk. “Niall du må ikke forlade mig.” Han vendte hovedet mod mig, med et ryk og en tåre banede sig vej ned af hans kind.

“Jeg er træt,” sagde han.

“Det ved jeg godt og jeg ved godt, at jeg ofte beder for meget af dig.” Jeg rykkede mig lidt tættere på ham. “Men vil du ikke nok blive hos mig? Jeg har brug for dig.”

“Drop det nu Mel. Jeg har ikke været til andet, end besvær det sidste år.” Han sukkede og kiggede bittert på mig.  

“Besvær?” Jeg  rynkede i brynene. “Er det virkelig hvad du tror?” Han sukkede og lukkede øjnene, mens han talte.

“Hold nu bare op. Jeg er ikke dum.”

“Du var ikke til besvær og jo du er sgu dum, hvis du tror det.” Jeg så vredt på ham. “Jeg elsker dig. Drengene elsker dig. At hjælpe dig, var overhovedet ikke besværligt. Det er det man gør, når man elsker nogen. Man fucking kæmper!” Jeg var hurtigt ude af sengen og stirrede trodsigt på Niall. “Men du elsker tydeligvis ikke mig.”

“Hvad fanden er det for noget lort, at fyre af?” Niall så hidsigt på mig. “Jeg elsker dig  og det ved du godt!”

“Så fucking vis mig det!” Råbte jeg. “Kæmp forhelvede. Niall kæmp for mig. Kæmp for dig selv. Kæmp for drengene. Ingen af os kan gøre det for dig!” Nu hoppede Niall ud af sengen. Han greb  om mit hovede med begge hænder, og i et øjeblik troede jeg, at han ville knække min nakke. Men så bøjede han hovedet og pressede sine læber mod mine, så jeg mistede pusten. Det  var svært at forklare. Det var lidt som om, at han var vågnet af en koma. Han var, i et øjeblik, sig selv. Kysset var vådt, fordi tårerne trillede ned af begge vores kinder og jeg hengav mig fuldstændig, og svang armene om hans hals.

 

****

Vi nærmer os slutningen guys! Den her bliver nemlig ikke så lang, som 1'eren. Hvilket bringer mig til.. Er i interesseret i en 3'er. Jeg har planlagt den længe og plottet er nogenlunde på plads, men udgiver den selvfølglig ikke, hvis det har ingen interesse :P

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...