If We Could Be Fixed - Niall Horan Fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 okt. 2016
  • Opdateret: 14 jan. 2017
  • Status: Igang
Efter måneder med hård genoptræning, er Niall næsten kommet over sin forfærdelige ulykke. Melody og drengene kunne ikke blive gladere, men noget er anderledes. Niall er anderledes. De tager en tur tilbage til Nialls hjemland, nemlig Irland, i håb om at få Niall tilbage. Men deres prøvelser er langt fra overstået. En af Nialls gamle bekendte dukker nemlig uventet og Melody kan mærke Niall glide væk mellem fingrene på hende. Jalousi vil blusse op, og Melody begynder at søge trøst hos Liam. Kan deres kærlighed holde til flere udfordringer?
*Dette er 2'eren til If I Could Fly*

60Likes
179Kommentarer
39759Visninger
AA

21. Kapitel 20 - Vi glider fra hinanden

Liams synsvinkel

 

“Jeg forstår det simpelthen ikke!” Råbte Louis frustreret ude foran Nialls lejlighedskomplex.

“Det er på tide at indse det,” sagde Harry dystert. “Niall bliver ikke den samme igen. Det er på tide, at vi kommer videre.”

“Vi kan da ikke bare give op.” Louis måbede og kiggede på mig efter hjælp. Jeg var blank. Fuldkommen overvældet. Aldrig havde jeg troet, at Niall kunne ende sådan. Vi begyndte langsomt, at gå ned af gaden i en tung stilhed.

“Jeg tror aldrig at jeg kan tilgive ham,” sagde Harry til sidst. “For at såre Mel.”

“Haz, han er  din bedste  ven,” sagde jeg blidt. Det sidste  der måtte ske nu var, at Harry vendte Niall ryggen. Godt nok var One Direction fortid, men vi måtte simpelthen ikke miste hinanden.

“Og hun er min søster!” Harry så vredt på  mig. “Men det også ligemeget. Liam du fatter jo forhelvede ikke noget!” Han vendte om på hælene og skyndte sig i den anden retning. Jeg måtte indrømme at Harrys ord ramte  mig, men vi måtte simpelthen ikke give op. Vi var ved at glide fra hinanden, men det måtte simpelthen ikke ske.  Vi var jo brødre.

“Tag det ikke så tungt Liam.” Louis så bedende på mig. “Han bliver god igen.” Jeg smilede beroligende og tog  en rystende indånding.

“Jeg tager til lufthavnen,” sagde jeg stille.

“Gør nu ikke noget overilet,” advarede Louis. “Hvor tager du hen?”

“Til Danmark for, at hente Mel.”

 

♡♡♡

Jeg nåede knap nok at skimte Melody, før hun prøvede smækket døren i hovedet på mig.

“Forsvind Liam!” Heldigvis nåede jeg at sætte en fod i klemme, i døren.

“Mel hør nu på mig,” bad jeg og skubbede blidt døren op.

“Jeg gider ikke høre på det Liam. Jeg kommer ikke tilbage!” Råbte hun højt

“Det behøver du heller ikke.” Jeg så bedende på hende, og sendte hende en stort fed løgn. “Jeg kom ikke for at snakke om Niall, eller tigge dig om at komme tilbage.” Der gik lidt tid, før hun endelig fjernede sig, så jeg kunne komme ind.

“Tak,” mumlede jeg taknemmeligt og fulgte med hende ind i en stor stue.

“Vil du have noget at drikke?” Spurgte hun og forsvandt ud i køkkenet.

“En kop kaffe?” Råbte jeg spørgende og jeg modtog et svagt grin.

“Her..” Hun rakte mig en kop og jeg tog den taknemmeligt, før jeg satte mig i sofaen.

“Så hvad har du haft gang i?” Spurgte jeg nysgerrigt og hun trak let på skuldrene. Hendes brune hår var sat op i en høj hestehale og hun var iført nogle sorte joggingbukser, og en stram hvid top.

“Jeg arbejder i en coffeeshop lige rundt om hjørnet, og ellers bruger jeg rigtig meget tid sammen med dyrene og jeg skal måske snart studere igen,” svarede hun og hentydede til gården.

“Det lyder som om det går godt.” Jeg kunne ikke andet end, at smile sørgmodigt. “Det er vist mere end man kan sige om os.”

“Liam.” Hun sukkede tungt og kiggede anklagende på mig.

“Vi glider væk fra hinanden,” fortsatte jeg stille og ignorerede hende forsøg på ikke, at lytte efter. “Niall drikker og er på stoffer hele tiden. Harry er skide sur og Louis er altid ked af det.” Mine ben rystede lidt og jeg kørte en hånd gennem mit hår.

“Og jeg ved ikke, hvordan jeg skal holde sammen på det hele.” Jeg brød sammen. Min mandighed var fuldkommen væk, og tårerne begyndte at strømme fra mine kinder.

“For fanden Liam.” Melody tog mig i sin favn, præcis som jeg havde gjort ved hende, et par måneder forinden og strøg mig over håret.

“Han nægter at snakke med nogen,” snøftede jeg. “Du er måske den eneste, der kan trænge igennem til  ham.”

“Liam, jeg kan ikke.” Hun slap mig og så trist på mig.

“Jeg beder dig ikke om at gifte dig med ham.” Jeg fangede hendes øjne. “Blot at prøve, at få den gamle Niall tilbage. Et sidste forsøg.”  Vi kiggede tavst på hinanden, i hvad der føles som timer.

“Et sidste forsøg,” sagde hun til sidst. “Og hvis det ikke virker, så vil jeg aldrig høre om det igen.”

“Det lover jeg,” sagde jeg lettet og det føles som om 10 kilo, var  blevet løftet fra mine skuldre. Det ville måske ikke lykkedes hende, men i det mindste ville hun gøre forsøget. En gigantisk hund kom løbende ind og hoppede op af mig, så jeg næsten spildte min kaffe.

“Tumpe!” Melody løftede truende fingeren og hunden logrede lykkedeligt. Så sagde hun et eller andet på Dansk, og hunden lagde sig trist foran hendes ben.

“Han er en klods, men han er nu god nok,” sagde hun og kiggede kærligt på hunden.

“Snakker vi om hunden eller Nialler?”  Spurgte jeg drillende og hun sendte mig et skarpt blik. I det samme ringede min mobil, og jeg sank sammen, da jeg tog den op til øret. Hvad? Harry lød fuldstændig usammenhængende i den anden ende, og jeg kunne høre Louis’ støj i baggrunden.

“Liam hvad er der galt?” Spurgte Melody nervøst. Alt farven havde forladt vores ansigter  og min hals føles fuldkommen tør.

“Niall er på hospitalet. Han prøvede at begå selvmord.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...