If We Could Be Fixed - Niall Horan Fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 okt. 2016
  • Opdateret: 28 nov. 2016
  • Status: Igang
Efter måneder med hård genoptræning, er Niall næsten kommet over sin forfærdelige ulykke. Melody og drengene kunne ikke blive gladere, men noget er anderledes. Niall er anderledes. De tager en tur tilbage til Nialls hjemland, nemlig Irland, i håb om at få Niall tilbage. Men deres prøvelser er langt fra overstået. En af Nialls gamle bekendte dukker nemlig uventet og Melody kan mærke Niall glide væk mellem fingrene på hende. Jalousi vil blusse op, og Melody begynder at søge trøst hos Liam. Kan deres kærlighed holde til flere udfordringer? *Dette er 2'eren til If I Could Fly*

49Likes
141Kommentarer
21746Visninger
AA

3. Kapitel 2 - Anderledes

“Er i så helt færdige med albummet?” Spurgte Robin nysgerrigt, da vi alle sad i spisestuen.

“Yup det kommer ud om en uges tid,” sagde Louis muntert og fik julelys i øjnene. Jeg kunne ikke holde mit smil tilbage. De havde virkelig arbejdet hårdt på det album. Så vidt jeg vidste kom det til at hedde Four og fra det jeg havde hørt, så var sangene fucking gode.

“Hvordan vil i fejre det?” Spurgte Anne og rakte mig skålen med kartofler.

“Tak mor,” sagde jeg og slog mine hænder for min mund, da det gik op for mig hvad jeg havde sagt. Der blev helt stille, men Anne smilede bare og fik let blanke øjne. Jeg smilede svagt tilbage og Niall lagde roligt en hånd på mit knæ under bordet.

“Vi tager nok på en irsk klub.” Harry afbrød stilheden og jeg sendte ham et taknemmeligt blik.  

“Fest!” Udbrød Louis ivrigt.

“Det bliver fedt, så klan vi også fejre Melodys fødselsdag samtidig,” erkendte Liam og de andre drenge gjorde sig enig.

“Vi kommer til at savne jer til jul,” sagde Gemma og smilede.

“I lige måde Gem,” sagde jeg hurtigt og smilede til min søster. Tænk at det mindre end et år siden jeg havde mødt dem for første gang. Hvem skulle have troet, at det ville føre alt det her med sig. Jeg var Ellen evigt taknemmelig for, at tvinge mig afsted. Diskret kiggede jeg over på Niall, som førte en ivrig samtale med Louis. Mit hjerte sprang et slag over hver gang jeg så på ham og jeg kunne stadig ikke fatte, at han var i live. Det var så rart at se ham smile. I starten efter han var vågnet, kunne han ikke smile. Han havde konstant ondt og han sagde altid, at det føles som om noget af hans krop var væk. Jeg havde følt smerten med ham. Jeg havde jo set hvordan det hele påvirkede ham. Han havde brugt de sidste 6 måneder på intens genoptræning og det var ikke mere end 2 uger siden, at han fik lov at styrketræne lidt igen. Han havde været ret irriteret over, at han ikke måtte styrketræne og at hans sixpack forsvandt mere og mere. Det gjorde ikke mig noget. Han var i live og det var det eneste, der betød noget. Og sixpack eller ej, Niall var jo fucking lækker uanset hvad. Det eneste der gik mig på var, at vi ikke måtte have sex. Det var simpelthen for meget fysisk arbejde. Jeg var en pige og jeg havde behov. Specielt fordi Niall og jeg kun havde haft sex en gang, og efter det, var mit behov steget. Lidt som om jeg havde sex og derefter bare havde fået et behov, som jeg ellers aldrig havde haft før.

Det var snart for 7 måneder siden. Holy shit.

“Mel?”  En stemme trak mig ud af mine tanker og jeg kiggede over på Harry med et spørgende blik. “Vi skal til og afsted.” Først der gik det op for mig, at folk ikke længere sad ved bordet. Jeg kunne høre rumsteren i køkkenet og jeg gik ud fra min mor var derude, mens drengene bare stod og grinede af mig.

“Sorry, jeg var lige i mine egne tanker,” mumlede jeg flovt og skyndte mig ud i køkkenet, hvor jeg fik sagt farvel til min mor, søster og så til sidst Robin. Anne knugede mig lidt hårdere end alle de andre gange og hviskede stille i mit øre.

“Min datter.”

Jeg havde gået ud af stuen med et stort smil og det så ud som om, Harry havde en ide om hvad der var sket, for han smilede stort og gav min hånd et fortroligt klem. Jeg elskede virkelig min familie.

♡♡♡

 

”Har du skrevet til Ellen,” spurgte Niall og jeg nikkede.

”Ja og hun ønsker os en god jul.” Jeg kyssede Niall en ekstra gang og rakte ham dynen. Niall smilede taknemmeligt og lagde sig udmattet under dynen. Selvom han ikke havde smerter længere, gudskelov for det, så blev han stadig hurtigt træt. Lægen sagde at det ville gå over med tiden, men Niall var ekstremt utålmodig. Han var anderledes, altså siden ulykken. Ikke meget, men nok. Han trak stadig vejret og grinede af Louis’ dårlige jokes, men noget var ændret. Det var som om, at han nogle gange blev så trist og kold. Det var svært at forklare. Noget var anderledes, men præcis hvad, kunne jeg ikke rigtig sætte en finger på.

Drengene og jeg håbede inderligt på, at den her tur til Irland, ville bringe Niall tilbage.

”Jeg laver mad i dag,” sagde jeg stolt og Niall så på mig med store øjne.

”Øhm..” Han prøvede ihærdigt at skjule sin bekymring. ”Jeg vil nu ellers gerne overleve til i morgen.”  Jeg daskede ’surt’ til ham og krydsede armene over mit bryst. Han greb min hånd og kyssede blidt min håndflade.

”Jeg elsker dig,” sagde han alvorligt og holdte min hånd mod hans hjerte, som slog bankede hurtigt, men sikkert. Jeg smilede bare ved at kunne mærke hans hjerte. Det slog. Og så længe det slog, skulle vi nok klare alt.

”Jeg elsker også dig,” sagde jeg kærligt og nussede hans kind. Hans læber var så bløde, som altid og mindede mig om, at det stadig var Niall der lå foran mig. Selvom han var anderledes, så var han stadig Niall. Problemet var bare, at bekymringen oversteg glæden. Tvivlen om, om Niall faktisk var så okay, som han lod folk tro.

”Du ser bekymret ud?” Nialls stemme trak mig ud af mine tanker og jeg rystede smilende på hovedet.

”Jeg er bare glad for du der her.” I live, men det sagde jeg selvfølgelig ikke.

”Også mig.” Man kunne tydeligt høre på Niall, at han også havde tænkt det samme som mig. Måske var han bare stadig påvirket over, at være ved at dø. Det ville enhver da være og specielt fordi han faktisk var død i et minut. Lægerne havde været fuldkommen rystet og taget en helvedes masse prøver, tjekket deres udstyr for fejl. Men de fandt intet, der kunne forklare hvorfor Niall vågende. Jeg lagde mig forsigtigt ned ved siden af Niall og kravlede ned under hans dyne. Mit hoved lagde jeg blidt ovenpå Nialls brystkasse, mens han lagde armen om mig og der gik ikke specielt lang tid, før min bevidsthed sejlede længere væk.

 

🔽🔽🔽

Undskyld for endnu et kedeligt kapitel. Men nu begynder handlingen snart xD

 

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...