If We Could Be Fixed - Niall Horan Fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 okt. 2016
  • Opdateret: 14 jan. 2017
  • Status: Igang
Efter måneder med hård genoptræning, er Niall næsten kommet over sin forfærdelige ulykke. Melody og drengene kunne ikke blive gladere, men noget er anderledes. Niall er anderledes. De tager en tur tilbage til Nialls hjemland, nemlig Irland, i håb om at få Niall tilbage. Men deres prøvelser er langt fra overstået. En af Nialls gamle bekendte dukker nemlig uventet og Melody kan mærke Niall glide væk mellem fingrene på hende. Jalousi vil blusse op, og Melody begynder at søge trøst hos Liam. Kan deres kærlighed holde til flere udfordringer?
*Dette er 2'eren til If I Could Fly*

60Likes
179Kommentarer
39052Visninger
AA

20. Kapitel 19 - Lad mig være i fred

 

 

Nialls synsvinkel

     

Det hele var tåget. Mit hovede snurrede og jeg kunne end ikke fokusere på den pige, som i øjeblikket havde benene viklet om mine hofter. Måske var toilettet ikke det mest romantiske scenarie, men jeg kunne ærligt talt ikke være mere ligeglad. Hurtigt satte jeg hende ned på gulvet igen og hev mine bukser op over røven, før jeg vendte ryggen til hende, og skred. Basen sendte rystelser gennem gulvet, og jeg gik direkte over til baren, hvor nogle shots blev sat foran mig. Blodet pumpede i mine åre, og mit hjerte var på overarbejdet. Jeg havde ingen problemer med at ignorere blikkene fra dem i klubben, som tydeligvis vidste hvem jeg var.

Niall Horan Går Amok

One Directions Break Down

Niall Horan er alkoholiker

Niall Horan På Stoffer

Niall Horans Vilde Aften

Er det her enden på One Direction?

Tja, sådan lød de fleste overskrifter på det seneste. De sociale medier var gået amok og de fleste bebrejdede, vores stramme tidsskema. Folk sagde, at det havde været en spørgsmål om tid, før vi brød sammen. Fansene var også gået amok. De græd, skreg, og bad os om at komme tilbage. Men det var ligemeget. One Directionen var færdig. Ovre. For evigt. Det gjorde ondt, at se sorgen i øjnene på drengene og vores fans. Men jeg kunne ikke bare komme videre. Alt gjorde så ondt. Jeg kunne slet ikke forestille mig, at gå tilbage til hvordan tingene var før. Melody var ovre det. Jeg havde  set forsiden i morges. Forsiden som pyntede hvert eneste sladderblad i hele Europa. Hun havde siddet på en cafe med Andreas, som jeg jo havde mødt før. Og de så mere end bare venlige ud. De havde set ud som om, de var fordybet i en samtale, og han havde haft fat i begge hende hænder i en kærlig gestus. I teorien burde jeg jo være glad. Glad for at hun havde fundet en, som fortjente hende. En som kunne behandle hende ordentligt. Men jeg var ikke glad. Jeg  var alt andet end glad. Faktisk havde jeg ikke haft nogle glade øjeblikke i lang tid. Jeg havde haft nogle få før, men efter hun skred, så har der ikke været et eneste. Jeg var her bare. Som en tom skal, der bare vandrede rundt. I det mindste følte jeg en lille smule, når jeg festede. Et  øjebliks ro og fred i hjernen. Jeg bundede den endnu et shotglas og nød hvordan det hele steg mig til hovedet, og lukkede af for omverdenen.

 

♡♡♡

“Hvor fanden har du været?” Drengene sad i stuen, da jeg kom ind. Forhelvede da også.

“Hvad laver i min lejlighed?” Spurgte jeg koldt og gik ud  i køkkenet, hvor jeg tog et koldt glas vand.

“Laver en intervention,” svarede Liam kort  og Harry fulgte mig vagtsomt med øjnene.

“Drop det nu bare. Sådan noget pis er for alkoholikere,” vrissede jeg. Om jeg magtede dem. De kunne bare ikke give mig 5 minutters fred.

“Niall forhelvede. Du har ikke lavet andet end, at være på forsiderne de sidste par måneder, på grund af alkohol!” Harry slog hånden i bordet.

“Og?”  Jeg hævede et øjenbryn. “  Jeg kan gøre hvad  det passer mig og jeg skal ikke stå til ansvar hos jer.” Jeg så koldt på dem og ignorere skyldfølelsen, da de så trist på mig.

“Det  her er ikke dig Niall..” Louis så bedende på mig.

“Hvad fanden ved i om det?” Hvæsede jeg vredt. “One Direction er ovre, og vi er ovre. Skrid ud af min lejlighed og kontakt mig ikke igen.”

Stilhed. Harry var den første der rejste mig og sendte mig det vredeste blik, før han stormede ud. Liam rejste sig roligt og jeg vendte øjeblikkeligt hovedet mod gulvet. Hans blik kunne give selv, den koldeste person, dårlig samvittighed.

“Det fint bro. Men hvis..” Han tøvede og rettede sig selv. “Når du får brug for os, så er vi her stadig for dig.” Han klappede mig kort på skulderen og jeg fastholdte stædigt blikket mod gulvet, og løftede det først da han gik ud af lejligheden. Louis så oprevet på mig og hans underlæbe dirrede let, inden han fik styr på sig selv. Pludseligt så jeg ind i nogle iskolde øjne, der fik hårene på mine arme til, at rejse sig.

“Jeg kan fandme godt forstå, at  Melody skred,” spyttede ham vredt og gik med hastige skridt. Hvad fanden bildte han sig ind? Sådan at nævne Mel. Den fucking idiot altså. De kunne fandme bare passe dem selv. De ragede mig  en høstak.

“Jeg håber i fucking får hvad i har fortjent!” Råbte jeg vredt, velvidende, at ingen kunne høre mig. Træt sank mine skuldre sammen og jeg mærkede sorgen komme snigende.

“Jeg har brug for en drink,” mumlede jeg for mig selv og gik hen til minibaren, hvor jeg fandt whiskyen frem. Jeg  savnede hende. Jeg savnede at se hende, som det første om morgenen. Jeg savnede duften af hendes hår og den måde hun nynnede, når hun lavede mad. Jeg savnede endda også hendes forfærdelige madlavning. Selv hendes konstante pylren og hendes bekymret blik. Jeg savnede hende så meget, at min hjerte gjorde ondt og gjorde mine til, at give op. Måske skulle mit hjerte bare holde på med at slå? Måske var det løsningen på alt. Jeg burde  havde været død. Dengang på hospitalet. De burde have ladet mig dø. Hastigt rejste jeg mig og gik med beslutsomme skridt ned mod søen..

 

 

 

🔽🔽🔽

Drama!!! Hvad tror i nu der sker?? Og havd siger i til, at One Direction er fuldstændigt ovre?  
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...