If We Could Be Fixed - Niall Horan Fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 okt. 2016
  • Opdateret: 14 jan. 2017
  • Status: Igang
Efter måneder med hård genoptræning, er Niall næsten kommet over sin forfærdelige ulykke. Melody og drengene kunne ikke blive gladere, men noget er anderledes. Niall er anderledes. De tager en tur tilbage til Nialls hjemland, nemlig Irland, i håb om at få Niall tilbage. Men deres prøvelser er langt fra overstået. En af Nialls gamle bekendte dukker nemlig uventet og Melody kan mærke Niall glide væk mellem fingrene på hende. Jalousi vil blusse op, og Melody begynder at søge trøst hos Liam. Kan deres kærlighed holde til flere udfordringer?
*Dette er 2'eren til If I Could Fly*

60Likes
179Kommentarer
39823Visninger
AA

13. Kapitel 12 - Ynkelig

Jeg måtte virkelig havde tungen lige i munden, da Niall ikke kom hjem sammen med  drengene.

“Danielle, han gjorde det igen. Han er sikkert med Isabella,” græd jeg stille og Danielle lagde armene om mig. Jeg havde kunne skimte ud af vinduet, at Niall ikke sad i  bilen med drengene.

“Jeg kender godt smerten,” mumlede hun medfølende. Drengene kom rigtigt larmende ind og stoppede brat, da de så mit grædende ansigt.

“Lad mig gætte,” sagde jeg tørt. “Han er hos Isabella.”

“Mel.” Liam trådte frem, men tøvede så. Han vidste nok ikke hvad han skulle sige. Harry og Louis så tvivlende ud og lignede faktisk nogle, der synes jeg overreagerede.

“Kan i ikke se det?” Spurgte  jeg oprevet.

“Nej Mel. De er jo bare venner,”  sagde Harry opgivende.

“Hvis du nu i et øjeblik tænkte med andet end pikken og så bort fra hendes udseende.” Jeg sendte ham et vredt blik. “Så kunne du måske se lidt klarere.”

“Mel,” startede Louis nervøst.

“Nej Louis.” Jeg så hårdt på ham. “Folk troede vel heller ikke at du kunne være Danielle utro, men det du sgu da alligevel!” Louis krympede sig og lignede en der lige var blevet slået.

“Ved i hvad.” Jeg rejste mig og slog ud med armene. “Det fint. Bare kald mig paranoid, jeg er sgu ligeglad.” Jeg maste mig forbi dem og ignorerede deres kald efter mig. Jeg kastede mig ned på sengen og hulkede ned i puden. Hvorfor følte jeg mig som en dum teenagepige? De fik mig til at føle, at jeg var sindssyg og paranoid. De ville ikke indse at Niall havde ændret sig. Jeg hadede det. Hvert sekund. Når Niall øjne blev mørke og han blev fraværende. Når hans ansigt fortrak sig i vrede, som ikke var rettet nogen mod bestemt. Jeg var svag, Jeg burde have vidst bedre end at forelske mig. På en eller anden måde, gik det altid galt for  mig. Livet havde en måde at sparke mig ned hver gang, at jeg endelig var glad. Jeg nev mig i armen i vrede. Hold kæft, hvor var jeg ynkelig. Jeg var simpelthen for selvmedlidende.

“Åh Melody.” Liam stemme nåede mit øre og han greb fat om min fingre, som nev hårdt i min arm. “Please lad vær med det.” Han nussede min arm, der hvor  jeg havde haft fat.

“Jeg føler at jeg er ved at blive sindssyg,” hviskede jeg frustreret.

“Du er  ikke sindssyg,” sagde Liam roligt. “Jeg forstår dig.” Jeg satte mig op og så skeptisk på  Liam.

“Hvad?”

“Drenge er ikke de eneste, som er utro,” sagde han langsomt.

“Er der en, der har været der utro?” Spurgte jeg målløs og tørrede mine tåre.

“Det er for 2 års tid siden, men det gør stadig ondt.” Liam smilede sørgmodigt.

“Hun må fandme havde været dum,” sagde jeg og gav Liams knæ et klem. “Du er en af de sødeste drenge, som jeg kender.”  Min stemme knækkede over og Liam trak mig ind til sig.Han tøvede med kyssede mig så på panden og lagde sig ned med mig, så vi lå i ske. Han lå bare  og nussede mig, mens jeg græd ud. Liam var uden tvivl min bedste ven.

 

♡♡♡

Da Niall kom hjem, fandt han mig og Liam sovede i ske. Han så langt fra tilfreds ud og havde sendt os begge kolde blikke, hvorefter han var stormet ud af døren. De andre var så kommet op for at se hvad der skete, og havde gjort store øjne, da de så mig og Liam. Harry havde rystet skuffet på hovedet og jeg skulle til at forklare, hvad der egentligt skete, men han gik bare uden at se på mig.

“Der skete intet,” hviskede jeg ud i luften og Louis rystede på hovedet og forsvandt efter Harry, Danielle var den eneste der blev tilbage og gad høre på vores forklaring.

“Åh mus,” mumlede hun og krammede mig. “ Jeg skal prøve at forklare dem det.” Med de ord forsvandt hun. Liam så på mig med rødsprængte øjne.

“De tror ikke på os.”

“Nej. Nu er vi lige pludseligt skurkene,” sagde jeg stille.

“Det er jeg ked sgu ked af, Mel.” Han smilede sørgmodigt.

“Det var ikke din skyld. Jeg havde virkelig brug for det.” Jeg smilede til ham. “Tak Liam.”

“Det hele skal nok blive godt igen.” Han gav min skulder et klem og forsvandt dernæst nedenunder.  Jeg sank sammen i sengen igen. Hvad skulle jeg gøre? Jeg stirrede fortabt ud i luften. Nu hadede de andre mig også, fordi de troede at jeg havde været sammen med Liam. Niall troede.. Åh Gud Niall. Jeg bed mig hårdt i læben og tog en rystende indånding. Jeg blev nødt til at tage mig sammen. Med tunge skridt gik jeg nedenunder og forventede at se deres anklagende ansigter. I stedet vandrede jeg lige ind i Harrys favn og stod frosset et par sekunder, før jeg også lagde armene om ham.

“Jeg ved godt at du ikke var  Niall utro,” mumlede Harry stille mod mit hår. “Og du må ikke tro, at jeg vælger side.”

“Gør du da ikke det?” Jeg trak mig fra ham og så op på ham.

“Nej jeg..”   Han tøvede. “Jeg tror ikke at Niall har været dig utro, men jeg vil ikke blandes ind i det.”

“Okay fair nok,” mumlede jeg. Det kunne jeg egentlig godt forstå, eftersom Niall var hans bedste ven og jeg var hans søster. Alligevel følte jeg et stik af skuffelse, men jeg skubbede det hurtigt væk. Selvfølgelig ville Harry ikke vælge mellem hans søster, og hans bedsteven.  Jeg sukkede tungt  og kørte en hånd gennem mit filtret hår.

“Hvad  skal jeg dog fortælle Niall?” Spurgte jeg opgivende.

“Sandheden vel?” Louis blandede sig nu. “Fortælle ham, at du ikke  knepper Liam.”

“Lou!” Sagde Liam anklagende. “Det er ikke et passende ord.”

“Uha da da Daddy Directioner. Er man lidt sart?” Drillede Louis og puffede til Liam, som rystede opgivende på hovedet.

“Nå men.” Jeg tav og sukkede. “Men jeg jo hellere finde Niall og forklare.”

  🔽🔽🔽   Så kom der endnu et kapitel og tingene er begyndt, at blive mere intenst. Jeg har overhovedet ikke kastet et blik på stavefejl i dette kapitel, da jeg er fuldkommen busted. Var oppe hele natten for at følge med i præsidentvalget. Af denne grundt kommer der heller ikke noget kapitel op, af min anden historie - til dem af jer der læser den. Udover det er jeg muligvis begyndt at arbejde på en ny historie, som jeg håber snart at kunne dele med jer. Og alt efter hvordan jeg slutter denne historie, har jeg måske en 3'er gemt i ærmet. Hvis i vil have det selvfølgelig, men det behøver i ikke tage stilling til allerede. Håber i nød kapitlet :)
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...