If We Could Be Fixed - Niall Horan Fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 okt. 2016
  • Opdateret: 28 nov. 2016
  • Status: Igang
Efter måneder med hård genoptræning, er Niall næsten kommet over sin forfærdelige ulykke. Melody og drengene kunne ikke blive gladere, men noget er anderledes. Niall er anderledes. De tager en tur tilbage til Nialls hjemland, nemlig Irland, i håb om at få Niall tilbage. Men deres prøvelser er langt fra overstået. En af Nialls gamle bekendte dukker nemlig uventet og Melody kan mærke Niall glide væk mellem fingrene på hende. Jalousi vil blusse op, og Melody begynder at søge trøst hos Liam. Kan deres kærlighed holde til flere udfordringer? *Dette er 2'eren til If I Could Fly*

49Likes
141Kommentarer
21746Visninger
AA

2. Kapitel 1 - Jeg elsker dig!

Mit hjerte sprang, som sædvanlig, et slag over, da jeg så Niall. Efter hans ‘død’ havde jeg virkelig værdsat hvert eneste sekund med ham og jeg vidste, at drengene havde det på samme måde.

“Har du tænkt dig at stå der hele dagen?” Hans stemme trak mig ud af mine tanker og jeg grinede svagt.

“Tjaa…” Jeg trak lidt på det, men trådte alligevel helt ind i værelset. “Hvordan har du det?”

“Fint nok,” sagde Niall beroligende og klappede på den tomme plads ved siden af ham. Jeg nåede knap nok selv at træde hen til sengen, før Niall havde grebet fat om mine arme og trukket mig ned til ham.

“Niall,” hvinede jeg og grinede.

“Jeg elsker dig,” sagde han alvorligt og kiggede mig dybt i øjnene.

“Jeg elsker dig,” svarede jeg stille og puttede mig ind til ham. Hvor jeg dog elskede den dreng. Det var officielt 8 måneder siden vores første kys og jeg elskede ham en lille smule mere hver dag.

“Er du sikker på, at du kan klare det?” Spurgte jeg forsigtigt og Niall grinede hæst.

“Jeg har det fint, desuden så savner jeg min familie.”

“Jaer okay, men nu skal vi altså have skiftet bandagen!” Sagde jeg og fik rejst mig. Niall fik møvet sig op og sidde, så jeg fik godt udsyn til hans mave. Den del der altså ikke var viklet ind i en bandage. Forsigtigt fik jeg klippet den af og lod min pegefinger glide over det sted, hvor kuglen var gået ind. Det var ikke andet end et lille ar nu, men han skulle stadig have bandagen på for, at lægge pres. Synes af ham liggende i hospitalssengen, hjemsøgte mig stadig.

“Stop!” beordrede Niall og greb fat om min hånd.

“Med hvad?” Spurgte jeg undrende. Gjorde det ondt på ham? Frygten sneg sig ind på mig og begyndte, at prikke mig i ryggen. Han burde ikke have smerter længere.

“Med at tænke på det.” Niall kyssede min pande. “Det er overstået nu.” Jeg  nikkede svagt og kyssede ham, før jeg forsatte med bandagen.

“Jeg smutter ned og handler,” sagde jeg og Niall blev helt hårdt i ansigtet.

“Du burde ikke gå ud.”

“Siger gutten der blev skudt.” Jeg grinede for at dække over min egen nervøsitet. Efter alt hvad vi havde været igennem, var det blevet svært for mig at gå ud. Og så havde politiet rådet os til, at blive indendøre. De var stadig i gang med en efterforskning om det var sikkert for os. Vi havde altid politi escort med os.

“Du har en pointe,” smilede han, men smilet nåede ikke hans øjne.

“Jeg tager Harry med, og der er politi hos os hele tiden,” sagde jeg beroligende og placerede et sidste kys på hans læber.

“Jeg elsker dig!” Råbte jeg højt, inden jeg smækkede døren bag mig. Det var en ting vi var begyndt på. Ingen af os gik nogen steder hen, uden at sige jeg elsker dig. Vi ville ikke risikere, at dø uden at sige det en sidste gang.

“Harry!” Kvidrede jeg og løb ind i stuen.

“Harry er ved Desmond, men hva så?” Spurgte Liam.

“Vi skal ud og handle!” Udbrød jeg glad og trak ham op og stå. Liam tøvede kort, men jeg sendte ham et dræberblik, der fik ham til at holde kæft.  Jeg gad altså ikke leve  i frygt. Jo jeg var da voldsomt bekymret, hvis nogen af drengene gik ud. Men når det bare var mig selv. Efter at nær have mistet  Niall, virkede døden ikke så skræmmende. Så længe det var mig der døde, men så igen - jeg havde aldrig rigtigt frygtet døden.

“Vi skal også snart have hentet et juletræ!” Råbte Louis og kom ind i stuen. Kæft hans øjne strålede som et lille barn, når han snakkede om jul, Nu gik vi jo også ind i December om mindre 2 uger. Selv havde jeg på fornemmelsen, at det ville blive en  helt fantastisk jul.

“Lou det nytter jo ikke, når vi er i Irland.” Liam sukkede, men kunne ikke holde sit smil tilbage. Hvad var der også at være sur over? Vi var her alle sammen - i live.

Og vi skulle til hjem til Nialls familie og holde jul, os alle sammen. Som en lille familie. Desuden så jeg frem til at møde Nialls familie ordentligt. Sidst jeg så dem var den dag Niall blev udskrevet fra hospitalet.

“Nå ja.” Louis ser lidt skuffet ud, men det går hurtigt ovre og han ser på  os med bedende øjne.

“Kan vi bage brunkager?”

“Yup.”

“Jeg elsker dig Mel.”

Jeg grinede og rystede på hovedet af ham, mens jeg trak Liam efter mig.

“Husk brunkage mix!” Råbte Louis efter os og vi grinede.

“Det er sgu da ikke en mix Lou, men en færdiglavet dej!” Råbte Liam tilbage og rystede på hovedet af Louis, med et stort smil.

  🔽🔽🔽 Så er historien skudt igang. Sorry hvis de første par kapitler er lidt kedelige, men vi skal jo lige igang. Udover det, så har jeg lidt svært ved at 'finde' Melody igen. Hendes tanker og følelser osv. Men håber i kommer til at nyde historien.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...