En ven for livet

Han bøjer sit fine hvide hoved. Traver langs hegnet, med benene højt løftet. Den kridhvide man bølger smukt, i den blide vind. Han ligner en sand dressurhest. Han er så smuk…

3Likes
16Kommentarer
327Visninger
AA

9. Træningen

Jeg er på vej ud til ridebanen. Bedstefar og jeg byggede den for nogle dage siden. Vi tog bare nogle stolper og plantede dem i jorden. Imens bedstefar slog græsset, satte jeg tråd på hele vejen rundt. Jeg kommer ud på banen, bedstefar står klar i midten. Ridebanen er omringet af et par æbletræer, som kaster lange skygger ud over den. Det er dejligt især når, det er så varmt som idag. Jeg sætter foden i stigbøjlen og svinger mig op i sadlen. Jeg spænder gjorden et par huler, og skridter ud på hovslaget. Vi skridter et par runder, for lange tøjler. "Samle tøjlerne og kom frem i trav." Råber han fra midten. Barcardi reagerer med det samme, da jeg ligger benene til ham. Efter timen, trækker jeg Barcardi ind i den lille stald, hvor Buster står. Han stikker sit lille brune hoved ud af boksen og pruster. Jeg begynder at sadle Barcardi af, han har svedt. Jeg tager en svamp for at fugte ham lidt, med det kolde vand. Han var rigtig dygtig idag. Vi trænede mest travøvelser. I slutningen af timen, fortalte bedstefar at han havde tilmeldt mig til et stævne, om to uger. Jeg blev virkelig glad. Jeg trækker Barcardi ind i hans boks, og giver ham et lille kys, på hans silkebløde mule. Jeg går ind i det lille foderrum, og henter lidt foder. Jeg hælder det op i de to hestes kryber. Hestene går straks igang med at grave det i sig. Jeg klapper Barcardi endnu en gang, og går ud af stalden. Jeg følger den lille sti langs træerne. Jeg stopper op ved hindbærbusken. Jeg kigger lidt på den, bærene er modne og røde. Jeg sætter mig på hug, og begynder at pille dem af busken. Jeg propper dem ind i munden, og sødmen spreder sig. Jeg elsker sommer. Det er så dejligt, især når man er på bedstefars gård. Og nu hvor hestene er her, er det endnu bedre. Imorgen skal vi træne igen, og jeg glæder mig. Det er som om den leg, jeg legede som barn, er blevet til virkelighed nu. Jeg sidder og spiser de søde bær, lige indtil at bedstefar råber fra køkkenvinduet: "Der er mad nu Lia!"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...