En ven for livet

Han bøjer sit fine hvide hoved. Traver langs hegnet, med benene højt løftet. Den kridhvide man bølger smukt, i den blide vind. Han ligner en sand dressurhest. Han er så smuk…

3Likes
16Kommentarer
320Visninger
AA

2. Den hvide hingst

Han bøjer sit fine hvide hoved. Traver langs hegnet, med benene højt løftet. Den kridhvide man bølger smukt, i den blide vind. Han ligner en sand dressur hest. Han er så smuk…


“Lia!” Med et vender jeg tilbage til virkeligheden. Steffanie står bag mig, “Se så at få hentet Holly ind. Hestene henter jo ikke sig selv!” Steffanie smiler drilsk til mig. Steffanie er min ridelærer og ovenikøbet berider. Hun er nok den bedste rytter jeg kender! Hun er også bare så flot, hendes glatte kastanjebrune hår og brune øjne matcher så godt sammen. Jeg selv har lyst skulderlangt hår og mørke grønne øjne. Jeg håber sådan at blive lige så god til at ride, som hende en dag. Jeg kigger over mod folden igen. Den hvide araber Barcardi, står længst væk på folden og gumler på det grønne sommer græs. Han ser så fredelig ud. Jeg ved godt at jeg ikke må ride ham, men noget inde i mig vil så gerne. Hverken heste eller ryttere på rideskolen, bryder sig om Barcardi, undtagen jeg. Jeg føler vi har en form for kemi, selvom jeg kun har set ham på afstand. Hans mørke brune øjne, følger mig hvorhen jeg går. Jeg sukker, drejer rundt på hælen og går mod elevhestenes fold. Jeg kigger op mod himlen. Solen skinner, ikke en eneste sky kan ses. Et par af elevhestene græsser side om side på folden. Men Holly står selvfølgelig længst væk, fra leddet. “HOLLY!” Kalder jeg. Hun reagerer ikke, vender bare rumpen til mig. Jeg forsøger igen, “Holly, kom her søde!”. Hun vender hovedet, kigger et øjeblik. Hun kommer nærmere og nærmere. Jeg kan næsten røre hende nu. Men nej, Holly drejer rundt om sig selv og galopere væk. “Holly, ikke i dag!” Sukker jeg. Jeg kigger mig omkring. Alle andre på holdet, har allerede fanget deres heste. Jeg næsten ved at give op, da Holly alligevel ombestemmer sig og kommer hen til mig. Hun havde vidst opdaget, at hun var den sidste på folden. Jeg spænder hurtigt træktovet fast til grimen og trækker hende, ind i stalden. De andre har allerede sadlet deres heste op. Jeg finder hurtigt striglekassen frem og begynder at strigle Hollys gylden brune pels. Hendes næsten hvide man er helt filtret, men jeg kan ikke nå at redde den ud. Jeg svinger sadlen op på hendes ryg og spænder.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...