Spøgelset af et liv

Hjertesorgskonkurrencen. Ord: Ensomhed. Tom

0Likes
0Kommentarer
34Visninger
AA

1. Spøgelset af et liv

Jeg tog en dyb indånding. Eller prøvede i hvert fald. Følelsen af at noget blokerede dybt inden i mig var stadig ikke forsvundet. Tårerne truede med at spilde over, men jeg holdt dem stædig inde. Jeg havde ellers troet, at det ikke var muligt for mig at græde mere. 

Stille gik jeg rundt på værelset. Tankerne fyldte alt og ingenting. Jeg stoppede op foran et billede af mig og min søster. Vi så glade ud. Billedet var et par år gammelt, printet ud på papir som om det gjorde mindet mere levende. Jeg rakte ud efter det, men tog mig selv i det. Det var for dumt. Det ville ikke lette ensomheden.

Hvor længe havde det været? Det føltes som år, men så længe siden kunne det da ikke være. Så længe siden jeg var glad?

Jeg sukkede, og gik videre til bogreolen. Lod lydløst fingrene svæve forbi titlerne. Fjollede bøger om magi, helte, heltinder, ægte kærlighed, venskab. 

Venskab.

Noget jeg ikke havde haft i, hvad der føltes som en uendelighed. 

Jeg svajede frem og tilbage til musik, kun jeg selv kunne høre. Lod som om der var andet en ensomhed, der ventede på mig. Jeg prøvede, at tænke på de venner jeg havde haft, men følte intet. Ensomheden havde overtaget mit liv fuldstændig. Og nu hvor jeg var færdig med at græde følte jeg mig ikke lettet. Jeg følte intet. Jeg var bare... tom. 

 

"Hallo," lød min søsters stemme nedefra. "Kommer du eller hvad?"

Jeg skubbede den dybe følelse af at være alene væk. For bare et øjeblik. Jeg lukkede øjnene og tog en dyb indånding. Ind gennem næsen og langsomt ud gennem munden.

"Jeg kommer nu."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...