Mit navn er Sol

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 okt. 2016
  • Opdateret: 4 dec. 2016
  • Status: Igang
Føler du for at læse om hvordan det rabler for en 17-årig pige?

1Likes
0Kommentarer
246Visninger
AA

8. Dag 7 - Regnvejr

Dag 7.

I dag er det regnvejr. Der er mange der synes regnvejr er kedeligt vejr, og jeg vil give alle ret i at regnvejr kan være vanvittig ubelejligt. Men der er også noget... skønt over regnvejr.

Det er når det regner, at jeg kan lægge mine briller i lommen, både metaforisk og fysisk. Når det regner er det som om ens bekymringer bliver vasket væk, alt koger ned til 'find tørvejr' og så er det det eneste du fokuserer på. Sådan er det i hvert fald når det regner rigtig meget.

 

Når det ikke regner så meget, og man er lidt mærkelig ligesom mig, har man måske tilmed lyst til at være udenfor. Sætte noget god musik i ørene og gå ud for at få plaskvådt hår mens man hopper i vandpytter og danser i regnen. Alt sammen fordi man ved, at det selvfølgelig kun er de lidt specielle der kommer ud i regnvejr - det vil sige, de specielle og dem der skal lufte deres hund.

Regnvejret giver også en en undskyldning for at lave noget indendørs. Som at se en film i biografen eller bare krybe sammen derhjemme med radiatoren tændt, hyggesokker og en god bog.

 

Det bedste ved regnvejr er dog, når det holder op. De øjeblikke efter regn, hvor dråberne pynter overalt på biler og blade. De øjeblikke hvor luften er klar og frisk, mens solen bryder gennem skyerne... og hvem ved, måske ser man en regnbue?

 

Mit navn er Sol.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...