Mit navn er Sol

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 okt. 2016
  • Opdateret: 4 dec. 2016
  • Status: Igang
Føler du for at læse om hvordan det rabler for en 17-årig pige?

1Likes
0Kommentarer
253Visninger
AA

6. Dag 5 - Barnlig tilståelse

Dag 5.

Dette er min tilståelse: Jeg er meget barnlig! Jeg ved ikke, der er noget ved udtrykket barnlig der er gået hen og blevet så negativt med tiden. Alle har så travlt med at være store og voksne. Men jeg tror godt man kan være begge dele.

Jeg er en meget ansvarsfuld person og jeg klarer migselv på mange måder. Men jeg er også pigen der jagter sæbebobler og bliver ekstatisk ved synet af små nuttede hundehvalpe. 

 

Jeg sover stadig med en dukke og jeg kan ikke sove uden. Jeg sidder stadig på en trip-trap stol når vi spiser. Jeg elsker stadig at se Barbie, Klokkeblomst og mange andre tegnefilm. 

Jeg er den første til at hoppe over en å og få en våd sok - den første til pludselig at løbe ind i en park - den første til at klatre op i et træ - den første til at plukke mælkebøtter og puste frøene ad hekkenfeldt til! Eller måske i virkeheden bare den eneste.

Nogle gange har jeg det som om jeg er i en hel anden verden end alle andre. En verden fuld af fantasier, eventyr og magi. Men jeg tror ikke det kun er det der gør mig en ret barnlig person...

 

Der er nok en del der ville sige jeg er rimelig uforudsigelig og alligevel kan man alt for let læse mine følelser i mit ansigt. Jeg græder en masse når jeg er ked af det og hopper, danser og synger når jeg er glad. Jeg har ben i næsen, men lader dem nogen gange løbe afsted med mig. 

Dette er min tilståelse: Jeg er på mange måder en barnlig person. Men det er jeg stolt af. Jeg har ikke travlt med at vise alle hvor voksen og klog jeg er, det skal de nok finde ud af. Desuden... hvis jeg har lyst til at jagte en sommerfugl - så er det altså det jeg gør! Basta!

 

Mit navn er Sol.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...