Mit navn er Sol

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 okt. 2016
  • Opdateret: 27 apr. 2017
  • Status: Igang
Føler du for at læse om hvordan det rabler for en 17-årig pige?

6Likes
0Kommentarer
2775Visninger
AA

40. Dag 37 - Et glimt af det inderste indre.

Dag 37.

Her forleden læste jeg om hvordan man optager sex-scener i film. Ikke fordi jeg normalt interesserer mig ret meget for film, eller simulationen af sex foran et kamera. Det slog mig bare pludselig også sad jeg pludselig og læste hvad skuespillerne mente og havde at sige om det der med at filme sexscener.

Hvorfor jeg sad og læste det er egentlig ikke vigtigt. Det vigtige var at der var en der sagde noget og det fik mig til at tænke. Jeg tror det hun sagde var at det at filme en sexscene var mekanisk improviseret uden nogen egentlig følelse- indtil pludselig man intuitivt kom til at afsløre en lille intim detalje om sig selv. Det kunne være man lige kom til at stryge personen over hånden eller se dem i øjnene på præcis den måde man gjorde med den man var forelsket i.

 

Der var noget ved hvor permanent det er, hvor åbent og sårbart det er... der fik mig til at tænke på at det er sådan vi er i livet. Vi handler efter en indforstået mekanik - et mønster der er tilrettelagt af vores omgivelser, ligesom de stiplede linjer på gulvet der fortæller skuespillerne hvordan de skal gå hen til sengen.

Men imens vi har travlt med at danse efter mønsteret sker der pludselig noget... helt naturligt og helt ude af ens kontrol. Et øjeblik hvor man afslører sig selv - hvem man er og hvad ens inderste er. Et øjeblik som måske passerer uden at nogen lægger mærke til det- men som alligevel bliver vægtet dybt i ens indre. Et øjeblik som måske opdages af en anden- og derfor bliver til en dyb forbindelse.

 

Men nu er jeg jo lidt en der tror jeg udtrykker mit sande jeg, at jeg går rundt med mine ægte følelser og tanker udenpå tøjet. Men så pludselig slipper en tanke fra hovedet eller jeg griner på en helt særlig måde - også indser jeg... at jeg ikke har været helt så sand som jeg troede. At der lige er sluppet noget ud som er så meget mig... så inderst inde, at jeg ville ønske jeg kunne gemme det igen. Jeg ville ønske jeg kunne beskytte mig selv mod at være så åben og sårbar.

Så man går videre efter mønsteret, følger anmærkningerne- og er man heldig, kommer der et glimt af ens inderste igen- og er man endnu heldigere, ser man et glimt af en andens inderste sårbare jeg.

 

Mit navn er Sol.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...