Mit navn er Sol

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 okt. 2016
  • Opdateret: 27 apr. 2017
  • Status: Igang
Føler du for at læse om hvordan det rabler for en 17-årig pige?

6Likes
0Kommentarer
2565Visninger
AA

36. Dag 33 - Timer og minder.

Dag 33.

En dag er ca. 24 timer. Jeg er en fornuftig person, hvilket vil sige jeg bruger ca. 9 timer på at sove. Det vil sige at hver dag bruger jeg 15 timer på at tænke, på at være til stede i min egen krop. Selv hvis jeg anslår at der er ca. 6-7 timer hvor jeg er fuldt koncentreret om skolearbejde, vil der stadig være ca. 8 timer hvor mine tanker får fuldstændig frit løb, mine følelser er til stede og registers og jeg er til stede i øjeblikket.

På en uge er det 50 timer for hverdagene, plus 26 timer for weekenden. Hvilket er de oprindelige 15 timer pr dag, minus 2 timer om dagen til at være koncentreret om lektier. Det er 76 timer på en uge. Der er ca. 52 uger på et år. Det vil sige at der er 3.952 timer om året, hvor jeg er i selskab med mine tanker og følelser. OG! Det er uden at tage hensyn til ferier. Jeg mener, sommerferien alene ville give et boost på flere hunrede timer til den opregning.

 

Det er virkelig mange timer, hvor der sker en masse og opleves en masse. Men vi får kun lov at beholde brudstykker af det hele. Jeg kan knapt nok huske hvad jeg spiste sidste mandag, og det er til trods for at jeg anser mig selv som en person der er meget til stede i nuet.

Jeg anstrenger mig virkelig, prøver virkelig at være tilstede de 76 timer om ugen. Men alligevel er det meget få øjeblikke jeg får med mig i det lange løb. På en måde er det nok i virkeligheden det der gør at jeg synes mine minder er så specielle og så vigtige. Hvorfor jeg sætter en stolthed i at kunne huske ting som andre folk måske finder meningsløse.

For eksempel kan jeg huske at jeg så en solsort ved busstoppestedet, og at jeg også har set en skade på en solskinsdag mens jeg ventede. Jeg kan huske at gelænderet på trapperne ved stationen er af rustfrit stål - der forresten er ret sejt. Jeg kan huske alt muligt, også om mine venner og mine klassekammerater.

For eksempel kan jeg huske en dag jeg havde fritime mellem to lektioner. Jeg sad bare og surfede på nettet, et stykke væk fra to andre klassekammerater. De rejser sig og sådan, jeg tænker ikke over det. Men den ene går hen og fortæller mig at næste time er aflyst, så vi kan tage hjem. Det virker som en meget almindelig ting, ikke? Men jeg kan huske det, fordi jeg tænkte at han bare kunne være skredet uden at sige noget - regne med at jeg selv fandt ud af det.

 

Min pointe er, at jeg husker så meget som muligt, og prøver ikke at glemme de ting jeg kan huske. Det er også derfor jeg skriver denne her bog. Fordi det her er et øjebliksbillede af mine følelser og tanker lige her og nu... og jeg har ikke lyst til at glemme dem.

Jeg vil kunne læse den her bog om 20 år og pludselig komme i tanke om - nårh ja, gelænderet på stationen er rustfrit stål og det synes jeg jo var meget vigtigt fordi... bla bla bla. Og sådan!

Jeg vil kunne huske hvad jeg lavede på gymnasiets intro-hyttetur, hvilke vigtige samtaler og tanker jeg delte med mine venner, hvordan det var at være sammen med mine kærester og hvilke problemer, glæder og tanker jeg havde.

 

Det er måske urealistisk og dumt at ville kunne huske alting. Jeg mener, der er så mange ting man glemmer. Men jeg håber, at det altid vil være muligt for mig at søge tilbage i mine minder og opdage ting jeg troede jeg havde glemt.

Små ting, såvel som store ting.

 

Mit navn er Sol.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...