Mit navn er Sol

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 okt. 2016
  • Opdateret: 27 apr. 2017
  • Status: Igang
Føler du for at læse om hvordan det rabler for en 17-årig pige?

6Likes
0Kommentarer
2701Visninger
AA

31. Dag 28 - Kærlighed

Dag 28.

Nu er det snart valentinsdag. Det er som regel ikke noget jeg tænker ret meget over. Det har aldrig betydet mere end at mor og far giver hinanden en gave, et kys og fortsætter med at elske hinanden. Selvfølgelig er det ikke noget der skal tages for givet, men det er jo heller ikke ligefrem noget jeg går rundt og tænker på.

Men når valentinsdag alligevel lægger for døren, kan jeg lige så godt skrive om de tanker jeg har gjort mig om kærlighed.

 

I den danske ordbog defineres kærlighed som: 1. en meget stærk følelse af ømhed og hengivenhed over for et levende væsen man holder meget af. 2. meget stærk følelse af ømhed og hengivenhed over for et menneske man elsker og føler sig seksuelt tiltrukket af.

Nogle gange kommer jeg til at tænke på hvem der skriver definitionerne til ordbogen. Hvem satte sig ned og prøvede at opsummere den knudrede, gigantiske, særprægede ting der er kærlighed? Og tilmed med kravet om at gøre det så enkelt og præcist som muligt?

Man kunne tænke sig hvor forfærdeligt forvirrende det ville være hvis en som mig skulle skrive definitionen på kærlighed i ordbogen! Kærlighed, substantiv. Betydning: En kæmpestor følelse, der også kan være lille og som regel sættes i forhold til et andet menneske - men også en selv - eller andre levende skabninger - sikkert også ting, hvis man er materialistisk eller meget nostalgisk anlagt... Og sådan ville det fortsætte. Snart ville man sidde med hele kapitler til definitionen af et enkelt ord, og det går jo slet ikke.

 

Det der er med kærlighed er, at den er meget mangfoldig. Man elsker aldrig to mennesker på helt samme måde. Jeg elsker min mor, og det er en tryg, pålidelig, altomfattende, evighedsrækkende kærlighed. Jeg elsker min far, og det er en rar, fjollet, støttende, uendelighedsstrakt kærlighed. Der er mange mennesker jeg elsker, rigtig mange.

Nogle gange så rammer det mig, særligt når der er mange jeg elsker der sidder omkring mig. Så er det lidt som et lynnedslag. BAM! Se lige de her mennesker du elsker! Og pludselig er de der bare. De vidunderlige, fantastiske, komplekse mennesker jeg holder så inderligt af.

Der gribes jeg af sådan en underlig følelse. Et dybtstikkende ønske om at kunne strække mig langt ud og nå alle dem jeg elsker - tage dem i mine arme og indhylle dem i tryghed - beskytte dem mod det jeg kan og hjælpe dem igennem det jeg ikke kan - holde fast i en flig af dem, bare så de er hos mig og jeg er hos dem, selv når de er ufatteligt langt væk. Men jeg er slet ikke så stor, så stærk, at jeg kan gøre det.

Så istedet hvisker jeg en stille tanke for mig selv til dem alle sammen. 
Husk jeg elsker jer.
Jeg vil passe på jer så godt jeg kan.
Jeg vil aldrig ønske jer andet end det bedste.
Jeg vil huske jer, I vil være en del engraveret så dybt i mig - at selv når jeg er grå støv i vinden vil brisen mærke tyngden af min kærlighed til jer.
Jeg vil altid elske dig på en helt særlig måde. En måde der aldrig kan efterlignes eller erstattes. En måde hvorpå jeg aldrig vil elske nogen anden.
Husk det nu, glem det aldrig. Jeg elsker jer.

 

Det gør jeg, det gør jeg virkelig.

 

Mit navn er Sol.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...