Mit navn er Sol

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 okt. 2016
  • Opdateret: 27 apr. 2017
  • Status: Igang
Føler du for at læse om hvordan det rabler for en 17-årig pige?

6Likes
0Kommentarer
2820Visninger
AA

23. Dag 22a - Om mig, til mig.

Dag 22a.

I dag har der været mange tanker. Så jeg føler lidt jeg bør sortere dem, systimatisere det for at holde styr på dem. Jeg kan godt lide at systematisere ting, det giver ligesom tingene mere formål.

Så her er den første halvdel af det jeg har tænkt på i dag.

 

Der er mange der har noget at sige om mig. Normalt er det ikke noget jeg tænker ret meget over, men i dag kom jeg til det. Nogle gange er det folk der kender mig godt der har noget at sige, andre gange er det folk jeg slet ikke kender så godt.

Meget af tiden hører jeg det ikke rigtig. Det er ikke fordi deres meninger ikke betyder noget for mig, men det er ikke så tit folk siger noget om mig der ligesom... bliver hos mig. Nogle siger at jeg er en rar og god person - det kan jeg godt lide. Men jeg bliver også altid lidt selvbevidst. Jeg er jo ikke kun en rar og god person - men når folk siger sådan gør jeg mig mere umage med at være god, venlig og rar.

Der var en meget blæsende sensommerdag, hvor jeg gik inde på shoppingstedet i byen. Jeg havde ikke travlt, og når jeg ikke har travlt kan jeg godt lide at stoppe ind imellem. Når der er nogle planter hos blomsterhandleren der er væltet, stopper jeg lige og rejser dem op - stiller dem pænt. Den dag var der nogle t-shirts der var blæst ned af et udstillingsbord, så jeg samlede dem op og lagde dem sammen - selvom det nok ikke hjalp, vinden blæste jo stadig ret meget. Det var der ikke rigtig noget særligt i, men lige netop den dag, var der en dame som stoppede op ved siden af. Hun smilede og sagde at det var meget pænt af mig at jeg sådan lagde tøjet på plads. Så gik hun videre, og det gjorde jeg også.

 

Jeg var til en fødselsdagsfest på et tidspunkt, og der var mange fantastiske og rare mennesker. Der talte jeg med den her pige for første gang... Femmeren. Det hedder hun nu. Femmeren og jeg talte sammen, da hun pludselig så på mig og sagde: "Du virker som en der ser rigtig meget." Det er der ikke nogen der har sagt til mig før. Men det gjorde mig meget glad, selvom det jo ikke som sådan var hverken positivt eller negativt.

Femmeren og jeg vi skrev sammen på facebook i noget tid efter. Der sagde hun noget igen. Måske er det sådan hun er? Sådan en der siger ting som hænger fast i ens hoved længe efter. Hun skrev: "Det er sådan du virker. Helt vildt meget i live hele tiden." Jeg tror det gjorde mig glad fordi jeg forstod hvad hun mente. Jeg ser så mange mennesker hver dag, men de virker slet ikke... levende. Pigerene går rundt i deres sorte jakker, med deres hvide eller sorte tøj, deres lange brune eller lyse hår og deres høretelefoner. Drengene går rundt med strittende hår, grå-sorte jakker og virker næsten lige så ens som pigerne. Måske er det derfor jeg er så glad for min grønne jakke...

Forstå mig ret, jeg ved godt folk er levende. De har hele deres liv, alle deres tanker, alle deres følelser og for dem giver det perfekt mening at gøre det de gør. Alt jeg ser er de tomme facader foran alt det levende indeni og jeg ville sådan ønske at det var socialt acceptabelt at spørge nogen 'hvem er du? hvorfor er du her? og hvad tænker du om verden?' fordi så kunne det være jeg forstod det hele.

 

Måske ville de også have noget at sige om mig og min grønne jakke.

Mit navn er Sol

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...